Koranbærernes etikette

 Der er blevet nævnt meget omkring denne etikette i det forrige kapitel. Det handler om at sætte sig selv i den ypperste tilstand og at have de mest ærbare egenskaber, at undgå alt, som Koranen forbyder af respekt for Koranen.

Det indebærer også at undgå dårlige måder at forsørge sig på, at have værdighed, at hæve sig over tyrannerne og vulgære folk i denne verden, at være ydmyg mod de retskafne, de velgørende og de fattige, at frygte Allah samt at have indre ro og selvrespekt.

Det er blevet berettet, at Umar ibn al-Khattab sagde: ´´Åh, recitatorer! Løft jeres hoveder! Vejen er blevet udstukket for jer, så gå frem mod det gode, og gør jer ikke afhængige af folk!´´

Abdullah ibn Masud sagde: ´´En, der bærer Koranen, bær være kendt for sin nat, når folk sover; for sin dag, når folk spiser; for sin sorg, når folk er glade; for sin gråd, når folk griner; for sin tavshed, når folk er optaget af snak; og for sin frygt, når folk er indbildske.´´

Al-Hassan al-Basri sagde: ´´Folk før jer anså Koranen for at være korrespondance fra deres Herre, så de grublede over den om natten og efterlevede den om dagen.´´

Al-Fudyl Lyad sagde: ´´Den, der bærer Koranen, bær ikke have behov for nogen kalif eller personer af lavere stand.´´ Han sagde også: ´´Den, der bærer Koranen, bærer også Islams banner. Han bær ikke aflede sig selv med nogen, som afleder sig selv, ej heller vrøvl i selskab med dem, der vrøvler; alt dette på grund af ærbødighed for Koranen.