Islam

 Det er ikke forklasteligt at sige: ´´Det er recitationen af Abu Amr´´, ´´recitationen af Nafi´´, ´´Hamza´´, ´´al-Kisai´´ eller nogen anden. Det er den foretrukne holdning, der er i overensstemmelse med hadlingen af de tidligere generationer uden indvendinger. Ibn Abi Dawud berettede imidlertid, at Ibrahim al-Nakhai sagde: ´´De kunne ikke lide det, da der blev sagt, ´´Sunnah af den og den´´ og ´´recitation af den og den.´´ Den sikre holdning er den, vi lige har nævnt.

 Der er to udtaler af ordet ´´Surah´´: [at nævne] hamza og udelade det. Det er renere sprogligt at udelade det, og det er det, der er i Koranen. Blandt dem, der nævnte de to udtaler er Ibn Qutayba i [bogen] Gharib al-Hadith.

 Det er tilladt at sige: ´´Surah al-Baqara´´, ´´surah al-Imran´´, ´´surah al-Nisa´´, ´´surah al-Maida´´ og ligeledes for alle suraher, uden at der er nogen fornærmelse i [at sige surah]. Nogle lærde fra de tidlige generationer kunne ikke lide det. Deres holdning er, at man skal sige: ´´Surahen, hvori koen [al-baqara] er nævnt´´, ´´Surahen, hvori familien af Imran er nævnt´´, ´´surahen, hvori kvinder nævnes´´ og så videre. Den korrekte holdning er den første, da den er berettet i Sahihain [Bukhari og Muslim], at selveste Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Surah al-Baqara´´, ´´Surah al-Kahf og mange andre tilfælde. Det samme er berettet fra ledsagerne. Abdallah Ibn Masud sagde: ´´Dette er stedet, vhor surah al-Baqara blev åbenbaret.´´ Og det blev berettet fra [Abdallah ibn Masud] i Sahihain [Bukhari og Muslim]: ´´Jeg reciterede surah al-Nisa til Allahs Sendebud fred være me dham.´´ Der er utallige ahadith og udtalelser af de retskafne forfædre om dette.

 Det er forkasteligt at sige: ´´Jeg har glemt det og det vers.´´ Man bær i stedet sige: ´´Jeg blev tvunget til glemme det´´ eller ´´jeg blev tvunget til at forsømme det´´, for det er berettet i sahihain [af Bukhari og Muslim], at Abdallah ibn Masud udtalte, at Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Lad ingen af jer sige ´´Jeg glemte det og det vers´´, med snarere, at det er noget han blev tvunget til at glemme.´´ Også i en beretning i Sahihain [Bukhari og Muslim]: ´´Lad ingen af jer sige: ´´Jeg har gemt det og det vers´´; han blev faktisk tvunget til at glemme.´´ [R.5] Det er også berettet i Sahihain, at Aisha sagde, at Profeten fred være med ham hørte en mand recitere og sagde: ´´Må Allah skænke ham barmhjertighed! Han har mindet mig om et vers, som jeg blev tvunget til at udelade.´´ Og i en anden beretning i [Bukhari]: [R.6] ´´Jeg blev tvunget til at glemme det.´´ Det som Ibn Abi Dawud berettede - at Abu Abd al-Rahman al-Sulami, den berømte efterfølger, sagde: ´´Sig ikke: ´´J...

 Nogen, der ønsker at stille et spørgsmål - for eksempel hvorfor et vers forudgår et andet eller hensigtmæssigheden af et vers i en bestemt sammenhæng - bør sige: ´´Hvad er visdommen i dette?´´

 Det er ulovligt at diskutere og argumentere om Koranen uden berettigelse, som i tilfælde af en person, for hvem det bliver tydeligt, at der er en overvejende sandsynlighed, at et vers er i strid med hans holdning og der er en svag mulighed for at stemme overens med den, men han stadig anvender det til sin holdning. Faktisk forsætter han med at diskutere det selv om det er tydeligt for ham, at det er i strid med hans synspunkt. (Men hvis dette ikke er tydeligt for ham, er han undskyldt.) Det er pålideligt bekræftet, at Sendebuddet fred være med ham sagde: ´´At diskutere om Koranen er vantro.´´ [R.4] Al-Khattabi sagde: ´´Hvad der menes med ´´diskutere´´ her er ´´at tvivle´´.. Andre holdninger siger, at det er ´´debattere´´ i sig selv er tvivltsomt eller ´´debatten´´ af lunefuld mennesker vedrørende vers, der taler om skæbne og lignende.