Opslag

Optimale tidspunkter for recitation

 Den bedste recitation er under bønnen. Holdningen af al-Shafii og andre er, at forlængelse af ens oprejste position under bønnen er bedre end forlængelse af sujud. Uden for bønnen er det bedst at recitere om natten - den sidste halvdel af natten er bedre end den første. Og recitation mellem solnedgangs- og nattebønnen er også foretrukket. Når man reciterer i løbet af dagen, er det bedste tidspunkt efter morgenbønnen. Det er ikke forkasteligt at recitere når som helst i løbet af dagen, fordi man tror at tidspunktet er forbundet med noget bestemt. Det Ibn Abi Dawud berettede fra Muadh ibn Rifaa fra hans shuyukh - at de ikke kunne lide at recitere Koranen efter eftermiddagsbønnen og sagde, at det er tiden, hvor jøderne studerer - afvises og er ubegrundet. De særlige foretrukne dage [til recitere] er fredag, mandag, torsdag og Arafa-dagen. De [fortrukne] til [sammenhængende dage] er de sidste ti af ramadan, de første to af Dhul-Jijja. Den [fortrukne] måned er ramadan.

At stå oprejst

 Når man rejser sig fra sujud for at recitere, skal man stå helt oprejst. Når man står helt oprejst, anbefales det at recitere noget [mere af Koranen] og derefter udføre ruku, selvom det er tilladt, hvis man står oprejst og så straks udfører ruku uden [yderligere] recitation.

At stå på fra sujud

 Når man rejser sig fra sujud, står man og hviler sig ikke kortvarigt ved at sidde [som man gøre mellem raka i bønnen]. Der er ingen uenighed om dette. Dette nævnes sjældent, og der er få som har tilrådet det. Men blandt dem, som har nævnt det er al-Qadi Hussain, al-Baghawi og al-Rafii. Dette er anderledes end sujud af bønnen, da den pålidelige og utvetydigt foretrukne holdning af al-Shafii - hvorom der er omhyggelige bekræftede ahadith i Bukhari og andre samlinger - er det, der er anbefalet i alle bønner at hvile kortvarigt ved at sidde umiddelbart efter den anden sujud i den første raka, og fra den tredje i bønnen med fire dele. [R.103]

Sujud og bønfaldelse

 Etiketten angående måden at udføre suud og påkaldelse [tasbih] er som vi tidligere nævnte om sujud uden for bønnen. Men hvis man udfører sujud, mens man leder andre i bøn, bør man ikke forlænge påkaldelsen medmindre man ved, at de foretrækker, at den er langvarig. 

Sujud af recitation under bøn

 Den anden situation er sujud af recitation under bønnen. Man siger ikke ´´Allahuakbar´´ i åbningen. Men det anbefales at sige ´´Allahu akbar´´ ved sujud, men man løfter ikke hænderne. Man siger også ´´allahu Akbar´´, når man rejser sig fra sujud. Dette er den pålidelige velkendte holdning, som flertallet har sagt. Abu Ali ibn Abi Hurairah, er en af vores Shafii ledsagere, sagde, at man siger ´´Allahu Akbar´´ ved sujud, men ikke når man rejser sig fra den. Men den første [holdning] er den velkendte.

At løfte hovedet og sige den afsluttende hilsen

 Når man bliver færdig med at sige tasbih og bønfaldelserne [i sujud], løfter man sit hoved og siger ´´Allahuakbar.´´ Men er det nødvendigt at sige [hilsen] ´´al-Salamualaykum´´? Der er to velkendte holdninger nedskrevet fra al-Shafii. Den stærkere ifølge flertallet af vores ledsagere er, at [hilsen] faktisk er påkrevet, fordi den kræver åbningstakbir ligesom begravelsesbønnen. Dette understøttes af det som Abu Dawud berettede med sin sande bekræftede beretterkæde, at Abdullah Ibn Masud: ´´Plejede at recitere et vers af sujud, udførte sujud og sagde derefter al-salamualaykum...´´ Den anden holdning er, at [hilsen] ikke er påkrevet ligesom sujud for Koranrecitation under bøn, fordi det ikke er berettet fra Profeten fred være med ham.  Hvis man følger den første holdning har [sujud for recitation] så brug for tashahud [´´Åh, Allah, send velsignelser til Muhammad som Du har sendt dem til Ibrahim...´´]? Der er to holdninger om dette. stærkere holdning er, at den ikke behøver det l...

Etikette og maner

 Når man udfører sujud, skal man overholde sujuds etikette vedrørende måden sujud udføres på samt bønfaldelser [tasbih]. Måden er følgende: (1) man lægger sine hænder på jorden parallelt med sine skudre; (2) sætter sine fingre sammen og peger dem mod qibla (3) tager [sine hænder] ud af ærmerne og lægger dem direkte på overfladen, hvorpå man beder; (4) stritter sine albuer ud til siderne og løfter sin mave fra lårene hvis man er en mand (en kvinde eller en harmafrodit stritter ikke med dem); [R.101] (5) man løfter sin bagende højere end sit hoved, og sætter sin pande og næse fast på overfladen, hvorpå man beder, (6) og kommer til hvile under sin sujud. Vores Shafii ledsagere sagde om udførelse af bønfaldelser [tasbih] under sujud, at det er samme bønfaldelser, som han normalt udfører i sin sujud under bønnen. Han siger derfor tre gange ´´Subhana rabii al-ala´´ [´´Min Herre, den Største, som er hævet over enhver ufuldkommenhed´´], så kan man sige: ´´Allahummah laka sajadtu wa bika am...