At puste Koranes ord til beskyttelsesformål

 Ibn Abo Dawud berettede fra Abu Juhayfa, ledsagerne - hans navn er Wahb ibn Abdallah ifølge en holdning - og fra al-Hasan al-Basri og Ibrahim al-Nakhai, at de ikke kunne lide dette. [R.10]

Den fortrukne holdning er, at dette ikke er forkasteligt. Det er snarere en anbefalet sunnah, da det er fastslået, at Aisha sagde: ´´Hver nat, når Profeten gik i seng, samlede han sine hænder, blæste i dem og reciterede så i dem [surah al-Ikhlas, surah al-Falaq og surah al-Nas] og tørrede derefter med sine hænder, hvad han kunne af sin krop, begyndende med hovedet og ansigtet og kroppens forside. Han gjorde det tre gang.´´ (Bukhari og Muslim berettede det i sine bøger.)

Aisha sagde: ´´Da han blev træt, pustede jeg for ham [med surah al-Falaq og surah al-Nas] og tørrede med hans hånd for dens velsignelser [baraka].´´

Og i nogle beretninger: ´´Da han blev syg, læste han over sig selv [surah al-Ikhlas, surah al-falaq og surah al-Nas] og pustede derefter.´´ Sprogforskere sagde, at ´´puste´´ [al-Nafath] er at puste let uden spyt. Og Allahs ved bedst.