Opslag

At bruge ukvalificeret holdning

 Personer, der forklarer, og som kommer med sin holdninger uden gyldige beviser bør kategoriseres som følger: (1) En, der bruger et vers for at retfærdiggøre gyldigheden af sin særlige madhhab [juridisk tilgang] og til at styrke sine tanker, selvom meningen med verset ikke dominerer i hans sind som [et bevis for hans holdning], men han søger dog kun at sejre over sin modstander; (2) En, der har til hensigt at kalde til det gode, men bruger et vers til at retfærdiggøre sin position uden [at versets] indikation er tydelig for ham; og (3) En, der forklarer [Koranens] arabiske udtryk uden at være fortrolig med deres betydninger, som de lærde er, mens udtrykkene er noget, der kun kan forstås ved hjælp af kvalificerede lærde af arabisk og forklaring. Det omfatter belysning af et udtryks betydning og dets grammatiske bøjninger, hvad det indeholder i from af ellipser, forkortelse, indskud, bogstavelige og metaforiske betydninger, universel og begrænset [betydning], tvetydige og detaljerede...

At forklare Koranen (Lovkendelse for dens fortolkning)

 Det er forbudt at fortolke Koranen uden viden [og kvalifikation] og tale om dens betydning. Der er mange ahadith om dette, og der er enighed om det. Det er tilladt og passende, at kun de lærde forklarer [Koranen]; der er også enighed om dette. Når nogen er kvalificeret til at forklare Koranen - en, som samler alle værktøjerne [videnskaber der skal til for at fortolke Koranen], hvorigennem [Koranens] betydninger bliver kendt og den tilsigtede betydning bliver særlig tydelig for ham - må han faktisk gerne forklare den, hvis det er opnået gennem uafhængig intellektuel argumentation [ijtihad]. Sådanne spørgsmål omfatter [bogens] betydninger og kendelser - det skjulte og det åbenbare - det der er universelt og det, der er begrænset, grammatiske bøjninger og mere. Men hvis det er noget, der ikke er opnået gennem uafhængig intellektuel argumentation, men ved at overlevere [andres tanker] [R.3] og forklare sproglige udtryk, er det ikke tilladt for en at kommunikere dette undtagen gennem g...

Lovkendelse for Koranens respekt

 Muslimerne er enige om, at det er obligatorisk at ophøje [respektere] den mægtige Koran uden undtagelse, at erklære den for at være uden enhver ufuldkommenhed og at beskytte den. De er enige om at den, der med vilje benægter et enkelt bogstav, som der er enighed om eller med vilje tilføjer et enkelt bogstav, som ingen reciterede, er vantro. Imam og hadithmester Abu al-Fadæ al-Qadi Lyad sagde: Enhver, der bevist forklejner Koranen, selveste teksten [mushaf] eller noget deraf, taler dårligt om den, afviser et af dens bogstaver, ikke tror på noget, som er tydeligt, hvad enten det er en kendelse eller en beretning, afviser det der er bekræftet eller bekræfter det der er afvist, eller er i tvivl om noget af det - er vantro ifølge muslimernes enighed. Det er det samme, hvis han skulle afvise toraen, evangeliet eller Allahs åbenbarede bøger. Hvis han ikke skulle tro på dem, tale dårligt om dem eller forklejne dem, er han vantro. Muslimer er enige om, at Koranen reciteres i alle lande og ...

Alle menneskers etikette med Koranen

 Det er berettet i Muslim Sahih, at Tamim al-Dari sagde: ´´Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Religion er oprigtighed.´´ Vi sagde: ´´Mod hvem?´´ Han sagde: ´´Mod Allah, Hans Bog, Hans Sendebud fred være med ham, muslimernes ledere og deres almene befolkning.´´´´ De lærde sagde, at det at have oprigtighed mod Allahs Bog er at tro på, at det er Allahs, den Højeste, tale og Hans åbenbaring; at det ikke ligner noget fra folks ord; og at folk i det hele taget ikke er i stand til noget lignende. [Oprigtighed er] at lovprise dens herlighed, recitere den og give recitationen af  den dens ret - at forskønne den, at være ydmyg, mens man gør det, og udtale dens bogstaver korrekt. [Oprigtighed er] at forsvare den fra afvigernes fejlfortolkninger og tyrannernes modstand, at tro på alt som den indeholder, overholde dens lovkendelser og at forstå dens viden og eksempler. [Det er] at være opmærksom på dens formaninger; at tænke over dens fantatiske vidundere; at handle ifølge dens ent...

Etiketten af at fuldføre Koranen

 Der er flere emner vedrørende fuldførelse af Koranrecitationen [Khatma]. 1. HVORNÅR SKAL MAN FÆRDIGGØ? Den første etikette vedrører tidsplanen. Som tidligere nævnt foretrækkes det, at nogen, der reciterer Koranen på egen hånd, at fuldende den under bønnen. Og at det er foretrukket, at det sker i den anden raka af den obligatoriske morgenbøn eller i de to sunnah (raka) af solnedgangsbønnen og i morgendagens to raka er bedre.  Det foretrækkes at færdiggør [Khatma] i begyndelsen af dagen i den ene omgang [af recitationen] og ved slutningen af dagen i den næste omgang. Når nogen afslutter recitationen udenfor bønnen eller en gruppe færdiggør i forsamling, anbefales det, som vi tidligere nævnte, at det er i begyndelsen af dagen eller i begyndelsen af natten. Ifølge nogle lærde er begyndelsen af dagen bedre. 2. FASTE PÅ DAGEN AF KHATMA: Det anbefales at faste på selve dagen af khatma, medmindre den falder på en dag, hvor det er forbudt at faste ifølge sharia. Ibn Abi Dawud beretted...

At citere Koranen

 Hvis nogen ønsker at bruge et vers som bevis [for sit argument] kan han sige: ´´Allah, den Højeste, sagde det og det.´´ eller ´´Allah den Højeste, siger det og det.´´ Ingen af dem er forkastelige. Dette er den pålidelige, fortrukne holdning, der følger handlingen af de tidlige generationer og dem efter. Ibn Abi Dawud berettede, at Mutarrif ibn Abdallah ibn al-Shikhkhir, den velkendte efterfølger, sagde: ´´Sig ikke: ´´Allah, den højeste, siger.´´ Sig i stedet: ´´Allah, den Højeste, sagde.´´ Det Mutarrif afviste er dog i strid med det der er nævnt i Koranen, sunnah, og hvad ledsagerne og folk efter dem gjorde, da selveste Allah, den Højeste, har sagt, ´´men Allah siger sandheden. Han viser vejen.´´ (Koranen 33:4) I Muslims Sahih, berettet Abu Dharr, at Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Allah, den Ædle og Højeste, siger: ´´Den, der møder frem med en god handling, vil få ti gange så meget igen.´´´´ (Koranen 6:260) [R.105] I Bukharis Sahih, i kapitlet om kommentaren om verset:...

At glemme sit sted under recitation

 Hvis recitatoren bliver tavs og ikke ved, hvad der følger efter stedet, hvor han stoppede og spørger en anden, bør man følge etiketten som berettet fra Abdallah ibn Masud, Ibrahim al-Nakhai og Bashir ibn Abi Masud. De sagde: ´´Hvis en af jer spørger sin bror om et vers, skal han læse det, der kommer før det og så forblive tavs. Han bør ikke stille unødige spørgsmål.´´ [R.104]