At recitere Koranen med hensigt om at det skal være tale

 Ibn Abi Dawud nævnte uenighed om denne sag. Det er berettet fra Ibrahim al-Nakhai, at han ikke kunne lide at forklare Koranen med verdslige hændelser.

Umar ibn al-Khattab læste under solnedgangsbønnen i Mekka, ´´Ved figentræet og oliventræet. ved bjerget Sinin´´, (Koranen 95:1-2) og hævede sin stemme [i det næste vers], og ´´ved dette sikre sted!´´ (Koranen 95:3)

Hukaym ibn Sad sagde, at et medlem af Mukhakkima-sekten, [R.69] kom til Ali [ibn Abi Talib], mens han bad morgenbønnen og reciterede [til Ali]: ´´Hvis du sætter andre ved Allahs side, vil din handlen være forspildt´´, (Koranen 39:65), og Ali svarede, mens han stadig bad: ´´Hold ud! Allahs løfte bliver virkelighed. Lad ikke dem, der ikke er faste i troen, overtale dig til letsind!´´ (Koranen 30:60)

Vores Shafii ledsagere sagde, at hvis en person beder om tilladelse [til at komme ind] fra en, der er i bøn, som så reciterer: ´´Gå derind, i fred og sikkerhed!´´ (Koranen 15:46) - uanset om han havde til hensigt kun at recitere eller havde til hensigt både at recitere og underrette [personen, der beder om tilladelse] - det ugyldiggør ikke hans bøn. Men hvis han kun havde til hensigt at underrette og ikke havde til hensigt [at recitere] bliver hans bøn ugyldig.