Tør afvaskning
En person i en tilstand af større rituel urenhed eller som menstruerer kan udføre tør rituel afvaskning [tayammum] ved fravær af vand. Derefter er det tilladt at reciterer Koranen, bede og udføre handlinger, [der kræver rituel renhed]. Men hvis man derefter kommer i en tilstand af mindre rituel urenhed er det forbudt at bede, men ikke at recitere Koranen, sidde i moskeen eller foretage sig andre ting, som er tilladt for den, der befinder sig i en tilstand af mindre rituel urenhed. Sådan en person bliver sidestillet med en person, der har udført det rituelle bad og derefter kommer i en tilstand af mindre rituel urenhed. Denne situation bliver der spurgt om, og som anses for sjælden. Der bliver sagt: ´´I hvilken situation er en person i en tilstand af større rituel urenhed forhindret i at bede, men ikke i at recitere Koranen eller at sidde i moske uden nødvendighed?´´ Overnævnte er sådan en situation. I en sådan situation er der ikke nogen forskel mellem at udføre tør rituel afvaskning, hvad enten man er fastboende eller rejsende. Nogle af al-Shafiis følgere har nævnt, at det er tilladt for en person at bede, hvis vedkommende udfører tør rituel afvaskning, men ikke at recitere Koranen udenfor bønnen eller sidde i moskeen. Men den pålidelige holdning er, som vi tidligere nævnte, at det er tilladt at recitere Koranen.
Hvis nogen udfører tør rituel afvaskning, beder, reciterer og så finder vand, bør han anvende det til at udføre det rituelle renselsesbad, idet det er forbudt for ham at recitere Koranen eller i øvrigt at foretage sig noget i en tilstand af rituel urenhed, indtil han har udført det rituelle renselsesbad.
Ifølge majoritetsholdningen er det ikke forbudt at recitere Koranen, hvis man foretager tør rituel afvaskning og derefter beder, reciterer Koranen, og derefter ønsker at foretage en ny tør rituel afvaskning på grund af en rituel urenhed, for at forberede sig til endnu en obligatorisk bøn eller lignende. Nogle af al-Shafiis senere følgere var af den holdning at dette ikke er tilladt, men den førstenævnte holdning er den mest udbredte.
Kommentarer
Send en kommentar