Koranens ihændehavere og deres hensigt

 Først og fremmest bør Koranundervisere og - recitatorer deltage i recitationer af Koranen med den hensigt at opnå Allahs, den Højeste, tilfredshed. Allah, den Højeste, siger: ´´Det blev kun befalet dem og tjene Allah og vie religionen til Ham alene, som gudsøgende, at holde bøn og at give almisse; det er den sande religion.´´ (Koranen 98:5)

Det berettes i Shaihain [Bukhari og Muslim], at Allahs Sendebud salla alayhi wa sallam sagde: ´´Handlingerne bliver kun (bedømt) i henhold til deres hensigter, og enhver person har kun det, som han har haft til hensigt.´´ [R.1] Denne hadith er en af Islams grundlæggende læresætninger. [R.2] Vi beretter, at Ibn Abbas sagde: ´´En mand er kun beskyttet i henhold til omfanget af sin hensigt.´´ En anden (sagde): ´´Folk får kun tildelt i henhold til omfanget af sine hensigter.´´

Vi beretter, at mesteren Abu al-Qasim al-Qushayri sagde: ´´Oprigtighed betyder, at man udelukkende tilbeder Allah, den Ærede og Ophøjede alene, både i adlydelse og hensigt; det betyder, at man [den tilbedende] kun ønsker at komme tættere på Allah, den Højeste, ikke ud fra en selvhævende hensigt overfor andre, ikke for at opnå lovprisning fra andre, ikke for at sole sig i andres lovprisning af en,

eller ud fra en hvilken som helst anden grund end at man ønsker at komme tættere på Allah, Den Højeste.´´ Han sagde: ´´Det er korrekt at sige, at oprigtighed består i at rense sine handlinger fra at blive set af andre.´´

Hudhaifah al-Marashi sagde: ´´Oprigtighed betyder, at den tilbedendes handlinger er ens, hvad enten de sker åbenlyst eller skjult.´´

Dhul-Nun sagde: ´´De tre tegn på oprigtighed er, når folks lovprisning og kritik er den samme, at glemme at se sin andel i handlinger, og at ønske belønning for sine handlinger i det Hinsidiges.´´

Al-Fudyl ibn Lyad sagde: ´´At forlad een handling er for andres skyld er praleri. At handle for andres skyld er en form for afgudsdyrkelse. Oprigtighed er Allahs beskyttelse af dig mod disse to.´´

Sahl al-Tustari sagde: ´´De kloge har undersøgt meningen med oprigtighed og har kun fundet dette: at ens handlinger og stilhed, hvad enten dette sker offentligt eller i det private, kun udføres for Allahs, den Ophøjede, skyld. Denne person blander ikke hverken ego eller lyster, ej heller noget fra denne verden, med dette.

Al-Sari sagde: ´´Gør ikke noget for andres skyld og undlad ikke noget for andres skuld. Gem ikke noget for dem og afslør ikke noget for dem.´´ al-Qushayri sagde: ´´Den mest ophøjede sandhed opstår, når det skjulte og det offentlige er ens.´´

Al-Harith al-Muhasibi sagde: ´´En sandfærdig person er en, som som er ligeglad med en folks anerkendelse kommer fra hjertet for at bevare sit hjertes renhed. Han bryder sig ikke om, at folk bare undersøger en mindstedel af hans gode handlinger, men han har ikke noget imod, at folk undersøger hans dårlige handlinger. Hvis han skulle tage afstand fra sidstenævnte, ville det betyder at han elsker andres anseelse mere, og sådan opførsel forbindes ikke med de sandfærdige (siddiqin).´´ En anden sagde: ´´Hvis du efterstræber Allah, den Højeste, gennem sandfærdighed, vil Han give dig et spejl, hvorigennem du vil kunne se alle denne verdens og den næstes vidundere.´´

Der findes mange udsagn fra de tidligere reskafne generationer (salaf) om dette. Vi har omtalt nogle af disse udtalelser for at præcisere målet med dem. Jeg har nævnt de fleste af dem sammen med deres kommentarer i begyndelsen af bogen Sharh al-Muhadhhab foruden takt og tone for Koranundervisere og - studerende, og for den retslærde og hans studerende, som ingen studerende, der søger viden, kan klare sig uden.

Og Allah ved bedst.