Etikette og maner

 Når man udfører sujud, skal man overholde sujuds etikette vedrørende måden sujud udføres på samt bønfaldelser [tasbih]. Måden er følgende: (1) man lægger sine hænder på jorden parallelt med sine skudre; (2) sætter sine fingre sammen og peger dem mod qibla (3) tager [sine hænder] ud af ærmerne og lægger dem direkte på overfladen, hvorpå man beder; (4) stritter sine albuer ud til siderne og løfter sin mave fra lårene hvis man er en mand (en kvinde eller en harmafrodit stritter ikke med dem); [R.101] (5) man løfter sin bagende højere end sit hoved, og sætter sin pande og næse fast på overfladen, hvorpå man beder, (6) og kommer til hvile under sin sujud.

Vores Shafii ledsagere sagde om udførelse af bønfaldelser [tasbih] under sujud, at det er samme bønfaldelser, som han normalt udfører i sin sujud under bønnen. Han siger derfor tre gange ´´Subhana rabii al-ala´´ [´´Min Herre, den Største, som er hævet over enhver ufuldkommenhed´´], så kan man sige: ´´Allahummah laka sajadtu wa bika amantu wa laka aslamtu, sajada wajhililladhi khalaqahu wa sawwarahu wa shaqqa samahu wa basarahu bi hawlihi wa qwwatihi, tabarakaAllahu ahsamu al-Khaliqin.´´ [´´Åh, Allah, jeg underkaster mig Dig, tror på Dig og overgiver mig til Dig. Mit ansigt kaster sig ned til Ham, Som skabte det og gav det form, Som åbnede dets hørelse og syn ved Sin magt og styrke. Æret være Allah, den Bedste Skaber´´]. Og han siger, ´´Subbuhun quddusun rabbu al-malaikati wa al-Ruh´´ [Mest Ophøjet og Hellig; Herren af alle engle og sjæle´´]. Alt dette er fra det, som man siger i sin sujud under bønnen. 

De anbefalede at sige: ´´Allahummah uktub li bi haindika ajran, wa ij alha la indikadukhran, wa da annibihawizrran, wa-qbalhaminnikamaqabalatuha min abdika Dawud´´ [R.102] [´´Åh, Allah, skriv for mig en belønning på grund af [denne sujud] og behold den his Dig, og fjern en synd fra mig på grund af den. Accepter den fra mig ligesom Du accepterede det fra Din tjener Dawud.´´ Denne bønfaldelse er bestemt for denne sujud, så man bør være opmærksom på den.

Al-Ustath Ismail al-Darir nævnte i sin bog al-Tafsir, at al-Shafiis foretrukne bønfaldelse under sujud for recitation var: ´´Subhanna rabbina in kana wa durabbina lamafula´´ [´´Højlovet være vor Herre! Vor Herres løfte er gået i opfyldelse!´´] (Koranen 17:108) Denne tilskrivning til al-Shafii er ret mærkelig, men er alligevel fin, da det [som dette vers i] Koranen antyder, er lovprisning for den, der siger det under sujud.

Det anbefales at kombinere alle disse ihukommelser, og at bede om det, som man ønsker blandt sager i det Hinsides og dette liv. Hvis man begrænser sig selv til nogle af dem, opnår man grundlaget for bønfaldelsen. Hvis man overhovedet ikke udførte bønfaldelser, ville sujud ske ligesom sujud i bøn.