Imam al-Nawawis gudsfrygt og afholdenhed

 Ligeså høj en status som Imam Al-Nawawis og intelligens havde for hans samtidige ligeså store hvis ikke større var hans anstrengelser i hans tilbedelse og gudsfrygt. Han var kendt blandt de lærde som en afholdende og tålmodig person, der valgte at stille sig tilfreds med det han havde. Den lærde Dhahabi beskrev Imamen som en meget gudfrygtig og varsom person, som i høj grad havde fokus på sin Skaber. Ydermere beskrev han Imam Al-Nawawi som en, der stillede sig tilfreds med sine forhold uden at klage og en som altid afhold sig fra alle synder til mindste detalje. Desuden var han kendt for slet ikke at have interesse for luksus, materialisme og overforbrug og derfor tiltalte fine klæder, fornemme middage og tilfredsstillelse af ens lyser ham ikke. Derimod var han glad og tilfreds med sit simple liv med almindelige klæder og ordinær mad og drikke.

Alaa al-Deen bin Attar sagde, at Imamen aldrig spiste frugter fra Damaskus og når man spurgte ham om årsagen dertil plejede ahan at svare: Fordi plantager i disse områder tit er ejet af faderløse og fattige, mens de administreres på uretfærdig vis af andre og jeg ønsker derfor ikke at forbruge det og tage del i uretfærdighed mod de faderløse plantageejere.´´

Rashid al-Deen Ismail Hanafi siger: ´´Jeg så hvordan Imam Al-Nawawi holdt ud og nøjedes med et minimum af klæder, mad og andre besale fysiske behov. Jeg blev bekymret for hans helbred og fortalte ham at jeg var bange for hans helbred og det efterfølgende store tab, fordi han ikke længere ville være i stand til at varetage sine islamiske pligter og det store ansvar han havde med viden og akademiske aktiviteter. Som svar fik jeg at vide, at der tidligere havde været mange som havde tilbedt Skaberen mere ved at faste og tilbede Allah indtil det kunne ses på deres knogler [krop]. Da forstod jeg, at Imam Al-Nawawi ikke sigtede efter en høj stilling, materielle goder eller luksus i denne verden.

Imam Al-Nawawi plejede at skrive breve til ledere og kaliffer af sin samtid og kalde dem til godhed og forbyde dem det slette ligesom han også gjorde disse ledere og kaliffer opmærksomme på deres ansvar om godhed mod folket og a afholde sig fra at undertrykke nogen. På denne måde kæmpede han for alles rettigheder og hjalp alle, der befandt sig på sandhedens veje med rådgivning og påmindelser.