Islam

 Det er en bekræftet profetisk tradition [sunnah] for en person, der reciterer [et vers af sujud] - og som har rituel renhed ved hjælp af vand eller jord [når sidstnævnt er tilladt] . [at udføre sujud] uanset om recitationen blev fortaget under bøn eller udenfor den. Dette [gælder] for nogen, der lytter [til recitationen]. Det er desuden bekræftet for nogen, der bare hørte [recitationen], selvom han ikke lyttede godt efter [den]. Al-Shafii sagde imidlertid: ´´Jeg lægger ikke vægt på dette for [den, der blot hårte det], som jeg lægger vægt på det for den opmærksomme lytter-´´ Og det er den rigtige holdning, Imam al-Haramain, en af vores Shafii ledsagere, sagde, at en person, der [blot] hørte [recitationen] ikke udfører sujud. Men den velkendte holdning er den første. Uanset om recitatoren var i eller uden for bønnen er det bekræftet for den, der overhørte [recitationen] og den opmærksomme lytter at udføre sujud. Det gælder uanset om den, der reciterede faktisk udførte sujud selv. De...

 Hvis imamen [som leder en bøn] skulle udfører sujud i (vers 24) af surah Sad (38) tror, at det kræver sujud, men nogen der følger ham i [bøn] ikke har denne opfattelse, bør han ikke følge imamen; i stedet forlader ham imamen (med intentionen om at forsætte bønnen alene) eller bliver stående og venter på at imamen [fuldfører sujud]. Og hvis man står og venter på [imamen], skal man udføre en sujud af glemsomhed? Der er to holdninger, og den fremtrædende er, at man ikke gør det. 

 Den, der siger at recitation af (vers 24) af surah Sad (38) kræver sujud, mener endvidere, at man skal udføre sujud uanset om man læser den under bønnen eller udenfor den og behandle den som alle andre vers af sujud. Al-Shafii og andre, der hævder at det ikke er et [af versene], der kræver sujud, siger, at når man reciterer det uden for bønnen, anbefales det at udføre sujud, da Profeten fred være med ham udførte sujud under dens recitation, som vi har nævnt; men hvis man reciterer den under bøn, skal man ikke udfører sujud. Men hvis man udfører sujud ud af uvidenhed eller forglemmelse (om at det ikke er nødvendigt), ugyldiggør det ikke ens bøn, selv om man skal udføre ´´sujud af forglemmelse´´. Men hvis man kendte den pålidelige [holdning], at ens bøn bliver ugyldig [ved en sådan sujud], fordi man tilføjede noget fremmed til bønnen, så er ens bøn ugyldig på samme måde som den ville være ugyldig, hvis man udførte ´´sujud af taknemmelighed´´ i sin bøn; der er ingen uenighed om dette...

 Reglen omkring sujud ved Koranrecitation har den samme kendelse som en frivillig bøn, idet dens betingelser er, at man skal være i en tilstand af rituel renhed, uden urenheder, stå mod qiblah og med tildække awra [bestemmelser for hvad man skal dække af kroppen]. Det er ikke tilladt for nogen [at udfører sujud], imens man har urenheder på sin krop eller tøj som man (islamisk set) ikke kan se bort fra, eller har rituel urenhed, medmindre man udfører tør afvaskning i en situation, hvor tør afvaskning er tilladt. [sujud] er også ulovlig, når man vender i en anden retning end qibla undtagen på en rejse, hvor frivillig bønner er tilladt, når man vender mod en anden retning end qibla. Der er enighed om alt dette.

 Der er ikke uenighed om deres særlige placering [i suraher], undtagen i Fussilat (41), hvori der er uenighed blandt de lærde. Holdningen af Al-Shafii og hans ledsagere er som vi nævnte: det sker Allahs, den Højeste udtalelse, ...uden at trættes. (Koranen 41:38) Dette er holdningen af Said ibn al-Musayib, Muhammad ibn Sirin, Abu Wail Shaqiq ibn Salama, Sufyan al-Thawri, Abu Hanifah, [R.87] Ahmad og Ishaq ibn Rahuyah. Andre mener, at det sker umiddelbart efter Allahs, den Højeste, udtalelse, ...hvis det er Ham, I tjener! (Koranen 41:37) [R.88] Ibn Mundhir berettede dette fra Umar ibn al-Khattab, al-Hasan al-Basri, ledsagerne af Abdallah ibn Masud, Ibrahim al-Nakhai, Abu Salih, Talha ibn Musarrif, Zubayd ibn al-Harith, Malik ibn Anas, al-Layth ibn Sad. Det er også holdningen af en eller flere af Imam al-Shafiis ledsagere. (Al-Baghawi berettede dette i al-Tahdhib.) Abu al-Hasan Ali ibn Sad al-Abdari, en af vores Shafii ledsagere, udtaler i sin bog al-Kifaya, som omtaler uenigheden mel...

 De bestemte steder [af sujud-versene] er: al-Araf i slutningen. [7:206]; al-Rad lige efter Allahs, den Ophøjede, udtalelse, ...morgen og aften, [13:15] al-Nahl, ...og gør, hvad de bliver befalet. [16:50]; al-Isra, ...den gør dem endnu mere ydmyge. [17:109]; Maryam, kastede de sig ned i tilbedelse og tårer. [19:58]; den første sujud i al-Hajj, Allah gær, hvad Han vil. [22:18] og den anden, ...og gør det gode! Måske vil det gå jer godt! [22:77]; al-Furqan, Og det får deres modvilje til at vokse. [25:60]; al-Naml, den vældige trones Herre [27:26]; al-Sajda, uden at være hovmodig. [32:15]; Fussilat, ...uden at trættes. [41:38]; al-Najm i slutningen, ...og tilbed Ham [53:62]; al-Inshiqaq, og kaste sig ned, [84:21]; og al-Alaq i slutningen, ...komnær! [Allah] [96:19]. [Se APPENDIKS ET på side 331, der angiver Koranteksten af disse dele.]