Opslag

Uenighed om surah Fussilat

 Der er ikke uenighed om deres særlige placering [i suraher], undtagen i Fussilat (41), hvori der er uenighed blandt de lærde. Holdningen af Al-Shafii og hans ledsagere er som vi nævnte: det sker Allahs, den Højeste udtalelse, ...uden at trættes. (Koranen 41:38) Dette er holdningen af Said ibn al-Musayib, Muhammad ibn Sirin, Abu Wail Shaqiq ibn Salama, Sufyan al-Thawri, Abu Hanifah, [R.87] Ahmad og Ishaq ibn Rahuyah. Andre mener, at det sker umiddelbart efter Allahs, den Højeste, udtalelse, ...hvis det er Ham, I tjener! (Koranen 41:37) [R.88] Ibn Mundhir berettede dette fra Umar ibn al-Khattab, al-Hasan al-Basri, ledsagerne af Abdallah ibn Masud, Ibrahim al-Nakhai, Abu Salih, Talha ibn Musarrif, Zubayd ibn al-Harith, Malik ibn Anas, al-Layth ibn Sad. Det er også holdningen af en eller flere af Imam al-Shafiis ledsagere. (Al-Baghawi berettede dette i al-Tahdhib.) Abu al-Hasan Ali ibn Sad al-Abdari, en af vores Shafii ledsagere, udtaler i sin bog al-Kifaya, som omtaler uenigheden mel...

Placering af versene i sujud

 De bestemte steder [af sujud-versene] er: al-Araf i slutningen. [7:206]; al-Rad lige efter Allahs, den Ophøjede, udtalelse, ...morgen og aften, [13:15] al-Nahl, ...og gør, hvad de bliver befalet. [16:50]; al-Isra, ...den gør dem endnu mere ydmyge. [17:109]; Maryam, kastede de sig ned i tilbedelse og tårer. [19:58]; den første sujud i al-Hajj, Allah gær, hvad Han vil. [22:18] og den anden, ...og gør det gode! Måske vil det gå jer godt! [22:77]; al-Furqan, Og det får deres modvilje til at vokse. [25:60]; al-Naml, den vældige trones Herre [27:26]; al-Sajda, uden at være hovmodig. [32:15]; Fussilat, ...uden at trættes. [41:38]; al-Najm i slutningen, ...og tilbed Ham [53:62]; al-Inshiqaq, og kaste sig ned, [84:21]; og al-Alaq i slutningen, ...komnær! [Allah] [96:19]. [Se APPENDIKS ET på side 331, der angiver Koranteksten af disse dele.] 

Antallet af sujud og deres placering

 Den foretrukne holdning af al-shafii og flertallet af de lærde er, at der er fjorten sujud: I surah al-Araf /7), al-Rad (13), al-Nahl (16), al-Isra (17)m Maryam (19), to i al-Hajj (22), al-Furqan (25), al-Naml (27), al-Sajda (32), Fussilat (41), al-Najm (53), al-Inshiqaq (84) og al-Alaq (96). Sujud u surah Sad (38) anbefales, men anses ikke for en af de påkrævet sujud. Det er fastslået i Bukharis Sahih fra Ibn Abbas, at han sagde: ´´Surah Sad er ikke blandt de påkrævede sujud, og jeg har set Profeten fred være med ham udføre sujud i den.´´ [R.85] Dette er holdningen af al-Shafii og dem, der har sagt noget lignende. Abu Hanifah sagde også, at der er fjorten, men han udelod den anden forekomst i al-Hajj (22) og bekræftede omfattelsen af sujud i Sad (38) blandt de påkrævede sujud. [R.86] Der er to beretninger fra Ahmad [ibn Hanbal]. Den første er ligesom al-Shafii sagde. Den anden er, at der er femten [lejligheder for sujud] og tilføjede surah Sad [til listen med de fjorten]. Dette e...

Sujud ved recitation af del af Koranen

 Dette emne er blandt de fremhævede spørgsmål, som man bør give særlig opmærksomhed. De lærde er enige om befalingen om at udføre sujud foranlediget af Koranrecitationens [visse dele], men deres uenighed om denne befaling viser, at det er anbefalet eller obligatorisk. Flertallet af lærde sagde, at det ikke er obligatorisk i sig selv, men er anbefalet. Dette er holdningen his Umar ibn al-Kattab, Ibn Abbas, Salman al-Farisi, Imran ibn al-Husain, Malik, al-Awzai, al-Shafii, Ahmad, Ishaq, Abu Thawr, Dawud og andre. Abu hanifah sagde, at [sujud] er obligatorisk Han bekræftede det med erklæringen af Allah, den Højeste: ´´Hvorfor vil de ikke tro og kaste sig ned, når Koranen læses op for dem`´ (Koranen 84:20-21) [R.81] Flertallet af de lærde begundede [at sujud ikke er obligatorisk[ i form af en omhyggeligt bekræftede beretning af Umar ibn al-Khattab, at han på en fredag reciterede surah al-Nahl (16) fra minbaren, og da han nåede [verset, der begundede] sujud, steg han ned og udførte suju...

At sige den samtidig med imamen

 Følgerne, der siger ´´Amin´´ bør sige det samtidig med imamen - ikke for eller efter - på grund af Profetens fred være med ham udtalelse i den sande bekræftede hadith: ´´Hvis imamen siger, wa lad-dallin (Koranen 1:7), sig ´´Amin´´, for hvis vedkommendes ´´Amin´´ falder sammen med englenes ´´Amin´´, bliver hans tidligere synder tilgivet. [R.80} [Profetens fred være med ham udtalelse]: ´´Hvis imamen siger ´´Amin´´, så sig ´´Amin´´. Det indebærer, at [man skal sige Amin], når imamen er ved at sige ´´Amin´´. Vores Shafii ledsagere sagde, at der ikke er nogen lejlighed under bønnen, hvor det anbefales for følgeren at sige noget samtidig med imamen bortset fra at sige ´´Amin.´´ Alle andre udtalelser, [som ´´Allahuakbar´´, der begynder bønnen og går forud for bønnens forskellige stillinger] siges efter imamen har udtalt dette.

Kendelsen vedrørrende ´´Amin´´

 De lærde sagde, at det anbefales at sige. ´´Amin´´ i bøn for den, der leder bønnen, hans følgere og for enkeltpersoner [der beder alene]. Den, der leder bønnen og enkeltpersoner [der beder alene] bør udtale ´´Amin´´ højt i de hørbare bønner. De lærde er imidlertid uenige om hørbarheden af den, der følger en imam. Den mest pålidelige [holdning] er, at man bør sige ´´Amin´´ hørbart; den anden er, at man ikke bør, og den tredje er, at man bør sige det hørbart, hvis [han beder med] en stor forsamling; eller går man det ikke.

At sige ´´Amin´´

 Det anbefales for enhver recitator, uanset om det er under bøn eller ej, at sige ´´Amin´´, når man færdiggør al-Fatiha. Der er mange velkendte ahadith, der er sande og som bekræfter dette. Vi nævnte i det forgående afsnit, at det anbefales at adskille slutningen af al-Fatiha og ´´Amin´´ med en kort stille pause. ´´Amin´´ betyder: ´´Åh, Allah, besvar!´´ andre holdninger er, at det betyder: ´´Og lige sådan, lad det ske!´´; Få det til at ske!´´; kun Du er i stand til dette!´´; Svigt ikke vores håb!´´; eller ´´Åh, allah, betro os godhed!´´  Andre holdninger er: Det er Allahs segl og Hans tilbedere og den afværger katastrofer fra dem; det er et niveau i Paradiset, som den der siger det, fortjener; Det er et af navnene af Allah, den Højeste, men de nærstuderende lærde [muhaqqiqin] og flertallet [af lærde] har afvist dette - det er blevet sagt, at det er et hebraisk ord, der er blevet lavet om til arabisk. Abu Bakr al-Warraq sagde, at det er magten i bønnen, der får barmhjertighed t...