Uenighed om surah Fussilat

 Der er ikke uenighed om deres særlige placering [i suraher], undtagen i Fussilat (41), hvori der er uenighed blandt de lærde. Holdningen af Al-Shafii og hans ledsagere er som vi nævnte: det sker Allahs, den Højeste udtalelse, ...uden at trættes. (Koranen 41:38) Dette er holdningen af Said ibn al-Musayib, Muhammad ibn Sirin, Abu Wail Shaqiq ibn Salama, Sufyan al-Thawri, Abu Hanifah, [R.87] Ahmad og Ishaq ibn Rahuyah.

Andre mener, at det sker umiddelbart efter Allahs, den Højeste, udtalelse, ...hvis det er Ham, I tjener! (Koranen 41:37) [R.88] Ibn Mundhir berettede dette fra Umar ibn al-Khattab, al-Hasan al-Basri, ledsagerne af Abdallah ibn Masud, Ibrahim al-Nakhai, Abu Salih, Talha ibn Musarrif, Zubayd ibn al-Harith, Malik ibn Anas, al-Layth ibn Sad. Det er også holdningen af en eller flere af Imam al-Shafiis ledsagere. (Al-Baghawi berettede dette i al-Tahdhib.)

Abu al-Hasan Ali ibn Sad al-Abdari, en af vores Shafii ledsagere, udtaler i sin bog al-Kifaya, som omtaler uenigheden mellem de retslærde [fuqaha] om sujud i surah al-Naml, der forekommer ved udtalelsen af Allah, den Højeste, ...og ved, hvad I holder skjult, og hvad I åbent siger. (Koranen 27:25), [R.89] sagde han: ´´Dette er holdningen af de fleste retslærde. Malik sagde, at sujud forekommer ved udtalelsen af Allah, den Højeste, ...den vældige trones Herre. (Koranen 27:26).´´ Hans citat om vores madhhab og holdningen (madhhab) af flertallet af de retslærde er ikke kendt eller accepteret. Det er en tydelig fejl. Bøgerne af vores Shafii ledsagere er udtrykkelige [at vers af sujud] forekommer ved udtalelsen af Allah, den Højeste, den vældige trones Herre. (Koranen 27:26)

Og Allah ved bedst.