Opslag

KAPITEL FEM

 1. Ahmad (3:428, 444), al-Haythami Majma al-Zawaid (4:73), al-Tabarani al-Kabir. 2. Abu Dawud (830), Ahmad (3:397). 3. Man fordømmes for at recitere Koranen og så tigge om penge - enten ved at række hånden, mens man reciterer eller på gaderne med hensigten om at tigge. Koranen er Allahs tale, ikke en handelsvare for denne verdens fortabende pyntegaver. Se al-Taj al-Jami li al-Usul (4:12-13). Se også Tirmidhi (2918), Ahmad (4:432-33, 439). 4. Se Radd al-Muhtar (2:334), Hida al-Ilahiyya (s. 150). 5. Ahl al-Suffa (´´Herbergets folk´´) var fattige muslimer, der boede under et lille sejl i Profetens moske salla alayhi wa sallam 6. Abu Dawud (3416), Ahmad (5:315), Ibn Majah (2157). 7. Den, der reciterer Koranen på mindre end tre nætter, forstår ikke hvad der kræves af recitation, da etiketten kræver at have rituel renhed, at sidde vendt mod qibla, at recitere korrekt, at tænke over dens betydning, at være opmærksom på, at Allah følger ham og besvarer hver et ord, og at have til hensigt ...
Send en kommentar
Læs mere

KAPITEL FIRE

 1. Bukhari (1, 54, 2529, 3898, 5070, 6689, 6953), Muslim (1907), Abu Dawud (2201), Tirmidhi (1647), Nasai (1:59-60), Ahmad (1:25, 43), Ibn Majah (4227). 2. Dette er den første hadith i imam al-Nawawis fyrre ahadith. Lærde er uenige om fortolkningen af udtrykket ´´handlinger er kun efter deres hensigter´´, som på overfladen svarer til handlinger og hensigter. Hanafi-tilhængere siger, at den fulde belønning for handlinger afhænger af hensigt, mens Shafii-tilhængere og Hanbali-tilhængere hævder, at en handlings gyldighed afhænger af hensigt. Denne forskel er en del af grunden til, at Hanafi-tilhængere ikke anser hensigt for at være en betingelse for afvaskning (wudu) gyldighed i modsætning til Shafii og Hanbali-tilhængere. 3. Resten af verset er: ...så udnævner Vi helvede for ham, som han vil udholde vanæret og besejret. 4. Abu Dawud (3664), Ibn Majah (252), Ahmad (2:338), al-Hakim (1:85), Ibn Hibban (89). 5. Dette betyder at vende sin opmærksomhed mod ham og at blive kendt blandt de...
Send en kommentar
Læs mere

KAPITEL TRE

 1. Abu Dawud (4834). 2. Abu Dawud (4842). 3. Imam Muslim nævnte i indledningen til sin Sahih. Imam al-Sakhawi anså den for godt bekræftet i sin biografi af Ibn Hajar. 4. Bukhari (1343-45, 1347-48, 1353, 4078), Abu Dawud (3138), Tirmidhi (1036), Nasai (4:62), Ibn Majah (1514). 5. Bukhari (6502). 6. Muslim (657), Ahmad (4:312-13), Tirmidhi (222). Den blev ikke fundet i Bukhari og Allah ved bedst.
Send en kommentar
Læs mere

KAPITEL TO

 1. Den med det meste af Koranen har forrang, selv om den anden person er en retslærd. Det er holdningen af al-Ahnaf, Ibn Sirin og Hanbali. men flertallet siger, at den med den største forståelse for renselse og bønner har forrang over den, der kun har memoreret mere af Koranen. Deres bevis er, at mængden af Koranen nædvendig for bæn er begrænset, mens det der er nødvendigt for at studere den Hellige Lov er ubegrænset. Noget kan forekomme i bønnen, der kun er kendt for en retslærd. Ibn Masud sagde: ´´Hvis en af os memorerede et kapitel fra Koranen, efterlod han det ikke for det næste, før han erhvervede sig den viden, som det indeholder og ved, hvad det tillader og forbyder.´´ Dette understreger betydningen af den Hellige Lov over memorering alene. Se al-Taj al-Jami li al-Usul (1:253). 2. Muslim (673), Tirmidhi (235, 773), Abu Dawud (582-84), Nasai (2:76-77), ahmad (4:118, 121). 3. Bukhari (4642, 7286). 4. Overlegenhed af at recitere Koranen er generel. Men når noget er blevet udpe...
Send en kommentar
Læs mere

Noter, referencer og forklaringer til bogen

 FORFATTERENS INDLEDNING 1. Dette er en henvisning til, hvad Allah, den Højeste, sagde: I dag har Jeg fuldkommegjort jeres religion for jer og fuldbyrdet min nåde over jer. (Koranen 5:3) KAPITEL ET 1. Bukhari (5027), Abu Dawud (1452), Tirmidhi (2909), Darimi (3341), Ibn Majah (211), Ahmad (1:412, 413, 500=. Den, der lærer og underviser Koranen er blevet repræsentant for Allah og Hans Sendebud fred være med ham og gavnlig for Hans tjenere. Den person, der er mest elsket hos Allah er den, der er mest gavnlig for Hans tjenere. Se al-Taj al-Jami li al-Usul (4:3). 2. Bukhari (4937), Muslim (798), Tirmidhi (2906), Abu Dawud (1454), Ahmad (6:48, 94 98, 110, 170, 192, 239, 266), Darimi (3371), Ibn Majah (3779). Den, som har memoreret Koranen, er god til det, og handler i henhold til det, er på niveau med de ædle engle. Den, der reciterer den og ønsker at memorer den, mens det er svært for ham, har to beløninger: beløningen for recitation og belønningen for at forsøge at memorer den. Se al-...
Send en kommentar
Læs mere

Epilog - afslutning

 Al lovprisning tilkommer Skaberen som gav os liv, helbred, ressourcer og mulighed for at tjene Hans sag ved at bidrage med oversættelsen af dette noble værks første bind. Allahs velsignelser og fred være over vores Profet Muhammad fred være med ham, hans rene hustruer, hans noble ledsagere og samtlige af hans følgere indtil Dommedagen. Imam Al-Nawawi afslutter bogen med: ´´Jeg færdiggjorde det på en torsdag morgen den 3. af Rabi al-Thani, 666 EH´´ [svarende til torsdag den 22. december 1267]. Det har taget denne bog over 753 år at nå Danmark. Denne rejse har ikke været nem. Mange ældre og yngre - søstre såvel som brødre - har siddet i mange timer og ofret deres fridage, feriedage, familie - og festtid for at du i dag kan sidde med denne noble bog i dine hænder. Det er derfor vores håb og ydmyg anmodning, at du drager nytte af denne og læser, memorerer, praktiserer og formidler indholdet af denne bog. Vi - O&F Forlag - er en frivillig forening som ikke er økonomisk støttet af n...
Send en kommentar
Læs mere

Imam Al-Nawawis leksikon

 Følgende er en liste over præcise gengivelser af navne og begreber nævnt i denne bog opstillet efter deres forekomst. Der er mange eksempler. For fuldstændig at vokalisere hver af dem, og forklare samt opklare dem alle, ville det gøre dette bind ret tykt. Jeg vil dog berøre dem på den mest kortfattede måde og vil udpege dem så kortfattet som muligt. Den første af dem er i indledningen. Al-Hamd: At lovprise med behagelige egenskaber. Al-Karim: Ædle i Allahs, den Højeste, egenskaber. Det siges at betyde den overlegne eller andre lignende ting. Al-Mannan: Vi beretter fra Ali ibn Abi Talib, at det betyder; den, der giver før han bliver spurgt. Al-Tuwl: Fri for nød og helt kraftfuld. Al-Hidaya: Succes og velvilje. Følgende er sagt: han ledede os til [li] tro, Han ledede os med [bi] tro og han ledede os ind i [ila] tro. Sair: Betyder resten. Laday: TIl Ham. Vores Profet fred være med ham blev kaldt ´´Muhammad´´ på grund af sine mage prisværdige egenskaber (Ibn Faris og andre sagde dette...
Send en kommentar
Læs mere