At gå ind til og ud fra lektioner

 Den studerende besøger sin shaikh [med] de mest fremragende træk, holder sig nydelig med alt, som vi har nævnt om læreren: renlighed, regelmæssig brug af siwak [tandbørsten] og et hjerte uden bekymringer. Han går ikke ind uden at bede om tilladelse, når shaikhen er et sted, der kræver tilladelse. Den studerende hilser deltagerne, når han går ind, og fremhæver [så] sin lærer med sin hilsen. På samme måde tager han afsked med ham og [hele forsamlingen], når han tager af sted, ligesom det er berettet i hadithen: ´´Den første [hilsen] er ikke mere fortjent end den anden.´´ [R.20]

Den studerende træder ikke over mennesker og sidder der, hvor forsamlingens omkreds tilfældigvis er, men sidder ved enden af forsamlingen, når han ankommer, medmindre shaikhen giver ham tilladelse til at komme frem, eller han ved fra [de andre studerendes] opførsel, at de foretrækker det. Han lader ikke nogen rejse sig fra sit sted [ud af ærbødighed], og hvis nogen foretrækker ham, afviser ahn det stadig, og følger Ibn Umars eksempel, medmindre det er for de tilstedeværendes bedste, at han kommer frem eller hvis shaikhen bad ham om at gøre det. Han sidder ikke midt i cirklen, undtagen ud af nødvendighed. Han sidder ikke mellem to ledsagere undtagen med deres tilladelse; og hvis de giver ham plads, sidder han og klemmer sig ind.