At sige ´´Amin´´

 Det anbefales for enhver recitator, uanset om det er under bøn eller ej, at sige ´´Amin´´, når man færdiggør al-Fatiha. Der er mange velkendte ahadith, der er sande og som bekræfter dette.

Vi nævnte i det forgående afsnit, at det anbefales at adskille slutningen af al-Fatiha og ´´Amin´´ med en kort stille pause. ´´Amin´´ betyder: ´´Åh, Allah, besvar!´´ andre holdninger er, at det betyder: ´´Og lige sådan, lad det ske!´´; Få det til at ske!´´; kun Du er i stand til dette!´´; Svigt ikke vores håb!´´; eller ´´Åh, allah, betro os godhed!´´ 

Andre holdninger er: Det er Allahs segl og Hans tilbedere og den afværger katastrofer fra dem; det er et niveau i Paradiset, som den der siger det, fortjener; Det er et af navnene af Allah, den Højeste, men de nærstuderende lærde [muhaqqiqin] og flertallet [af lærde] har afvist dette - det er blevet sagt, at det er et hebraisk ord, der er blevet lavet om til arabisk. Abu Bakr al-Warraq sagde, at det er magten i bønnen, der får barmhjertighed til at komme ned. Og der er endnu flere holdninger.

Der er forskellige udtalelser af ´´Amin.´´ De lærde holdning er: den reneste sproglige er ´´Amin´´ med forlænget og let min. En anden udtale er med kort alif [´´Amin´´]. Disse to udtaler er velkendte.

En tredje holdning er , at ´´amin´´ er med imala [hvor alif er udtalt som ya] med forlængelse mellem de to. [R.79] Al-Wahidi formidler dette fra Hamza og al-Kisai. Den fjerde udtale antager, at mim har en shadda med forlængelse [´´Ammin´´].

Al-Wahidi formidler dette fra al-Hasan og al-Husain ibn al-Fadl. Han sagde. ´´Dette bekræftes af det, der blev berettet fra Jafar al-Sidiq, at han sagde: ´´Dens betydning er: ´´Til Dig henvender vi os, og Du er mere gavmild end at afslå nogen, der søger Dig.´´´´ Dette er al-Wahidis ord. Denne fjerde holdning er faktisk meget mærkelig, og de fleste leksikografer anser den for en fejl og laver af lægfolk. En gruppe af vores Shafii ledsagere sagde: ´´Den, der siger det i sin bøn [på den måde], er hans bøns ygyldig.´´

Arabiske sprogforkere sagde, at korrekt arabisk brug kræver et fuldt stop [efter nun i Amin], fordi den har rang af et fonem. Hvis den er forbundet, får man en fatha på grund af sammenhængen mellem to stumme bogstaver, ligesom der gives en fatha i [ordene] ayn og kayf [ayna, kaufa], og der gives ikke en kasra, da kasra er tung efter ya. Dette er et resume af hvad der er forbundet med udtalen af ´´Amin.´´ Jeg har uddybet dette, og giver beviser og yderligere holdninger. ]min] bog Tahdhib al-Asma wal-Lauhat.