Opslag

Antallet af sujud og deres placering

 Den foretrukne holdning af al-shafii og flertallet af de lærde er, at der er fjorten sujud: I surah al-Araf /7), al-Rad (13), al-Nahl (16), al-Isra (17)m Maryam (19), to i al-Hajj (22), al-Furqan (25), al-Naml (27), al-Sajda (32), Fussilat (41), al-Najm (53), al-Inshiqaq (84) og al-Alaq (96). Sujud u surah Sad (38) anbefales, men anses ikke for en af de påkrævet sujud. Det er fastslået i Bukharis Sahih fra Ibn Abbas, at han sagde: ´´Surah Sad er ikke blandt de påkrævede sujud, og jeg har set Profeten fred være med ham udføre sujud i den.´´ [R.85] Dette er holdningen af al-Shafii og dem, der har sagt noget lignende. Abu Hanifah sagde også, at der er fjorten, men han udelod den anden forekomst i al-Hajj (22) og bekræftede omfattelsen af sujud i Sad (38) blandt de påkrævede sujud. [R.86] Der er to beretninger fra Ahmad [ibn Hanbal]. Den første er ligesom al-Shafii sagde. Den anden er, at der er femten [lejligheder for sujud] og tilføjede surah Sad [til listen med de fjorten]. Dette e...
Send en kommentar
Læs mere

Sujud ved recitation af del af Koranen

 Dette emne er blandt de fremhævede spørgsmål, som man bør give særlig opmærksomhed. De lærde er enige om befalingen om at udføre sujud foranlediget af Koranrecitationens [visse dele], men deres uenighed om denne befaling viser, at det er anbefalet eller obligatorisk. Flertallet af lærde sagde, at det ikke er obligatorisk i sig selv, men er anbefalet. Dette er holdningen his Umar ibn al-Kattab, Ibn Abbas, Salman al-Farisi, Imran ibn al-Husain, Malik, al-Awzai, al-Shafii, Ahmad, Ishaq, Abu Thawr, Dawud og andre. Abu hanifah sagde, at [sujud] er obligatorisk Han bekræftede det med erklæringen af Allah, den Højeste: ´´Hvorfor vil de ikke tro og kaste sig ned, når Koranen læses op for dem`´ (Koranen 84:20-21) [R.81] Flertallet af de lærde begundede [at sujud ikke er obligatorisk[ i form af en omhyggeligt bekræftede beretning af Umar ibn al-Khattab, at han på en fredag reciterede surah al-Nahl (16) fra minbaren, og da han nåede [verset, der begundede] sujud, steg han ned og udførte suju...
Send en kommentar
Læs mere

At sige den samtidig med imamen

 Følgerne, der siger ´´Amin´´ bør sige det samtidig med imamen - ikke for eller efter - på grund af Profetens fred være med ham udtalelse i den sande bekræftede hadith: ´´Hvis imamen siger, wa lad-dallin (Koranen 1:7), sig ´´Amin´´, for hvis vedkommendes ´´Amin´´ falder sammen med englenes ´´Amin´´, bliver hans tidligere synder tilgivet. [R.80} [Profetens fred være med ham udtalelse]: ´´Hvis imamen siger ´´Amin´´, så sig ´´Amin´´. Det indebærer, at [man skal sige Amin], når imamen er ved at sige ´´Amin´´. Vores Shafii ledsagere sagde, at der ikke er nogen lejlighed under bønnen, hvor det anbefales for følgeren at sige noget samtidig med imamen bortset fra at sige ´´Amin.´´ Alle andre udtalelser, [som ´´Allahuakbar´´, der begynder bønnen og går forud for bønnens forskellige stillinger] siges efter imamen har udtalt dette.
Send en kommentar
Læs mere

Kendelsen vedrørrende ´´Amin´´

 De lærde sagde, at det anbefales at sige. ´´Amin´´ i bøn for den, der leder bønnen, hans følgere og for enkeltpersoner [der beder alene]. Den, der leder bønnen og enkeltpersoner [der beder alene] bør udtale ´´Amin´´ højt i de hørbare bønner. De lærde er imidlertid uenige om hørbarheden af den, der følger en imam. Den mest pålidelige [holdning] er, at man bør sige ´´Amin´´ hørbart; den anden er, at man ikke bør, og den tredje er, at man bør sige det hørbart, hvis [han beder med] en stor forsamling; eller går man det ikke.
Send en kommentar
Læs mere

At sige ´´Amin´´

 Det anbefales for enhver recitator, uanset om det er under bøn eller ej, at sige ´´Amin´´, når man færdiggør al-Fatiha. Der er mange velkendte ahadith, der er sande og som bekræfter dette. Vi nævnte i det forgående afsnit, at det anbefales at adskille slutningen af al-Fatiha og ´´Amin´´ med en kort stille pause. ´´Amin´´ betyder: ´´Åh, Allah, besvar!´´ andre holdninger er, at det betyder: ´´Og lige sådan, lad det ske!´´; Få det til at ske!´´; kun Du er i stand til dette!´´; Svigt ikke vores håb!´´; eller ´´Åh, allah, betro os godhed!´´  Andre holdninger er: Det er Allahs segl og Hans tilbedere og den afværger katastrofer fra dem; det er et niveau i Paradiset, som den der siger det, fortjener; Det er et af navnene af Allah, den Højeste, men de nærstuderende lærde [muhaqqiqin] og flertallet [af lærde] har afvist dette - det er blevet sagt, at det er et hebraisk ord, der er blevet lavet om til arabisk. Abu Bakr al-Warraq sagde, at det er magten i bønnen, der får barmhjertighed t...
Send en kommentar
Læs mere

Imamen holder en stille pause

 Vores Shafii ledsagere sagde, at det anbefales for imamen, når han skal lede en hørbar bøn, at være stille på fire forskellige tidspunkter, når han står: Den første stilhed efter åbning ´´Allahuakbar´´ for at udføre en åbningsbøn, så følgerne også kan sige åbning ´´Allahuakbar´´; den anden er en meget kort pause lige efter recitation af surah al-Fatiha og [en kort pause] mellem færdiggørelsen af al-Fatiha og ´´Amin´´, således at ´´Amin´´ ikke bliver misforstået til at være en del af al-Fatiha; den tredje er en lang pause efter ´´Amin´´, så følgerne selv kan læse al-Fatiha [i stilhed]; og den fjerde efter at have afsluttet [recitation af] en surah fra Koranen for at give en afskillelse mellem recitationen og ´´Allahuakbar´´ før man går ned i Ruku.
Send en kommentar
Læs mere

Retningslinjer for recitation i stilhed og hørbar

 Det der menes med ´´stilhed´´ i recitation med hensyn til at sige ´´Allahuakbar´´ og andre udsagn [af bønnen] er, at man reciterer dem sådan, at man kun hører dem selv. Man skal udtale dem således, at man selv kan gøre dem, hvis ens hørelse er normal og der ikke er nogen forstyrrelse. Men hvis man ikke hører sig selv, er ens recitation [af dem] ikke gyldige og heller ikke andre bønfaldelser. [R.78] der er ingen uenighed om dette.
Send en kommentar
Læs mere