Stedet for recitation

 ET RENT STED: det anbefales at recitere [Koranen] på et omhyggeligt udvalgt og rent sted. Nogle lærde har derfor anbefalet at recitere i en moske, fordi det både er et rent og æret sted; den har desuden endnu en fordel nemlig itikaf [at opholde sig i moskeen for tilbdelse]. Enhver, som sidder i en moske bør have hensigten om itikaf, hvad enten man sidder der i kortere eller længere tid. Så snart man indtræder i moskeen, bøt man lave hensigt om itikaf. Denne etikette bør man holde i hævd og sprede kenskab til for at de unge og almenheden kommer til at kende den, for det er en af de ting, som folk ofte glemmer.

BADEHUSE: de retskafne forfædre (salaf) var uenige om hvorvidt det er forkasteligt at recitere Koranen i et badehus. Al-Shafiis ledsagere sagde, at det ikke er forkasteligt. Imam Abu Bakr ibn al-Mundhir, som er den højeste respekterede af alle, beretter det i al-Ishraf fra Ibrahim al-Nakhai og Malik. Ata har samme holdning. 

En gruppe lærde erklærede det dog for forkasteligt, deriblandt Ali ibn Abi Talib. Ibn Abi Dawud har formidlet denne holdning fra ham, Ibn Mundhir berettede den fra mange af efterfølgerne, deriblandt Abu Wail Shaqiq ibn Salama, al-Shabi, al-Hasan al-Basri, Makhul og Qubisatu ibn Dhuayb. Vi berettede den også fra Ibrahim al-Nakhai. Vores al-Shafii ledsagere berettede den fra Abu Hanifah. [R.5]

Al-Shabi sagde, at det er forkasteligt at lære Koranen på tre steder: badehuse, toiletter og i møller, hvor stenen er i gang med at dreje. Abu Maysara sagde:´´ Allah bør ikke ihukommes undtagen på rene steder.´´

Og Allah ved bedst.

PÅ VEJEN: Den fortrukne holdning om at recitere Koranen på vejen er, at det er tilladt og ikke forkasteligt, hvis læseren ikke bliver forstyrret, men at det er forkasteligt, hvis læseren bliver forstyrret. Denne holdning lægger sig analogt op ad Profetens Fred være med ham modvilje mod at recitere Koranen, når man er træt på grund af risiko for at lave fejl.

Ibn Abi Dawud berettede, at Abu Farda plejede at recitere Koranen på vejen, og at Umar ibn Abd al-Aziz erklærede det for tilladt.

Ibn Abi Dawud fortæller også gennem Abu al-Rabi, at Ibn Wahb sagde: ´´Jeg spurgte Malik om en person, som beder i den sidste del af natten, og derefter går til moskeen uden at have færdiggjort sin læsning. Han svarede: ´´Jeg kender ikke til læsning på vejen´´, og han brød sig ikke om det.´´

(Denne hadith er omhyggeligt bekræftet gennem beretterkæde fra Malik.)