Surah Al-Baqarah

 I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste.

Alif, Lam, Mim.

Dette er Bogen, derom hersker der ingen tvivl. (Den er) en retledning for de gudfrygtige, 

som tror på det usete (al-Ghaib),´´ udfører bønnen, og somgiver ud af det, Vi har forsynet dem med,

dem, som tror på det, der er åbenbaret for dig, og det, der er åbenbaret før dig, og som har en fast tro på det hinsidige.

Det er dem, der er retledt af deres Herre. De er de frelste.

Sandelig, de vantro, for dem er det ligegyldigt, om du advarer dem eller ikke. De vil ikke tro.

Allah har forseglet deres hjerter og ører, og over deres øjne ligger der et slør. Den største straf er deres.

Blandt menneskene er der nogle, der siger: ´´Vi tror på Allah og Dommens Dag,´´ men de er ikke troende.

De forsøger at bedrage Allah og de troende, men de bedrager kun sig selv, og de indser det ikke.

I deres hjerter er der en sygdom, så Allah lader deres sygdom forværre. De har en smertefuld straf i vente, fordi de har løjet.

Og når det bliver sagt til dem: ´´Stift ikke ufred på jorden,´´ så siger de: ´´Vi forliger blot.´´

Sandelig, de er stiftere af ufred, men de indser det ikke.

Og når der bliver sagt til dem: ´´Tro, som menneskene tror,´´ siger de: ´´Skal vi tro, som tåberne tror?´´ Sandelig, de er tåberne, men de indser det ikke.

Og når de møder de troende, siger de: ´´Vi tror,´´ men når de er alene med deres sataner, siger de: ´´Vi er med jer; vi drev bare spot.´´

Det er (i virkeligheden) Allah, der driver spot med dem, og Han lader dem for en tid forsætte med deres overtrædelser og vandre rundt i blinde.

Det er dem, som har accepteret vildfarelse på bekostning af retledning. Men de har ikke vundet ved deres handel, og de bliver ikke retledte.

De kan sammenlignes med dem, der tænder en ild, hvorefter præcis når den har oplyst alt omkring dem, Allah tager deres lys bort og efterlader dem i mørket, så de intet kan se.

De er døve, stumme og blinde, så de kan ikke vende om.

Eller med dem, der ved et voldsomt uvejr fra himlen, med mørke, torden og lyn, stikker fingrene i ørene for tordenskraldene i dødsangst. Allah omringer de vantro.

Lynet river næsten deres syn bort. Hver gang det lyset for dem, går de fremad, og når mærket falder på omkring dem, står de stille. Hvis det var Allah vilje, kunne Han fratage dem både deres hørelse og syn. Sandelig Allahs almagt omfatter alt.

O mennesker! Tilbed jeres Herre, som har skabt jer og dem, der levede før jer - så at I måtte blive gudfrygte.

Han, som gjorden jorden til et leje for jer og rejste himlen som et bygningsværk. Han, som sender regn ned og dermed frembringer frugter til underhold for jer. Sæt derfor ingen ligemænd for Allah, når nu I ved!

Hvis I tvivler på noget af det, som Vi har sendt til Vor tjener, så kom med en surah (i.e. et Kapitel) magen til, og kald de vidner, I har, frem, ud over Allah, hvis i er ærlige.

Hvis i ikke gør det, og I kommer aldrig til at gøre det, så frygt ilden, hvis brændsel er mennesker og sten, gjort klar til de vantro.

Og giv dem, som tror og gør gode gerninger, det glædelige budskab, at der for dem er haver, hvor bække rinder. Hver gang de der fra forsynes med frugter til underhold, vil de siger: ´´Det er det, som vi blev forsørget med tidligere,´´ og det, de bliver forsynet med ligner det. Og der er rene ægtefæller for dem (I haverne). Og de vil forblive der til evig tid.

Sandelig, Allah generer Sig ikke for at bruge den mindste myg eller det, der er større, som eksempel. De troende ved, at det er sandheden fra deres Herre. De vantro siger derimod: ´´Hvad kan Allah have villet sige med dette eksempel?´´ Med dette vildleder Han mange og retleder mange; men Han vildleder kun de syndefulde,

dem, som bryder deres løfte til Allah efter at have afgivet det, (og) som adskiller det, som Allah har befalet skal høre sammen, og som stifter ufred på jorden. Disse er taberne.

Hvordan kan I fornægte Allah? Da I var døde, gav Han jer liv. Så vil Han lade jer dø, så vil Han atter give jer liv, og så vil Han lade jer vende tilbage til Ham.

Han er Den, som har skabt alting på jorden for jer, og som derefter vendte Sig mod himmelhælvingen, og (Han) formede den til syv himle. Hans viden omfatter alt.

Og da din Herre sagde til englene: ´´Jeg vil sætte en forvalter på jorden,´´ svarede de: ´´Vil Du indsætte en, som stifter ufred og udgyder blod, mens vi lovpriser Dig og Din hellighed? (Allah) svarede: ´´Jeg ved, hvad I ikke ved.´´

Allah lærte Adam alle tingenes navne, derefter viste Han dem til Englene og sagde: ´´Nævn disse ting ved deres navne for Mig, hvis I siger sandheden.´´

Englene sagde: ´´Lovet være Du. Vi ved ikke andet end det, Du har lært os! Du er Den Alvidende og Den Alvise.´´

Han sagde: ´´O Adam! Meddel dem deres navne.´´ Og da han havde meddelt dem deres navne, sagde Han: ´´Sagde Jeg ikke til jer, at Jeg kender det skjulte i himlene og på jorden` Jeg ved, hvad I siger åbent, og hvad I holder hemmeligt.´´

Og husk, da Vi sagde til englene: ´´Knæl for Adam!´´ Og de knælede alle sammen, undtagen Iblis. Han nægtede og var hovmodig. Han var en af de vantro.

Og Vi sagde: ´´O Adam! Du og din ægtefælle skal bo i Paradis. Spis der alt, hvad I end ønsker, og hvor I end vil, men kom ikke nær dette træ, ellers bliver I blandt dem, der handler uret.

Derpå fik Satan dem til at miste fodfæstet og blive forvist fra, hvor de var. Vi sagde: ´´Gå ned! Nogen blandt jer skal være andres fjende. På jorden vil der være et bosted og underhold for jer for en tid.´´

Derefter modtog Adam ord fra sin Herre. Og Han tog imod Adams anger. For Han er Den, der tilgiver den angerfulde. Han er Den Barmhjertigste.

Vi sagde: ´´Gå ned alle sammen. Når der så derefter kommer en retledning fra Mig, vil dem, der følger Min retledning, ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.´´

Og de, der er vantro og benægter Vore tegn, tilhører ilden, og der skal de forblive til evig tid.

Israels børn! Husk Min gunst, som Jeg har vist jer, og opfyldt jeres pagt med Mig, ligesom Jeg opfylder Min pagt med jer. Så frygt Mig!

Og tro på det, som Jeg har åbenbaret, som stadfæster det, I har vær ikke de første til af afvise det. Byt ikke Mine åbenbaringer ud for en ringe pris. Frygt Mig alene.

Og iklæd ikke sandheden løgn, og skjul ikke sandheden, når nu I ved!

Hold bøn (salat), giv almissen (Zakat), og bøj jer sammen med dem, som bøjer sig.

Pålægger I andre retskaffenhed og glemmer jer selv? Og det mens I læser Bogen? Vil I da ikke bruge jeres forstand?

Og bed om hjælp I tålmodighed og bøn; det er sandelig meget hårdt, undtagen for de ydmyge.

det er dem, som ved, at de skal møde deres Herre, og at de skal vende tilbage til Ham.

Israels børn! Husk Min nåde, som Jeg har vist jer, og Jeg udvalgte jer frem for alle andre folkeslag.

Og frygt den dag, hvor ingen vil kunne hjælpe en anden, hvor ingen mægling vil godtages, hvor ingen løsesum kan betales, og hvor ingen hjælp skal gives.

Og husk, da Vi reddede jer fra Faraos folk, som påførte jer den største plage, som dræbte jeres sønner og lod jeres kvinder leve. I dette lå en stor prøvelse fra jeres Herre.

Og husk, da Vi delte havet i to for jer; Vi reddede jer og druknede Faraos folk ofr øjnene af jer.

Og da Vi havde aftalt fyrre nætter med Musa, tilbad I kalven i hans fravær, og I handlede uret.

Derpå tilgav Vi jer igen, så at I måtte vise taknemmelighed.

Og (husk) dengang Vi gav Musa Bogen og Kriteriet, så at I måtte finde den rette vej.

Og da Musa sagde til sit folk: ´´Mit folk! Sandelig, ved at tilbede kalven har I krænket jer selv. Vend derfor i anger mod jeres Skaber, og dræb jeres selv. Det er bedst for jer i jeres Skabers årsyn.´´ Og Han tog imod jeres anger. Han er Den, der går den angerfulde i møde, Den Barmhjertigste.

Og da I sagde: ´´Musa Vi vil aldrig tro dig, før vi ser Allah med vore egne øjne.´´ Men da blev I ramt af lynet, mens I så til.

Derpå genoplivede Vi jer, efter at I døde, så I måtte vise taknemmelighed.

Og Vi lod skyerne skygge for jer og nedsendte manna og vagtler: ´´Spis af de gode ting, som Vi har skænket jer til jeres underhold.´´ Det var ikke Os, de handlede uret imod, men de handlede uret mod sig selv.

Og (husk) dengang da Vi sagde: ´´Gå ind i denne by, og forsyn jer, hvor I måtte ønske, i rigelig mængde. Gå ind gennem porten, bøjet i ydmyghed, med ordet ´tilgivelse,´ og Vi vil tilgive jeres synder, og Vi vil forøge belønningen for dem, som gør vel.´´

Men de, som handlede uret, ændrede ordet til noget andet end det, der blev sagt til dem. Så sendte Vi fra himlen en plage som straf over dem, der hadlede uret, for deres syndefuldhed.

Og (husk) da Musa bad om vand til sit folk, og Vi sagde: ´´Slå med sin stav på stene,´´ så strømmede tolv kilder ud af den. Alle stammer lærte, hvor de skulle hente deres vand. ´´Spis og drik af det, som Allah har forsynet jer med, og synd ikke ved at stifte ufred på jorden.´´

Og da I sagde: ´´Musa! Vi vil ikke udholde (blot) en slags mad. Bed derfor på vore vegne din Herre om at frembringe noget af det, som vokser af jorden, for os, urter, agurker, hvidløg, linser og løg.´´ Han sagde: ´´Vil I erstatte det gode med det lavere? Gå da ned til en by, der kan I sikkert finde det, I har bedt om.´´ Og de blev indhyllet i ydmygelse og elendighed, de blev ramt af Allahs vrede. Det var fordi, de benægtede Allahs tegn og uretmæssigt dræbte profeterne. Det var fordi, de havde været oprørske og havde syndet.

Sandelig! De, der tror, og de, som er jøder og Kristne, og sabeerne, alle, som tror på Allah og på Dommens Dag, og som gør det gode, de skal få deres belønning fra deres Herre. De skal ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

Og (husk) da Vi indgik en pagt med jer, og Vi rejste over jer Bjerget: ´´Hold godt fast ved det, Vi har givet jer, og husk, hvad der er i det, så at I måtte blive gudsfrygtige.

Efter det havde I igen vendt jer bort. Og havde det ikke været for Allahs velvilje og nåde mod jer, ville I have været blandt taberne.

Og visselig, I kendte dem blandt jer, som begik overtrædelser, hvad angår sabbatten. Vi sagde til dem: ´´Bliv som afskyelige aber´´

Vi gjorde dem til et afskrækkende eksempel både for samtiden og eftertiden og en formaning til de gudfrygtige.

Og da Musa sagde til sit folk: ´´Sandelig, Allah befaler jer, at I slagter en ko,´´ sagde de: ´´Gør du nar ad os?´´ Han sagde: Må Allah bevare mig fra at være blandt de uvidende.´´

De sagde: ´´Bed din Herre om at gøre det klart for os, hvilken slags det skal være.´´ Han svarede. ´´Han siger: ´´Det skal være en ko, ikke for gammel, heller ikke for ung, men midt imellem.´´ Gør nu, som I er blevet befalet at gøre.´´

De sagde: ´´Bed din Herre om at tydeliggør dens farve for os.´´ Han svarede: ´´Han siger: ´Det skal være en gul ko, bemærkelsesværdig i lød, behagelige at beskue.´´

De sagde: ´´Bed din Herre om at gøre det klar for os, hvilken slags det skal være. For køerne ligner hinanden i vores øjne, og sandelig om Allah vil, vil vi blive retledte.´´

Han svarede: ´´Han siger: ´Sandelig, det skal være en ko, som ikke har været anvendt til pløjning af marker og vanding af afgrøder, fejlfri og ikke broget.´´ De sagde: ´´Nu kom du med sandheden.´´ Så slagtede de den, selvom de var tæt på ikke at gøre det.

Og dengang I så dræbte en mand og skændes med hinanden derom; Allah afslørede det, som I forsøgte at holde skjult -

da sagde Vi_´´Slå han med en del af den!´´ Således opvækker Allah de døde til livet og viser jer Sine tegn, så I skal kunne forstå.´´

Derefter blev jeres hjerter forhærdede. De er som sten eller endnu hårdere. For der findes sten, ud af hvilken der flyder floder frem, der findes sten, der styrer ned af frygt for Allah. Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

Hvordan kan I håbe, at disse vil bekende sig til jeres tro, når en del af de hører Allahs ord og, efter at have forstået det, forvansker det velvidende?

Og når de møder dem, der tror, siger de: ´´ Vi tror,´´ men når de er alene med hinanden siger de. ´´Fortæller I dem, hvad Allah har åbenbaret for jer, så de kan anvende det som argument mod jer over for jeres Herre? Forstår I da ikk?´´

Ved det ikke, at Allah ved, hvad de hemmeligholder, og hvad de tilkendegiver?

Der er også iblandt dem ulærde, som ikke kender Bogen, men alene stoler på falske ønsker. De kommer blot med løse formodninger.

Derfor, ve dem, som skriver Bogen med egne hænder og derefter siger: ´´Dette er fra Allah,´´ for at sælge det for en lille fortjeneste. Ve dem for det, deres hænder har skrevet. Ve dem for, hvad de dermed har pådraget sig.

De siger: ´´Ilden kommer ikke til at røre os i mere end et begrænset antal dage.´´ Sig: ´´Har I fået et sådan løfte fra Allah?´´ for Allah bryder aldrig Sit løfte. Eller siger I om Allah noget, I ikke kan vide?

Javist! De, som begår onde handlinger og er omsluttet af deres synd, de tilhører ilden; der skal de forblive til evig tid.

Men de, som tror og gøre gode gerninger, de tilhører Paradiset, og der skal de forblive til evig tid.

Og (husk) dengang Vi sluttede pagt med Israels børn: ´´Tilbed ikke andre end Allah, og vis godhed mod forældre og nærstående, mod faderløse og fattige, fortæl menneskene gode ting, hold bøn, og giv almisse,´´ Men I vendte jer bort, undtagen få af jer, og I er frafaldne.

Og da vi sluttede pagt med jer: ´´I skal ikke udgyde hinanden blod, og fordrive ikke jeres eget folk fra jeres bosteder,´´ så bekræftede og bevidnede I (den).

Efter dette, er det jer, der dræber hinanden, og I fordriver en gruppe blandt jer fra deres hjemegn. I støtter hinanden, forenet i synd og fjendskab, mod dem. Og hvis de kommer til jer som fanger så betaler I løsepenge for dem, selvom det var blevet jer forbudt at fordrive dem. Tror I på visse dele af Bogen og benægter andre dele? Der bliver ingen belønning for dem, som handler sådan, andet end vanære i det jordiske liv. Og på Dommedag bliver de overgivet til den strengeste straf. Og Allah er ikke uvidende om, hvad i gør.

De, som har købt det jordiske liv på bekostning af det hinsidige deres straf skal ikke lettes, ej heller skal de hjælpes.

Sandelig, Vi gav Musa Bogen, og efter hamsendte Vi andre budbringere. Og Isa, Maryam søn, gav vi klare beviser og støttede med Den hellige Ånd (Rub Al-Quds). er det ikke sådan, at hver gang en budbringer kom til jer med noget, som ikke behagede jer, var I hovmodige, afviste nogle af dem og dræbte andre?

De sagde: ´´Vore hjerter er indhyllet.´´ Sandelig. Allah forbander dem for deres vantro. Derfor er det blot få af dem, der tror.

Og da der kom en bog til dem fra Allah, som bekræftede det, de allerede havde - og de havde påkaldt Allah for derved at opnå sejr over de vantro - da der så kom noget, som de kendte, benægtede de det. Måtte Allah forbandelse være over de vantro.

Hvilken ussel pris har de solgt sig selv for ved at fornægte Allahs åbenbaring i deres uvilje over, at Allah sender Sin nåde over hvem, der passer Ham. de har pådraget sig vrede på vrede. Der venter de vantro en ydmygende straf.

Og når det siges til dem: ´´Tro på det, som Allah har åbenbaret,´´ så svarede de: ´´Vi tror på det, som er åbenbaret for os.´´ De fornægter det, som er kommet senere, selvom det er sandheden, som bekræfter det, de allerede har. Sig: ´´Hvorfor dræbte I da i tidligere tider Allahs profeter, hvis I var troende?´´

Musa kom til jer med klare beviser og i hans fravær tog I kalven til jer, og I begik uret.

Og da Vi sluttede en pagt med jer, og Vi rejste Bjerget over jer: ´´Hold godt fast i det, Vi har givet jer, og hør!´´ De sagde: ´´Vi har hørt (men) vi adlyder ikke.´´ Og deres hjerter absorberede kalven på grund af deres vantro. sig: ´´Det er sandelig det værste jeres tro kræver af jer, hvis I er troende.´´

Sig: ´´Hvis den hinsidige bolig hos Allah alene er forbeholdt jer og ikke er for alle mennesker, så ønsk I da døden, hvis I taler sandt.´´

Men de vil aldrig længes efter den på grund af det, deres hænder har udført tidligere. Allah er vidende om dem, der handler uret.

Sandelig, du vil finde, at de er de grådigste af alle mennesker efter liv, endnu grådigere end flergudsdyrkerne. Hver og en af dem ville ønske, at der måtte skænkes ham et liv på tusind år. Men hvis han fik skænket et sådan liv, ville det ikke befri ham fra straf. Allah ser alt, hvad de gør.

Sig: ´´Den, som er fjende af Djibril - for det var ham, der med Allahs tilladelse bragte Koranen ned til dit hjerte som bekræftelse på, hvad der kom før den, og som retledning og et glædeligt budskab for de troende -

den, som er fjende af Allah, Hans engle, Hans budbringere, Djibrail og Mikail, visselig, (han skal vide, at) Allah er de vantros fjende.

Og sandelig, Vi har åbenbaret tydelige vers for dig, og ingen andre end de syndefulde vil benægte dem.

Er det ikke sådan, at hver gang de sluttede en pagt, så forkastede en gruppe blandt dem den? Nej, det fleste af dem tror ikke.

Og da der kom et sendebud til dem fra Allah, som stadfæstede det, de allerede havde, kastede en gruppe blandt dem, til hvem Bogen blev givet, Allahs Bog om bag ryggen, som om de ikke vidste.

De fulgte satanernes løgne og Sulaimans vælde. Sulaiman var ikke vantro, men satanerne var vantro. De lærte folk magi og det, som var blevet åbenbaret for de to engle Harut og Marut i Babylon. Men disse to underviste ingen deri, uden at de sagde: ´´Vi er blot en prøvelse, så vær ikke vantro!´´ Og fra disse engle lærte folk det, som ville så splid mellem en person og dennes ægtefælle. Men de kunne ikke skade nogen med det uden Allahs tilladelse. De lærte blot det, der skadede dem, og ikke det, der var til nytte for dem. Og sandelig, de, som erhvervede noget af dette, vidste, at de ikke fik nogen andel i det hinsidige. Og sandelig, hvor slemt det var, at de solgte sig selv for en ussel pris. Hvis de blot vidste det!

Hvis de blot havde troet og vist gudsfrygt, ville Allahs belønning have været bedre. hvis de blot vidste det!

O i, som tror! Sig ikke raina, men sig unzuma1, og hør. For de vantro er der en smertefuld straf.

Hverken dem, som er vantro blandt bogens folk, eller flergudsdyrkere ønsker, at der fra jeres Herre skal blive nedsendt noget godt. Og Allah udmærker med Sin nåde hvem, Han vil, Allah besidder størst gavmildhed.

Hvilken vers, Vi end ophæver eller lader gå i glemme, erstatter Vi med et endnu bedre eller et tilsvarende. Ved du ikke, at Allahs almagt omfatter alt.?

Ved du ikke, at Allah visselig har herredømmet over himlene og jorden, og at I foruden Allah hverken har en beskytter eller hjælper?

Vil I da også afhøre jeres sendebud, ligesom Musa i sin tid blev afhørt? Og den, som bytter tro bort mod vantro, er sandelig afveget fra den rette vej.

Mange blandt Bogens folk ønsker, på grund af misundelse i deres indre, at få jer til at vende tilbage til vantro, efter at I har troet, selvom sandhede er blevet helt tydelig for dem. Så tilgiv dem, og lad dem være, indtil Allah sender sin befaling. Sandelig, Allahs almagt omfatter alt.

Udfører bønnen og giv almisse. alt det gode, I sender i forvejen, vil I finde igen hos Allah. Visselig, Allah ser alt, hvad I gør.

Og de sagde: ´´Ingen kommer i Paradis ud over dem, som er jøder eller Kristne.´´ Det er deres egne ønsker. Sig: ´´Fremlæg jeres bevis, hvis I taler sandt.´´

Tværtimod, den, som hengiver sig til Allah og gør det gode, får sin belønning his sin Herre. De vil ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

Jøderne sagde: ´´De Kristne har intet at bygge på,´´ og de Kristne sagde: ´´Jøderne har intet at bygge på,´´ selvom de begge læser Bogen. De, der ikke ved, sagde det samme som dem. Allah vil træffe afgørelse mellem dem på Dommens Dag i det, hvorom det var uenige.

Og hvem er mere uretfærdig end dem, som forbyder at Allahs navn bliver påkaldt i Allahs moskeer og tilstræber deres ødelæggelse? disse kan kun gå ind i dem med rædsel. For dem er der vanære i denne verden og en stor straf i det hinsidige.

Øst og vest tilhører Allah. Hvor I end vender jer, er Allah der. Allah omfatter alt (i Sin nåde), Han er alvidende.

De sagde: ´´Allah har avlet en søn.´´ Lovet være Ham! Nej, tværtimod tilhører alt, som er i himlene og på jorden, Ham. Alt bøjer sig for Ham i underdanighed.

Han er himlenes og jordens skaber. Når Han beslutter noget, siger Han blot: ´´Vær,´´ og det er.

Og de, der ikke ved, siger: ´´Hvorfor taler Allah ikke til os og giver os et tegn?´´ Sådan sagde også andre før dem. Deres hjerter ligner hinanden. Sandelig, Vi har gjort vore tegn tydelige for dem, der vil tro.

Sandelig, Vi har sendt dig med sandheden, som en bærer af et glædeligt budskab og en advarer. Og du vil ikke blive stillet til regnskab for ildens folk.

Hverken jøderne eller de Kristne vil nogensinde komme til at være tilfredse med dig, før du følger deres religion. Sig: ´´Sandelig, Allahs retledning er den eneste sande retledning. Og hvis du retter dig efter deres ønsker på trods af den kundskab, du har modtaget fra Allah, da vil du ikke finde nogen beskytter eller hjælper mod Allah.

Dem, som Vi har givet Bogen, og som læser den, som den bør læses; de er dem, der tror på dem. Og dem, der ikke tror på den, de er taberne.

Israels børn! Husk min nåde, som Jeg har vist jer, og at jeg udvalgte jer frem for alle andre folkeslag.

Og frygt den dag, hvor ingen vil kunne hjælpe en anden, hvor ingen løsesum vil blive godtaget, hvor ingen mægling vil nytte, og hvor ingen hjælp skal gives.

Og (husk) da Ibrahims Herre satte ham på prøve gennem visse befalinger, som han opfyldte. Allah sagde: ´´Sandelig, Jeg vil gøre dig til leder for menneskene.´´ Han (i.e. Ibrahim) sagde: Også mine efterkommere?´´ Han (i.e. Allah) sagde: ´´Minpagt indbefatter ikke dem, der handler uret.´´

Og da Vi gjorde Huset til en forsamlingssted for menneskene og er sikkert tilflugtssted: ´´tag I stedet, hvor Ibrahim stod, som et bønnested,´´ og Ibrahim og Ismail havde Vi befalet: ´´I skal rense Mit Hus til fordel for dem, der går rundt om det, opholder sig der, bøjer sig eller kaster sig ned i bøn.´´

Og da Ibrahim sagde: ´´Herre, gør denne ny til en tryg by og giv dem, der blandt dens folk tror på Allah og på det hinsidige, frugter til underhold.´´ Han sagde: ´´Også til den vantro vil Jeg give for en kort tid, derefter vil Jeg forvise ham til ildens straf.´´ Hvor sørgeligt et endeligt!

Og da Ibrahim og Ismail byggede Husets fundament: ´´Vor Herre! Tag imod dette fra os. Du er Den, der hører alt. Den Alvidende.

Vor Herre! Gør os til to mennesker, der er Dig hengivne troende, og vore efterkommere til et folk, der er Dig hengivne. Vis os vore ritualer. tag imod vor anger; Du er Den, der går den angerfulde i møde, Den Barmhjertigste.

Vor Herre! Send dem et sendebud af deres egne, der vil recitere Dine vers for dem og lære dem Bogen og visdommen, og (som kan) rense dem. Du er Den Almægtige, Den alvise.

Og hvem andre end den, der bedrager sig selv, vender sig bort fra Ibrahims tro? Sandelig, Vi udvalgte ham i denne verden, og visselig vil han være blandt de retfærdige i det hinsidige.

Da hans Herre sagde til ham: Hengiv dig!´´ sagde han: ´´Jeg hengiver mig til alle verdenernes Herre.´´

Og Ibrahim pålagde sine sønner dette, ligesom Yaqub: ´´Mine sønner! Allah har valgt troen for jer; så gå derfor kun i døden som hengivne!´´

Eller var I til stedet, da Yaqub lå for døden, og han sagde til sine sønner: ´´Hvem vil I tilbede, når jeg er borte?´´ De sagde: ´´Vi vil tilbede din gud, dine fædres, Ibrahims, Ismails og Ishaqs gud, Den ene Gud, og vi hengiver os til Ham.´´

Det er et folk, som er gået bort. De skal få, hvad de har fortjent, og I, hvad I har fortjent. Og I vil ikke blive stillet til regnskab for, hvad de har gjort.

Og de siger: ´´Bliv jøder eller Kristne, så vil I være retledte.´´ Sig: ´´Tværtimod, tilslut jer den rettroende Ibrahims folk, han som ikke var afgudsdyrker.´´

Sig: ´´Vi tror på Allah og på det, som er blevet sendt ned til os, på det, som er blevet sendt ned til Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yaqub og stammerne, på det, som blev givet til Musa og Isa, og på det, som blev givet til profeterne af deres Herre. Vi gør ingen forskel på nogen af dem, og vi har hengivet os til Ham.´´

Og hvis de tror på det samme, som I tror på, så er de retledte; men hvis de vender sig bort, er det blot i splid. Mod dem er Allah dig nok. Han er Den Althørende, Den Alvidende.

Vi er farvet med Allahs farve. Hvis farve er smukkere end Allahs? Ham tilbeder vi.

Sig: ´´Vil I strides med os om Allah, Han, som er vor Herre lige såvel som jeres Herre? Og vore gerninger er vore, jeres gerninger er jeres. Vi er Ham oprigtigt hengivende.´´

Siger I, at Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yuqub og stammerne var jøder eller Kristne? sig: ´´Ved I bedst, eller gør Allah?´´ Hvem er mere uretfærdig end den, der skjuler et vidnesbyrd, han har fra Allah` Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

Det er et folk, som er gået bort. De skal få, hvad de har fortjent, og I, hvad I har fortjent. Og I vil ikke blive stillet til regnskab for, hvad de har gjort.

De tåbelige blandt menneskene vil sige: ´´Hvad har fået dem til at vende sig bort fra den bederetning (Qiblah), som de havde?´´ Sig: ´´Østen og vesten tilhører Allah. Han leder den, Han vil, til den rette vej.´´

Således har Vi gjort jer til en mådeholdende Ummah, så I kan stå som vidner for menneskene, og Sendebuddet som vidne for jer. Og Vi fastlagde den bederetning, som du vender dig mod, blot for at skelne dem, der følger Sendebuddet, fra dem, der på deres hæle vender om. Og sandelig var dette vanskeligt, undtagen for dem, som Allah leder til den rette vej. Og Allah vil aldrig lade jeres tro være forgæves. Visselig, Allah er velvillig, den Nådigste mod menneskene.

Visselig! Vi ser, at du vender ansigtet gang på gang mod himlen, så Vi vender dig nu i en bederetning, som vil behage dig. Så vend dit ansigt mod Den hellige Moske (Al-Masjid Al-Haram). Og hvor I end måtte være, vend jeres ansigt (under bøn) mod den. Og de, til hvem Bogen blev givet, ved, at dette er sandheden fra deres Herre. Og Allah er ikke uvidende om, hvad de gør.

Og selvom du bragte Bogens folk alle tegnene, ville de ikke følge dig qiblah (i.e. bederetning). Ej heller skal du følges deres qiblah. De følger heller ikke hinandens qiblah. Skulle du imødekomme deres ønsker efter den viden, du har modtaget, så ville du sandelig være blandt dem, der handler uret.

De, som Vi gav Bogen, genkender ham (i.e. Profeten), som de genkender deres egne sønner. Men en gruppe blandt dem skjuler sandheden imod bedre vidende.

Sandheden kommer fra din Herre, så vær ikke blandt dem, der tvivler.

For enhver er der en retning, mod hvilken han vender. Så konkurrer i at gøre det gode. Hvor I end måtte være, bringer Allah jer frem. Sandelig, Allah formår alt.

Og hvorfra du end tager af sted, vend dit ansigt mod Den hellige Moske. Dette er sandheden fra din Herre. Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

Hvorfra du end tager af sted, vend dit ansigt mod Den hellige moske. Hvor i end måtte være, vend dit ansigt mod den, sådan at menneskene ikke kan rette beskyldninger imod jer, undtagen dem, som handler uret. Frygt dem ikke, men frygt Mig, så jeg kan fuldbyrde Min nåde mod jer, og for at I må finde den rette vej.

Ligesom Vi har sendt jer et sendebud af jeres egne, som reciterer Vore vers til jer og renser jer, lærer jer Bogen og visdommen og lærer jer det, som I ikke vidste.

Så husk på Mig - så husker Jeg på jer. Og vær Mig taknemmelig og vær Mig ikke utaknemmelig (og afvis Mig ikke).

I, som tror! Søg hjælp i tålmodighed og bøn. Sandelig! Allah er med de tålmodige.

Og sig ikke om dem, der bliver dræbt for Allahs sag, at de er døde. Nej, de lever, men I erkender (det) ikke.

Og Vi vil visselig sætte jer på prøve med dele af frygt, sult, tab af rigdom, liv og frugt. Og bring de tålmodige det glædelige budskab.

De, som, når ulykken rammer dem, siger: ´´Sandelig, vil tilhører Allah, og til Ham skal vi vende tilbage.´´

det er dem, over hvem der hviler velsignelser og nåde fra deres Herre. Og disse er de retledte.

Visselig! Al Safa og Al-Marwah er blandt Allahs tegn. Så for den, som udfører hajj eller umrah ved Huset, er der ingen synd også at vandre imellem dem. Om nogen frivilligt udfører en god gerning, så er Allah sandelig værdsættende og alvidende.

De, som skjuler de tydelige tegn og retledning, som Vi har nedsendt, efter at Vi har gjort det tydeligt for folk i Bogen, dem forbander Allah. og de forbandes af alle, som forbander.

Men de,  som angrer og gør retfærdige gerninger og åbent erklærer (sandheden), deres anger vil Jeg tage imod. Jeg er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste.

De, som er vantro og dør, men de er vantro, over dem hviler Allah, englenes og menneskehedens forbandelse.

Under denne skal de forblive. Deres straf vil ikke blive lettet, ej heller vil de få henstand.

Jeres gud er Gud, (Han er) en. Der findes ingen anden gud end Ham. Den Nådigste, Den Barmhjertigste.

I himlene og jordens skabelse og i dagens og nattens vekslen, i skibene, der sejler på havet med det, der er til nytte for menneskene, og i vandet, som Allah sender ned fra skyerne og derved gør jorden levende efter dens død og udbreder alle slags levende skabninger på den, og i den stadige vekslen af vindene og de underdanige skyer mellem himmel og jord er der sandelig tegn for mennesker, som har forstand.

Blandt menneskene er der visse, som sætter andre ved siden af Allah. De elsker dem, som de elsker Allah. Men de troendes kærlighed til Allah er stærkere. hvis bare de, der handler uret, ville indse, som når de skal stå over for straffen, at al magt tilhører Allah, og at Allah straffer strengt.

så ville de, der blev fulgt, tager afstand fra deres efterfølgere, når de har set straffen, og alle bånd mellem dem vil være brudt.

Og de, der fulgte efter, ville sige: ´´Hvis bare vi kunne gøre det om, så ville vi tage afstand fra dem, som de har taget afstand fra os.´´ Således vil Allah vise dem deres gerninger til deres fortrydelse, og de vil ikke komme ud af ilden.

O mennesker! Spis af det tilladte og rene på jorden, og følg ikke i Satans fodspor. Sandelig, haner jeres åbenlyse fjende.

Han befaler jer kun at gære det, som er ondt og skamfuldt, og at sige det om Allah, som I ikke ved noget om.

Når der siges til dem: ´´Følg det, som er sendt ned af Allah,´´ siger de: ´´Nej, vi følger dem som vore forfædre fulgte.´´ (Vil de så alligevel gøre) dette, selvom deres forfædre intet forstod og ikke var retledte?

De vantros tilstand er som den råbende, der ikke hører andet end råb og skrig. (De er) døve, stumme og blinde. Så de forstår ikke.

O I troende! Spis af de gode ting, som Vi har forsynet jer med, og vis Allah taknemmelighed, hvis det virkelig er Allah, I tilbeder.

Han har forbudt jer det selvdøde (dyr), blod og svinekød og det, som er ofret til andre end Allah. Men hvis nogen er tvunget af nød, og der hverken er tale om ulydighed eller overtrædelse af grænserne, for ham vil det ikke være nogen synd. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig.

Sandelig, de, der skjuler noget af Bogen, som Allah har åbenbaret, og giver den i bytte for en ussel pris, fylder ikke deres maver med andet end ild. Allah vil ikketale til dem på Genopstandelsens Dag, ej heller rense dem. De har en smertefuld straf i vente.

Det er dem, som har byttet sig til vildfarelse på bekostning af retledning og straf på bekostning af tilgivelse. Hvor mp de udholde ilden meget!

Det er, fordi Allah har åbenbaret Bogen med sandheden. Og sandelig, de, der strides om Bogen, befinder sig i voldsom splid.

Gudfrygtighed er ikke, at I vender ansigtet mod øst eller vest. Men den gudfrygtige er den, der tror på Allah, på Dommens Dag, englene, Bogen og profeterne og giver ud af det, han ejer, af kærlighed til Ham, (giver) til slægtninge, faderløse og fattige, vejfarnede og tiggere, til frikøb af slaver, og som udfører bønnen og giver almissen. (De gudfrygtige) holder deres løfte, når de lover noget, viser tålmodighed under nød og sygdom og under modgang. Disse er de sande (i troen). Disse er de sande gudfrygtige.

O I troende! Hvad angår drab, er der forskrevet jer gengældelse, en fri person for en fri person, en slave for en slave og en kvinde for en kvinde. Men hvis nogen bliver tilgivet for noget af det af den afdødes broder, så bær det følges op på rette vis, og der bør erstattes på sømmeligvis måde. Dette er en lettelse og en nåde fra jeres Herre. Men den, som efter dette overskrider grænsen, har en smertefuld straf i vente.

I gengældelsen er der liv for jer, som har forstand, så I må blive gudfrygtige.

Det er foreskrevet jer, når en af jer ligger for døden - hvis han efterlader sig nogen ejendom - at testamentere på tilbørlig vis til forældre og nærstående slægtninge.

Og hvis nogen, efter at have hørt det, ændrer det, hviler skylden alene på den, der foretager denne ændring. Sandelig, Allah er althørende, alvidende.

Men hvis nogen frygter partiskhed eller synd his testatoren og tilvejebringer forlig, er der for ham ingen synd. Visselig, Allah er tilgivende , barmhjertig.

O I troende! Det er foreskrevet jer at faste, sådan som det bliver foreskrevet dem før jer, så at I må blive gudfrygtige.

(det er) et bestemt antal dage. den af jer, som er syg eller på rejse, (skal) så (faste) er tilsvarende antal andre dage. De, som ikke kan det, må bespise en fattig. Men for dem, der frivilligt udfører en god gerning, er det bedre. Det, at I faster, er bedre for jer, hvis i bare vidste.

Ramadan er den måned, hvor Koranen blev åbenbaret som retledning for menneskene, med tydelige beviser på den rette vej og Kriteriet, der adskiller sandheden fra falskheden. De af jer, som oplever denne måned, skal faste i den. Men den, der er syg eller på rejse, skal faste et tilsvarende antal andre dage. Allah ønsker lethed for jer og ønsker ikke vanskelighed for jer, så fuldfør samme periode, og lovpris Allah, fordi Han retledte jer, så i kan blive Ham taknemmelig.

Når mine tjenere spørger dig om Mig, er Jeg visselig nær. Jeg besvarer den bedenes bøn, når han påkalder Mig. De må så besvare Mig og tro på Mig, for at de må finde den rette vej.

Det er gjort lovligt for jer at gå til jeres hustruer om natten under fasten. De er sin klædning for jer, og I som klædning for dem. Allah ved, at I plejer at udvise svaghed over for jer selv, og Han godtog jeres anger og tilgav jer. Så vær nu sammen med dem, og søg efter det, som Allah har bestemt for jer. Spis og drik, til I kan skelne den hvide tråd fra den sorte tråd, og fuldfør så fasten indtil aften. Og hav ikke omgang med jeres kvinder, mens I har trukket jer tilbage til moskeerne. Dette er grænser. Allah har sat, så kom dem ikke nær. Således tydeliggør Allah Sine vers for menneskene, så de må blive gudfrygtige.

Fortær ikke hinandens ejendom på uretmæssig vis, og giv ikke bestikkelse til dommere, så at I ved synd vel vidende fortærer en del af andres ejendom.

De spørger dig om nymånerne. Sig: ´´De er tidsbestemmelser for hajj og til nytte for menneskene.´´ Det er ikke gudfrygtighed, at I går ind i husene fra bagsiden. Derimod er gudfrygtighed at frygte Allah. Gå ind i husene gennem dørene. Frygt Allah, så I må opnå fremgang.

Kæmp for Allahs sag mod dem, som kæmper mod jer, men over skrid ikke grænserne. Sandelig, Allah kan ikke lide dem, som overskrider grænserne.

Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud hvorfra, de har fordrevet jer. For at skabe splid er værre end drab. Og kæmp ikke mod dem ved Den hellige Moske, medmindre de kæmper mod jer der. Men hvis de angriber jer, så dræb dem. Sådan er de vantros straf.

Men hvis de holder op, så er Allah tilgivende, barmhjertig.

Kæmp mod dem, indtil der ikke længere findes ufred, og religionen er for Allah alene. Hvis de holder op, skal der ikke mere være fjendskab, undtagen over for dem, der handler uret.

Den hellige måned for den hellige måned. De hellige ting kræver gengældelse. Så hvis nogen angriber jer, så angrib dem på samme måde, som de angreb jer. Frygt Allah, og vid, at Allah er med de gudfrygtige.

Og giv ud af jeres ejendom for Allahs sag. Kast ikke jer selv i undergang. Gør altid det gode. Sandelig, Allah holder af dem, som gør det gode.

Fuldfør på tilbørlig vis hajj og umrah for Allah. Men hvis I bliver forhindret, så bring et offer, som er overkommeligt for jer. Og barber ikke jeres hoveder, før offerdyret er nået frem. Men hvis nogen blandt jer er syg eller har en lidelse på hovedet, så kan han betale en løsesum ved at faste, give almisse eller bringe et offer. Og hvis I er i sikkerhed, og nogen vil udfører umrah inden hajj, så lad ham bringe et offer, som er overkommeligt for ham. Men hvis det ikke er overkommeligt for ham, skal han faste tre dage under hajj og syv dage, når han vender tilbage. Det er ti dage i alt. Dette gælder dem, hvis familie ikke er bosat ved Den hellige Moske. Frygt Allah og vid, at Allah er streng i sin straf.

Hajj finder sted i de velkendte måneder. Så den, som i den tid sætter sig for at udføre hajj, for ham er det forbudt at komme nær kvinder, begå synd og komme i stridigheder. Hvilken god gerning, I end udfører, kender allah til den. Og forbered jer med nødvendige forsyninger, men den bedste fornødenhed er gudfrygtighed. Frygt Mig, I der har forstand.

I begår ingen synd, hvis I søger jeres Herres gundt. Når I, i strømme, går fra Arafat, husk Allah ved De hellige Mindesmærker (Mashar Al-Haram). Og husk Ham, sådan som Han har retledt jer, Sandelig, førhen var I blandt de vildfarne.

Vend tilbage, i strømme, fra det sted, hvorfra folket vender tilbage, og bed Allah om tilgivelse. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig.

Når I har fuldført ritualerne, så husk Allah, som I husker jeres forfædre eller med endnu større inderlighed. Blandt mennesker er der nogle, der siger:´´ Vor Herre, giv os i denne verden.´´ De vil ikke få andel i den hinsidige verdens goder.

Og der er nogle blandt dem, som siger: ´´Vor Herre, giv os det gode i denne verden og det gode i den hinsidige, og beskyt os mod ildens plager.´

Det er dem, som vil få en andel af det, de har fortjent, og Allah er hurtig til at gøre regnskabet op.

Og husk Allah i det fastsatte antal dage. Hvis nogen skynder sig videres efter kun to dage, så er der for ham ingen synd. Hvis nogen vil dvæle, er der heller ingen synd for ham. Men dette gælder den, der er gudfrygtig. Frygt Allah, og vid, at I vil samles hos Ham.

Blandt menneskene er der den, hvis tale om livet på jorden behager dig, og han tager Allah til vidne for, hvad han har i sit hjerte. Alligevel er han den ivrigste af modstanderne.

Når han vender sig væk, så iler han med at stifte ufred og ødelægge afgrøder og afkom. Allah kan ikke lide stifelse af ufred.

Når der siges til ham: ´´Frygt Allah´´, driver hovmod ham til at begå synder. For sådan en er Helvede nok. Hvor er det et endeligt bosted!

Blandt menneskene er der også nogen, der ofrer sit liv for at opnå Allahs tilfredshed. Allah har medlidenhed med Sine tjenere.

O I troende! Træd alle sammen ind i fred. Følg ikke i Satans fodspor. For han er jeres åbenlyse fjende.

Hvis I mister fodfæstet, efter så mange tydelige tegn er kommet til jer, så vid, at Allah visselig er almægtig, alvis.

Venter de, at Allah skal komme til dem under skyernes dække, med englene, og at sagen dermed skulle være afgjort? Alting bliver bragt tilbage til Allah.

Spørg Israels børn, hvor mange tydelige tegn Vi sendte dem. Og hvis nogen bytter grunst bort, efter at den er kommet til ham, er Allah Den, der straffer med strenghed.

Det jordiske liv forekommer de vantro smukt, og de gør nar ad de troende. Men de, som har opnået gudfrygtighed, skal stå højt hævet over dem på Genopstandelsens Dag. Allah giver (af Sine velsignelser) til hvem, Han vil, uden regnskab.

Menneskene var et folk. Allah sendte sendebude som bringer af glædelige budskaber og advarsler, og Han åbenbarede gennem dem Bogen med sandheden til at dømme mellem menneskene i sager, hvorom de var uenige. Men dem, der modtog blev uenige, af uvilje og misundelse mod hinanden, til trods for, at der var kommet klare tegn til dem. Allah ledte, med Sin vilje, de troende til den rette vej, som de var blevet uenige om. Allah leder den, Han vil, til den rette vej.

Eller tror I, at I vil træde ind i Paradis, før I har gået gennem tilstande som dem, der er gået bort før jer, gik igennem? Nød og modgang ramte dem - så rystede var de, at Sendebuddet og de, der troede med ham, sagde ´´Hvornår kommer Allahs hjælp?´´ Sandelig, Allahs hjælp er nær.

De spørger dig om, hvad de skal givet bort. Sig: ´´Hvad I end giver bort skal gå til jeres forældre, slægtninge, de forældreløse, de fattige og de vejfarende.´´ Hvad I end gør af godt, så er Allah vel vidende om det.

Det er foreskrevet jer at kæmpe, selvom I afskyr det. Og det kan være, at I føler modvilje mod noget, som er godt for jer, og at I kan lide noget, som er dårligt for jer. Allah ved, men I ved det ikke.

De vil spørge dig om kamp i den hellige måned. Sig: ´´At kæmpe i den er en stor synd. Men at blokere Allahs ve og fornægte Ham, at afskære Den hellige moske og fordrive dens folk derfra, er en større synd i Allahs øjne.´´ At skabe splid er værre end drab. Hvis de vantro kan, vil de forsætte med at bekæmpe jer, til de får jer vendt bort fra jeres religion. Men skulle nogen blandt jer vende sig bort fra sin religion og dø som vantro, er hans gerninger nytteløse i denne verden og den hinsidige. Han(s slags) tilhører ilden, og der skal de forblive til evig tid.

Sandelig, de, der forblev troende, og de, der drog ud og kæmpede for Allah sag, de kan gøre sig forventninger om Allahs nåde. Og Allah er tilgivende, barmhjertig.

De spørger dig om vin og lykkespil. Sig: ´´I dem ligger både stor synd og gavn for menneskene. Men synden  i dem er større end gavnligheden.´´ De vil spørge dig, hvad de skal give bort. Sig: ´´Det overskydende.´´ Sådan gør Allah Sine befalinger tydelige for jer, så I kan tænkt efter.

over det jordiske liv og det hinsidige. De spørger dig om de faderløse. Sig: ´´At forbedre deres tilstand er godt.´´ Hvis I blander jer sammen med dem, så er de jeres brødre. Allah kender både den, som stifter ufred, og dem, som gør det gode. Hvis Allah havde villet, kunne Han have gjort det hårdt for jer. Sandelig, Allah er almægtig, alvis.

Gift jer ikke med kvinder, som dyrker afguder, før de er blevet troende. En troende slavepige er sandelig bedre end en afgudsdyrkere kvinde, selvom hun måtte tiltale jer. Og gift ikke (troende kvinder) bort til afgudsdyrkere, før de er blevet troende. en troende slave er sandelig bedre end en afgudsdyrker, selvom han måtte tiltale jer. Disse indbyder jer til Helvede, mens Allah indbyder jer, ved Sin vilje, til Paradis og tilgivelse. Han gør Sine vers tydelige for menneskene, så de må tænke efter.

De spørger dig om menstruation. Sig: ´´Det er et ubehag.´´ Så hold jer borte fra kvinder under menstruationen, og søg ikke hen til dem, før de er rene. Men når de er rene, så gå til dem, sådan som Allah har befalet jer. Sandelig, Allah holder af dem, som angrer, og Han holder af dem, som er rene.

Jeres kvinder er en ager for jer, så gå til jeres ager, som I ønsker Send i forvejen for jer selv. Frygt Allah, og vid, at I skal møde Ham, og bring det glædelige budskab til de troende.

Og gør ikke Allah, ved at sværget ved Ham, til en forhindring for at gøre det gode og gudfrygtige og at stifte ufred blandt menneskene. Allah er althørende, alvidende.

Allah vil ikke holde jer ansvarlige for det uoverlagte i jeres eder, men Han vil holde jer ansvarlige for, hvad jeres hjerter har optjent. Allah er tilgivende, overbærende.

De, der aflægger ed på ikke at ville have seksuelle forhold til deres hustruer, skal vente fire måneder. Hvis de genoptager forholdet, sandelig, så er Allah tilgivende, barmhjertig.

Hvis de beslutter sig for at lade sig skille, så er Allah sandelig althørende, alvidende.

Fraskilte kvinder skal vente tre menstruationsperioder. Hvis de tror på Allah og den yderste Dag, er det dem ikke tilladt at skjule, hvad Allah har skabt i deres livmoder. I løbet af denne periode har deres ægtemænd mere ret til at tage dem tilbage, hvis de ønsker forsoning. Og ligesom mændene har rettigheder over kvinderne, har kvinderne tilsvarende rettigheder over dem. Men mændene står et trin højere end dem. Allah er almægtig, alvis.

Skilsmisse kan udtales to gange. (Derefter må man) enten holde sammen på sømmelig vis eller gå fra hinanden med godhed. Og det er ikke livligt for jer at tage noget af det, I har givet dem, tilbage med mindre begge parter frygter, at de ikke vil være i stand til at overholde de grænser, som Allah har sat. Hvis I frygter, at parterne ikke vil være i stand til at overholde Allahs grænser på tilbørlig vis, så skal ingen af dem bøde for det, hun giver tilbage for sin skilsmisse. Dette er grænserne, som Allah har sat, så overskrid dem ikke. Dem, der overtræder grænserne, som Allah har sat, er visselig de uretfærdige.

Og hvis han lader sig skille fra hende (endegyldigt), er hun ikke mere tilladt for ham, før hun har giftet sig med en anden mand. Hvis den anden ægtemand så skille sig fra hende, er der ingen synd for nogen af dem, hvis de vender tilbage til hinanden, såfremt de mener, at de vil overholde Allahs grænser. Disse er grænserne, som Allah gør tydelige for et folk, som forstår.

Og når I har skilt jer fra kvinder, og de har nået deres foreskrevne venteperiode, så behold dem på sømmelig vis, eller lad dem gå på sømmelig vis. Men tag dem ikke tilbage for at gøre dem uret. Den, som gør sådan, vil visselig have gjort uret mod sig selv. Og gør ikke Allahs vers til genstand for spot, men husk Allahs nåde mod her og Bogen og visdommen, som Han har sendt ned til jer for at formane jer. Og frygt Allah og vid, at Allah er alvidende.

Og når I har skilt jer fra kvinder og de har nået deres foreskrevne venteperiode, så forhindr dem ikke i at ægte deres mænd igen, hvis de på retmæssig vis indbyrdes når frem til enighed. Dette er en formaning til den af jer, som tror på Allah og Den yderste Dag. Dette er mere gavnligt og mere rent for jer. Allah ved, men I ved ikke.

Mødrene skal amme deres børn i to fulde år i de tilfælde, hvor man ønsker at fuldføre ammeperioden. Omkostningerne til deres mad og klæder tilfalder på rimelig vis barnets fader. Ingen skal have pålagt en byrde, tungere end han kan bære. Ingen moder skal lide overlast for sit barns skyld, heller ikke en fader på grund af sit barn. For faderens arvtager gælder det samme. Hvis de to ved gensidig enighed og rådsagning for nogen af dem. Hvis I søger en amme for jeres barn, er der heller ikke nogen synd forbundet hermed, såfremt I betaler det, I har lovet. Frygt Allah, og vid, at Allah ved, hvad I gør.

Og hvis nogen af jer dør og efterlader sig hustruer, så skal disse vente fire måneder og ti dage. Når de har fuldbyrdet denne ventetid, er der ingen synd for jer i, hvad de foretager for sig selv, på retmæssig vis. Allah er vel vidende om, hvad I gør.

Der er ingen synd i at tilbyde ægteskab til kvinder eller i, at I skjuler et sådant ønske i jeres hjerter. Allah ved, at I vil tænke på dem. Men lov dem ikke noget i hemmelighed, med mindre I siger noget hæderligt på sømmelig vis. Og fastsæt ingen ægteskabsaftale, før den foreskrevne frist er opfyldt. Og vid, at Allah visselig ved, hvad der er i jeres hjerter, så frygt Ham. Og vid, at Allah er tilgivende, overbærende.

Der er ingen synd for jer, hvis I har skilt jer fra kvinder, som I ikke har rørt eller ikke har fastsat medgift til. Men skænk dem underhold på tilbørlig vis, den rige som han formår, og den fattige som han formår. Dette er en pligt for dem, som vil gøre det gode.

Hvis I skille jer fra dem, før I har rørt dem, og hvis I har fastsat deres medgift, da tilfalder dem halvdelen heraf, med mindre de selv giver afkald på det, eller den som har ægteskabsbåndet i sin hånd, eftergiver. Jeres eftergivelse er tættere på gudfrygtighed. Og glem ikke at være storsindede mod hinanden. Allah er altseende i forhold til alt, hvad I gør. 

Overhold bønnen, og(så) den midterste bøn. Og stå foran Allah i lydighed.

Men hvis I er i fare, så bed til fods eller ridende. Når I atter er i sikkerhed, så husk på Allah, som har lært jer det, I ikke vidste noget om.

De af jer, der dør og efterlader hustruer, skal testamentere et års underhold til deres enker, og de må ikke drives hjemmefra. Men hvis de selv flytter ud, påhviler der jer intet ansvar for, hvad dem op retmæssig vis, gør vedrørende sig selv. Allah er almægtig, alvis.

Og fraskilte kvinder skal forsørges på sømmelig vis; dette er en pligt for de gudfrygtige.

Sådan gør Allah Sine vers tydelige for jer, så I må forstå.

Har du ikke set dem, som i tusindtal flygtede ud af deres hjem af dødsfrygt? Allah sagde til dem: ´´Dø!´´ og derefter vækkede Han dem til live igen. Sandelig, Allah viser Sin nåde mod menneskene, men de fleste mennesker er utaknemmelige.

Kæmp for Allah sag, og vid, at Allah er althørende, alvidende.

Hvem vil give Allah et godt lån, så Han kan fordoble det mange gange for ham? Allah begrænser og forøger, og til Ham skal I vende tilbage.

Har du ikke set de fremtrædende blandt Israels børn efter Musa? De sagde til en af deres profeter: ´´Udnævn en konge over os, så vi kan kæmpe for Allah sag.´´ Han sagde: ´´Kan det være, at I, når det bliver foreskrevet jer at kæmpe, ikke kæmper?´´ De sagde: Hvorfor skulle vi ikke kæmpe for Allah sag, når vi er fordrevet fra vore hjem og vore børn,´´ Men da det blev foreskrevet dem at kæmpe, vendte de sig bort, undtagen nogle få af dem. Allah er vel vidende om de uretfærdige.

Deres profet sagde til dem: Allah har sendt jer Talut som konge.´´ De sagde: ´´Hvordan kan han være konge over os, når vi har større ret til at herske end ham, og han ikke har fået tildelt tilstrækkelig formue?´´ Han sagde: ´´Sandelig, Allah har udvalgt ham over jer. Han har givet ham rigeligt med viden og kropsstyrke.´´ Allah giver Sit herredømme til hvem, Han vil. Allah omfatter alt, (Han er) alvidende.

Deres profet sagde til dem: ´´Sandelig, tegnet på Hans herredømme er, at Kisten, hvori der er en indre fred og ro fra jeres Herre og et levn af, hvad Musas og Haruns folk efterlod sig, skal komme til jer. Den vil være båret af englene. Sandelig, heri er et tegn for jer, hvis I virkelig er troende.

Da Talut drog ud med sin hær, sagde han: ´´Sandelig, Allah vil teste jer med en flod. Den, som drikker af flodens vand, hører ikke til blandt mine, og den, der ikke drikker deraf, eller som kun nøjes med en håndfuld, er en af mine.´´ Men de drak deraf, undtagen nogle få af dem. Og da han og de, som troede sammen med ham, havde krydset floden, sagde de (andre, der ikke krydsede floden): ´´Vi har i dag ingen kræfter imod Djalut og hans soldater.´´ Men dem, der havde vished om, at de ville møde deres Herre, sagde: ´´Hvor ofte har ikke en lille skare vundet over en stor, med Allahs vilje?´´ Og Allah er med de tålmodige.

Og da de stod over for Djalut og hans soldater, sagde de: ´´Vor Herre Hæld tålmodighed ned over os. Lad vore fødder stå fast. Hjælp os med det vantro folk.´´

Med Allahs vilje besejrede de dem. Og Dawud dræbte Djalut. Allah gav ham kongedømme og visdom og lærte ham det, som Han ville. Og hvis Allah ikkeholdt nogle mennesker tilbage med andre, ville jorden visselig være fuld af uro. Men Allah er fuld af nåde mod alle verdenerne.

Disse er Allahs vers, som Vi reciterer for dig med sandheden. Visselig, du er et af sendebudene.

Vi har givet nogle af disse sendebude forrang frem for andre. Til nogle af dem talte Allah, andre ophøjede Han til en højere rang. Og til Isa, Maryams søn, gav Vi klare tegn og støttede ham med Den hellige Ånd. Hvis Allah havde villet det, ville de følgende generationer ikke have dræbt hinanden, efter at de klare tegn var kommet til dem, men de kom i strid med hinanden. Nogle af dem troede, andre var vantro. Hvis Allah havde villet, havde de ikke dræbt hinanden. Men Allah gør, hvad Han vil.

O I troende! Giv bort af det, hvormed Vi har forsynet jer, før der kommer en dag, hvor der ikke vil være nogen handel, venskab eller mægling. Det er de vantro, der handler uret.

Allah! Der er ingen anden gud end Ham, Den Levende, Opretholderen. ham overmander hverken træthed eller søvn. Ham tilhører alt i himlene og på jorden. Hvem er det, som kan gå i forbøn for nogen hos Ham, uden Hans tilladels? Han ved, hvad der ligger foran dem og bag dem. Og de vil ikke kunne begribe noget af Hans kundskab, undtagen det, Han tillader. Hans højsæde omfatter himlene og jorden. At værne og bevare dem er for Ham ikke det mindste vanskeligt. han er Den Ophøjede, den Største.

Der er ingen tvang i religionen. Sandelig, den rette vej og vildfarelsen er blevet helt tydeligt sondret. den, der fornægter Det Onde (Taghut)1 og tror på Allah, har sandelig fat i et håndtag, der aldrig brister. Allah er Den Althørende, Den Altvidende.

Allah våger over de troende. Han fører dem fra mørke til lys. Men de vantros beskytter er Det Onde; det fører dem ud af lyset til mørket. Disse tilhører ilden, og der skal de forblive til evig tid.

Har du ikke set ham, der stredes med Ibrahim om hans Herre, fordi Allah havde skænket ham magt? Da Ibrahim sagde: ´´Min Herre skænker både liv og død,´´ Sagde han: ´´Jeg skænker også liv og død,´´ Da Ibrahim så sagde: ´´Allah bringer solen frem fra øst, så bring du den frem fra vest,´´ den vantro lamslået. Allah retleder ikke dem, der handler uret.

Eller ham, der drog forbi en landsby, hvis bygninger lå omstyrtede, og sagde: ´´Hvordan skal Allah mon kunne give liv til dette efter dets død?´´ Så lod Allah ham ligge død i hundrede år, gav ham så atter liv og sagde: ´´Hvor længe har du ligget?´´ Han sagde: ´´En dag eller en del af en dag.´´ Allah sagde: ´´Nej, du har ligget i hundrede år. Se nu på din mad og dine drikkevarer, de er ikke blevet ældede- Se nu på dit æsel - og dette for at gøre dig til et tegn for menneskene, se på disse knogler, og hvordan Vi samler dem. Derefter beklæder Vi dem med kød.´´ Og da alt dette stod klart for ham, sagde ham: ´´Jeg ved, at Allah formår alt.´´

Og da Ibrahim sagde: ´´Herre Vis mig, hvordan Du bringer de døde tilbage til livet?´´(Sagde Han:) ´´Tror du da ikke? Han sagde: ´´Jo, jeg tror. Men det er for at mit hjerte skal få ro.´´ Han sagde: ´´Tag fire fugle. knyt dem til dig. Derefter parter dem ud på forskellige bjerge. Kaldt dem derefter til dig. De vil haste til dig.´´ Vid, at Allah er almægtig, alvis.

De, som giver ud af det, de ejer for Allahs sag, er ligesom et sædekorn, der giver syv aks med hundrede korn i hver: Allah giver mangedobbelt til den, Han ønsker. Allah omfavner alt, Han er alvidende.

De, som giver ud af det, de ejer, for Allahs sag og derpå ikke lader det, de har givet, følges af bebrejdelser, skal få deres belønning hos deres Herre. De skal ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

Et venligt ord og tilgivelse er bedre end en velgørenhedsgave, der følges op med krænkelse. Allah er rig, overbærende.

I, som tror! Ødelæg ikke jeres velgørenhedsgaver med påmindelser og krænkelser, ligesom dem, der giver ud af det, han ejer, for at blive set af mennesker og ikke tror på Allah og Den yderste Dag. Han er ligesom en glat sten, dækket med jord. Når en kraftig regn falder, efterlades den glat og hård. Sådanne har intet opnået med det, som de har udrettet. Allah retleder ikke vantro folk.

Og de, som giver ud af det, de ejer, for at opnå Allahs tilfredshed og for at rodfæste og styrke deres sjæl, deres tilstand er ligesom en have på et højtliggende sted. Når kraftig regn skyller over den, giver den dobbelt så meget frugt. Hvis der ikke falder kraftig regn, er dug tilstrækkelig. Allah ser, hvad I end gør.

Ville nogen blandt jer ønske, at han havde en have med daddelpalmer og druer, med rislende bække og alle slags frygter; og så, når alderdommen rammer ham, mens han har hjælpelæse o små børn, så rammer en hvirvelstorm med en ild denne have, som helt brænder op? På denne måde gør Allah Sine vers tydelige for jer, så I måtte tænke jer om.

I, som tror! Giv (til velgørenhed for Allah sag) af de gode ting, I har tjent og som Vi lader jorden frembringe for jer. Og hav ikke til hensigt at give af det, som er dårligt, og som I selv kun villetage imod med lukkede øjnene. Vid, at Allah er rig, al pris værdig.

Satan skræmmer jer med fattigdom og påbyder jer afskyeligheder. Og Allah lover Sin forladelse og velvilje. Allah omfatter alt (i Sin nåde). Han er alvidende.

Allah giver visdom til den, han vil. Den, som gives visdom, sandelig, han har fået skænket meget godt. Ingen andre end de forstandige tænker (nøje) over dette.

Og hvad I end giver, og hvad I end lover at give, ved Allah det. De uretfærdige har ingen hjælpere.

Hvis I giver jeres velgørenhedsgaver åbent, er det godt. Men hvis I skjuler det og giver dem til de fattige (på den måde), er dette endnu bedre for jer. For dette vil (Allah) tilgive jer nogle af jeres synder. Hvad I end gør, er Allah vel vidende om det.

Det påhviler dig ikke at retlede dem. Allah alene skænker retledning til den, Han vil. Og det, som I giver til velgørenhed, er til jeres egen nytte, så længe I giver det for at opnå Allahs velbehag. Hvad I end giver væk, vil I få tilbagebetalt fuldt ud. Der vil ikke blive gjort jer noget uret.

Det er til de fattige, som har givet sig hen til Allahs sag og ikke kan bevæge sig rundt i landet. Den uvidende om deres tilstand) tror, at de er rige på grund af deres kendetegn (særlige mærker). De tilgiver ikke åbent folk (om noget). Hvad I end giver (for Allahs sag) af værdier, visselig. Allah er vel vidende om det.

De, der giver ud af det, de ejer (for Allah sag), både om natten og om dagen, hemmeligt og åbenlyst, skal få deres belønning his deres Herre. de vil ikke følefrygt, ej heller skal de sørge.

De, som lever af ågen (riba), vil ikke opstå (på Dommens Dag) på anden måde end dem, som Satan har berørt (og gjort gale), Dette, fordi de siger: ´´Handel er ligesom åger.´´ Men Allah har erklæret handel lovlig og åget ulovlige. Den, som efter at have fået en formaning fra sin Herre afstår (fra åger), får lov at beholde det, som vedrører fortiden, og han sag hviler hos Allah. Men de, som vender tilbage (til åger), tilhører ilden, og der skal de forblive til evig tid.

Allah tilintetgør (udbyttet ved) åger men velgørenhedsgaver forøger Han (værdien af). Allah holder ikke af de vantro (og de) syndefulde.

Sandelig, de, som tror, gør gode gerninger, udfører bønnen (regelmæssigt) og giver almissen, får deres belønning hos deres Herre. De vil ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

I, som tror! Frygt Allah, og giv afkald på udstående ågerrenter, hvis I (virkelig) er troende.

Hvis I ikke gør det, vid da, at I så befinder jer i krig mod Allah og Hans sendebud. Hvis I vender om i anger, kan I beholde jeres oprindelige kapital. (på den måde) vil I hverken have gjort (andre) uret eller selv (have) lidt uret.

Hvis han (skyldneren) er i (økonomiske) vanskeligheder, så giv ham henstand, indtil forholdene er lettede (nok til, at han kan betale). Hvis I eftergiver (lånet) som velgørenhedsgave, er det dog bedre for jer. hvis I bare vidste.

Frygt den dag, på hvilken I skal blive bragt tilbage til Allah. Da vil enhver modtage fuldt ud det, som han har fortjent, og ingen skal lide uret.

I, som tror! Når I aftaler et lån for en bestemt periode, så skriv det ned. Lad en skriver blandt jer skrive (det) retfærdigt ned. Skriveren skal ikke tøve med at skrive på den måde, som Allah har lært ham, at han skal skrive. Den, der pådrager sig ansvaret (i.e. lånegiver), og han skal frygte Allah, sin Herre, og ikke formindske  (lånesummen). Men hvis den, der har pådraget sig ansvaret (i.e. lånetageren), er mentalt svag, hjælpeløs eller ude af stand til selv at diktere (og derved vedgå lånet), så lad hans værge diktere i retfærdighed. Og lad der være to vidner blandt jeres egne mænd. Men hvis der ikke er to mænd (tilgængelig), så en mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner (og finder retskafne og pålidelige), sådan at hvis en af dem skulle glemme, så kan den anden påminde (hende). Vidner skal ikke nægte, når de bliver tilkaldt (til at vidne). Og vær ikke uvillig til at nedskrive det, ligegyldigt hvor stor eller lille (en sum de måtte være), inklusive tiden for tilbagebetaling. Dette er mere retfærdigt i Allahs øjne, mere solidt for vidnesbyrdet og det bedste, I kan gøre for ikke at komme i tvivl, med mindre det gælder en handel mellem jer, som i gennemfører på stedet. Så er der ingen synd forbundet med ikke at nedskrive det. Men før vidner, når I handler indbyrdes. Ingen skrivere eller vidner skal forulempes. hvis I gør (det alligevel), er det syndefuldt. Så frygt Allah. Allah lærer jer. Allah er velbekendt med alle ting.

Og hvis I er på rejse og ikke kan finde en skriver, så (kan I) tage imod pant (som sikkerhed fra lånetager). Hvis I stoler på hinanden skal den, som blive betroet (noget), frygte Allah, sin Herre, og levere det tilbage, som er hambetroet. Skjul ikke vidnesbyrdet. Den, der skjuler det, sandelig hans hjerte er syndigt. Allah er alvidende om, hvad I gør.

Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Allah. Hvad enten I åbent tilkendegiver, hvad I har på hjerte, eller skjuler det, vil Allah stille jer til regnskab for det. Og Han tilgiver den, Han vil, og Han straffer den, Han vil. Allahs almagt omfatter alt.

Sendebuddet (Muhammad) tror på det, som er ham åbenbaret fra hans Herre, og de troende (gør det) også. De tror alle på Allah hans engle, Hans bøger og Hans sendebude. ´´Vi gør ingen forskel på Hans sendebude.´´ Og de sagde: ´´Vi har hørt (Din befaling) og adlyder. Vor Herre, (vi søger) din forladelse. Til Dig er den endelige tilbagevenden.´´

Allah pålægger ingen en tungere byrde, end han kan bære. Fortjenesten (ved hans gode gerninger) bliver til gavn for ham selv (som beløning), og det han har gjort (af slette handlinger) bliver til skade for ham selv (som straf). ´´Vor Herre Stil os ikke til ansvar, hvis vi har glemt eller taget fejl (uoverlagt). Vor Herre! Pålæg os ikke en sådan byrde, som Du pålagde de, der kom før os. Vor Herre! Pålæg os ikke en tungere byrde, end vi kan bære. Tilgiv os forbarm Dig over os, vær os nådige. Du er vor beskytter. Hjælp os mod vantroens folk.