Surah al-A´raf

 I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste.

Alif, Lam, Mim, Sad.

Dette er Bogen, som er blevet åbenbaret for dig - lad der ikke være ubehag i dit bryst over dette - for at den kan være en advarsel og en påmindelse til de troende.

Følg det, som er sendt ned til jer fra jeres Herre. Følg ikke andre velyndere undtagen Ham. Hvor lidt I lader jer formane!

Og hvor mange byer er det, som Vi har ødelagt? Vor straf kom og ramte dem om natten eller under middagshvilen.

Da Vor straf kom over dem, var deres udråb ikke andet end ordene: ´´Vi var sandelig uretfærdige!´´

Så vil Vi forhøre dem, som der blev sendt profeter til, og Vi vil visselig forhøre dem, som blev sendt til dem.

Så vil Vi fortælle dem med kundskab (om deres gerninger). (for Vi var ikke fraværende.

Vejningen (af alles gerninger på jorden) på den dag er sandhed. Så de, hvis vægtskål vejer tungt, det er dem som har opnået sikker sejr.

Men de, hvis vægtskål vejer for lidt, det er dem, som har påført sig selv et stort tab på grund af deres uretfærdighed mod Vor åbenbaringer.

Og sandelig, Vi har etableret jer på jorden, og der har Vi skabt mange midler til livsophold for jer. HVor lidt taknemmelighed I dog viser!

Og sandelig, Vi skabte jer, så formede Vi jer, derefter sagde Vi til englene: ´´Bøj jer ned for Adam!´´ Og de bøjede sig ned, undtagen Iblis, han var ikke en af dem, som bøjede sig ned.

(Allah) sagde: ´´Hvad hindrede dig i at bøje dig ned, da Jeg befalede dig det`(Iblis) sagde: ´´Jeg er bedre end ham (i.e. Adam). (For) Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler.´´

Han sagde: ´´Gå ned herfra! Du har ikke lov til at være hovmodig her! (Gå ud! Du er visselig en af de fornedrede.´´

(Iblis) sagde: ´´Sandelig, du er en af dem, som har fået en tidfrist.´´

(Iblis) sagde: ´´Du har ladet mig fare vild, så derfor vil jeg visselig sidde på Din rette vej (for at lokke dem i baghold og føre dem på vildspor).

Så vil jeg visselig komme til dem forfra, bagfra, fra højre og fra venstre. Du vil ikke finde ret mange af dem taknemmelige (for Dine velgerninger).´´

(allah) sagde: ´´Gå ud herfra, foragtet og forvist! Sandelig, hvis nogen af dem følger dig, vil Jeg fylde Helvede med jer alle.´´

´´O Adam, bo du med din hustru i haven, og spis fra, hvor I vil. (Men) kom ikke nær dette træ, så bliver I blandt de uretfærdige.´´

Så hviskede Satan til dem for at afsløre deres skamfuldhed, som var skjult for dem, og sagde: ´´Jeres Herre har kun forbudt jer dette træ, for at I ikke skal blive til engle eller høre til blandt de evige forblivende (udødelige).´´

Og han sværgede for dem: ´´Jeg er visselig en af jeres velgørere!´´

Han bedrog dem med svig. Da de havde smagt på træet(s frugt), blev deres skamfuldhed synlig for dem, og de begyndte skyndsomt at klistre Paradisets blande på sig. Og deres Herre råbte til dem: ´´Har jeg ikke forbudt jer dette træ, og sagde Jeg ikke, at Satan sandelig er jeres åbenlyse fjende.

De sagde: ´´Vor Herre, vi har begået uret mod os selv. Hvis Du ikke tilgiver os og viser os Din nåde, bliver vi visselig blandt taberne.´´

(Allah) sagde: ´´Gå ned! Nogen af jer vil være andres fjender. På jorden vil der være et opholdssted for jer og et livsunderhold for en bestemt tid.´´

Han sagde: ´´Der skal I leve, og der skal I dø og derfra skal i igen blive ført ud.´´

O Adams børn! Sandelig, Vi har sendt klæder, som skjuler jeres skamfuldhed, også pyntende klæder, ned til jer. Men gudfrygtighedens klæder er bedre. Dette er et af Allahs tegn, så I må komme til eftertanke.

O Adams sønner! Lad ikke Satan vildføre jer, som da han fik drevet jeres forfædre ud af Paradiset. Han fjernede deres klæder for at vise dem deres skamfuldhed. Han og hans stamme ser jer visselig fra steder, hvor I ikke kan se dem. Sandelig, Vi har gjort satanerne til venner af dem, som ikke tror.

Når de begår noget uanstændigt, siger de: ´´Vi så vore forfædre handle på denne måde, og Allah har befalet os dette!´´ Sig: ´´Sandelig, Allah befaler ikke det uanstændige. Siger I om Allah det, I ikke engang kender til?´´

Sig: ´´Min Herre befaler retfærdighed. Og ret jer ansigt (mod Ka´baen) på ethvert bønnested. Tilbed Ham som oprigtig hengivne i jeres religion. Som Han lod jer opstå, sådan vil I også vende tilbage!´´

En gruppe retledte Han, andre lod Han med ret fare vild. Sandelig, de har taget satanerne som deres velyndere ved a give slip på Allah, og de tror, at de er retledte.

O Adams børn! Tag jeres anstændige klæder på ved ethvert bønnested. Spis og drik, men ødsl ikke. For Han kan ikke lide dem, som ødsler (bort).

Sig: ´´Hvem har forbudt pyntede klæder og de rene (madvarer), som Han har frembragt for Sine tjenere, til underhold?´´ Sig: ´´Disse (ting) er for de troende i det jordiske liv, og på Genopstandelsens Dag er de udelukkende forebeholdt dem.´´ Sådan gør Vi vore åbenbaringer tydelige for folk, som forstår.

Sig: ´´Min Herre har kun forbudt de uanstændige handlinger, de åbenlyse af dem og de skjulte, synd og uretmæssig overgreb, at I sætter det, hvorom Han ikke har nedsendt nogen bemyndigelse, ved siden af Allah, og at I siger noget om Allah, som I ikke har viden om.´´

Ethvert samfund er underlagt en fastlagt tidsfrist. Og når jeres tidsfrist nærmer sig, kan I ikke forsinke den et eneste øjeblik og ej heller fremskynde den.

O Adams børn! Hvis der fra jeres egne kommer et sendebud, som forkynder Mine åbenbaringer for jer, så skal dem, som bliver gudfrygtige og forbedrer sig, ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

(hvad angår) dem, som fornægter Vore åbenbaringer og er hovmodige imod dem: De tilhører ilden, der skal de forblive til evig tid.

Hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter løgne mod Allah eller fornægter Hans åbenbaringer? Deres andel af Bogen vil nå dem. Når vore udsending endelig kommer til dem, vil de sige: ´´Hvor er de (falske guder), som I plejede at tilbede i stedet for Allah?´´ De vil sige: ´´De er blevet borte for os!´´ De vil vidne imod sig selv om at de visselig var vantro.

(Allah) vil sige: ´´Gå ind i ilden sammen med de flokke af djinner og mennesker, som er gået bort før jer!´´ Når et samfund går derind, vil det samfund forbande (et andet) samfund, der er lig det, indtil de alle er samlet deri. Så vil de sidste af dem sige om de første af dem: ´´Vor Herre! Disse fik os til at fare vild. Giv dem derfor en hårdere straf i ilden!´´ Han vil sige: ´´Det er en hårdere straf for enhver, men det ved I ikke.´´

De første vil sige til de sidste: ´´I er på ingen måde bedre end os. Så smag på straffen for det, I har gjort jer fortjent til!.´´

Sandelig, de, som fornægtede Vore åbenbaringer og var hovmodige, for dem vil himlens porte ikke åbne sig, og ej heller vil de kunne gå ind i Paradis, før en kamel passerer gennem et nåleøje1. Og sådan straffer Vi synderne.

For dem vil Helvede være hvilstedet og over dem et dække (ligeledes af ild). Sådan straffer Vi de uretfærdige.

De, som tror og gøre gode (og retfærdige) gerninger - Vi pålægger ingen en tungere byrde, end han kan bære - de hører til i Paradiset. Der skal de forblive til evig tid.

Vi vil fjerne ethvert nag i deres hjerte, bække vil rinde under dem, og de vil sige: ´´Al pris tilkommer Allah, at Han med Sin retledning har ført os til dette. Og vi kunne aldrig have fundet vejen, hvis ikke Allah havde retledt os. Sandelig, vor Herres sendebud kom med sandheden!´´ Der vil blive råbt til dem: ´´I er blevet gjort ti arvetager af dette Paradis for de gode gerninger, I udførte (på jorden).´´

Paradisets folk vil råbe ud til Helvedes folk: ´´Vi har visselig fundet vor Herres løfter sande! Har I også fundet det, som Herren har lovet?´´ De vil svare: ´´Ja,´´ Så vil en udråber råbe mellem dem: ´´Allahs forbandelse er over de uretfærdige,

dem, som plejede at hindre folk fra Allahs vej og lede efter fejl og mangler, og dem, der fornægter det hinsidige.´´

Mellem dem er der et slør, og på højderne vil der være nogle mænd som vil genkende enhver på deres kendetegn. Og de vil råbe til Paradisets beboere: ´´Fred være med jer!´´ De er endnu ikke gået ind i det. Men det ønsker de inderligt.

Og når deres blikke når Helvedes beboere, siger de: ´´Vor Herre! Før os ikke sammen med de uretfærdige folk!´´

Højdernes folk vil råbe til (de vantro) mænd, som de genkender på deres kendetegn. De vil sige til dem: ´´Hvad har jeres rigdom og hovmod nyttet jer?

Er det disse (i.e. Paradisets folk), I plejede at sværge på, at Allah aldrig ville velsigne med Sin nåde?´´ ´´Gå ind i Paradis. I skal ikke føle frygt, ej heller skal I sørge!´´

Og Helvedes beboere vil råbe til Paradisets beboere: ´´Skænk os lidt af vandet eller af det, som Allah har forsynet jer med!´´ De vil sige: ´´Sandelig, det har Allah forbudt for de vantro.´´

De, som har taget deres religion for morskab og leg, dem har det jordiske liv bedraget. I dag vil Vi glemme dem, ligesom de glemte denne dags møde og fornægtede Vore åbenbaringer. 

Og sandelig, Vi har bragt dem en bog, som Vi med viden har gjort helt tydelig - som retledning og en nåde for folk, som tror.

Venter de kun på det endelige udfald (af begivenhederne)? Den dag, når det endelige udfald, hvorom den underrettede dem, kommer til dem, vil de, som havde glemt det, sige: ´´Sandelig vor Herres sendebud kom med sandheden! Findes der nogen talsmænd som kan gå i forbøn for os? Eller kan vi blive sendt tilbage (til jorden), så vi kan handle anderledes, end vi gjorde?´´ Sandelig, de har påført sig selv et stort tab. Og borte fra dem er det, de plejede at opdigte.

Sandelig, jeres Herre er Allah - Han, som skabte himlen og jorden på seks dage, så satte Han Sig på Tronen (istawa´ala Al-´Arsh). Han lader natten dække over dagen, idet de følger i hælene på hinanden: også solen, månen og stjernerne (er) underkastet Hans befaling. Ham alene tilkommer det at skabe og befale! Velsignelsesfuld er Allah, alle verdenernes Herre!

Påkald jeres Herre i ydmyghed i det skjulte. Sandelig, Han kan ikke lide dem, som overskrider grænsen.

Og stift ikke ufred på jorden, efter at alt er veltilrettelagt. Påkald Ham i frygt og håb. Sandelig, Allahs nåde er nær dem, som gør det gode.

Og Han er Den, som sender vidende som overbringere af budskabet om Sin nåde. Når disse bærer tunge regnskyer med sig, lader Vi dem drive til en død bu: Så lader Vi vand falde ned fra dem, hvorefter alle slags frugter fremvokser. På samme måde fremskader Vi de døde, for at I må tænke efter.

Og det gode landskab lader sine plantevækster fremspire med sin Herres billigelse. Men af den (jord), som er dårlig, fremvokser kun lidt. Sådan gør Vi tegnene tydelige for folk, som viser taknemmelighed.

Sandelig, Vi sendte Nuh til hans folk, og han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah! I har ingen anden gud end Ham. Jeg frygter en stor dags straf for jer!´´

De ledende personer blandt hans folk sagde: ´´Sandelig, vi ser, at du befinder dig i tydelig vildfarelse!´´

Han sagde: ´´O mit folk! Jeg er ikke faret vild: jeg er et sendebud fra alle verdenernes Herre!

Jeg forkynder jer min Herres budskab og giver råd, og jeg ed fra Allah det, som I ikke ved.

Er i forundret over, at formaningen fra jeres Herre er kommet til jer fra en mand blandt jer, for at han kan advare jer, og for at I kan blive gudfrygtige, så I kan opnå nåde?´´

Men de fornægtede ham. Så reddede Vi ham og dem, som var sammen med ham, i arken, og Vi druknede dem, som fornægtede Vore åbenbaringer. For de var visselig et blindt folk.

Og til Ad sendte Vi deres broder Hud. Han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah. I har ingen anden gud end Ham! Vil I da ikke vise gudfrygtighed?´´

de ledende personer blandt hans folk var vantro, (de) sagde: ´´Sandelig, vi ser dig i dårskab, og vi antager, at du er en af løgnerne!´´

Han sagde: ´´O mit folk! Der er ingen dårskab i mig, jeg er et sendebud fra alle verdenernes Herre!

Jeg forkynder jer min Herres budskab, og jeg er en troværdig rådgiver for jer.

Er i forundrede over, at påmindelsen fra jeres Herre er kommet til jer fra en mand blandt jer, for at han skal advare jer? Husk, da Han gjorde jer til efterfølgere af Nuhs folk og skabte jer med større kropsstyrke. Husk Allahs velsignelser, så I må opnå en sikker sejr?.´´

De sagde: ´´Er du kommet til os for at vi skal tilbede Allah alene og afstå fra at tilbede det, som vore forfædre plejede at tilbede? Så bring det, som du truer os med, hvis du er blandt de sanddru!´´

Han sagde: ´´Visselig, I har retteligt pådraget jer en ydmygelse og vrede fra jeres Herre! Strides I med mig om (afguder, hvis) navne, I og jeres forfædre har fundet på, og hvorom Allah ikke har nedsendt nogen bemyndigelse? Så vent! Jeg venter også med jer.´´

Så reddede Vi ham og dem, som var sammen med ham, ved Vor nåde, og Vi fjernede med rod dem, som fornægtede Vore åbenbaringer, og som ikke troede.

Og til Thamud sendte Vi deres broder Salih, og han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah! I har ingen anden gud end Ham. Der er visselig kommet et tydeligt bevis til her fra jeres Herre. Det er Allahs hunkamel, et tegn for jer! Lad den græsse frit på Allahs jord, og påfør den ingen skade, ellers vil en smertelig straf ramme jer!

Og husk, da Han gjorde jer til efterfølgere af ´´Ad-folket og bosatte jer i i landet. I bygger slotte på dets enge og hugger huske i klipperne. Så husk Allahs velsignelser, og gå ikke rundt på jorden som stiftere af ufred!´´

De landende personer blandt hans folk var hovmodige, og (de) sagde til de undertrykte blandt dem, som var blevet troende: ´´Har I virkelig fuld forvisning om, at Salih er sendt som et sendebud af sin Herre?´´ De sagde: ´´Sandelig, vi tror på alt det, som han er blevet sendt med!´´

De hovmodige sagde: ´´Sandelig, vi fornægter det, som I tror på!´´

De dræbte hunkamelen og viste hovmod mod deres Herres befaling, og de sagde: ´´O Salih! Bring over os det, som du truer os med (af straf), hvis du vitterlig er et af sendebudene!´´

Så greb et voldsomt jordskælv dem, og om morgenen lå de sammenkrøbne i deres hjem.

Han (i.e. Salih) vendte sig bort fra dem og sagde: ´´O mit folk! Jeg forkynder jer visselig min Herres budskab og formanede jer, men I kan ikke lide dem, som formaner.´´

Og (husk) Lut, da han sagde til sig folk: ´´Bedriver I en sådan afskylighed, som ingen i hele verden har brevet før jer?

Visselig, i begær går til mænd frem for til kvinder. I er helt sikkert et folk, som overskrider grænsen!´´

Hans folks svar var ikke andet end det, at de sagde: ´´Fordriv dem ud af jeres by! Sandelig, de er mennesker, som vil holde sig rene!´´

Så reddede Vi ham og hans familie, bortset fra hans hustru - hun var blandt dem, som blev tilbage.

Og Vi lod (straffen) regne ned over dem. Se så, hvad enden blev for synderne!

Til Madyan sendte Vi deres broder Shu´aib. Han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah! I har ingen anden gud end Ham. Der er visselig kommet et klart tegn til jer fra jeres Herre. Så giv fuld mål og fuld vægt, begå ikke uret mod folks ejendom, og stift ikke ufred på jorden, efter at den er vel ordnet! Det er bedre for jer, hvis I er troende!

Og lig ikke på lur på nogens vej for at true dem, som tror på Allah, og for at hindre (dem) fra Allahs vej og for at søge efter fejl og mangler i den. Og husk dengang, da I var få, og Han mangfoldige gjorde jer, og se hvad enden blev for dem, som stiftede ufred.

Hvis en gruppe af jer inderligt tror på det, hvormed jeg er blevet sendt, og en (anden) gruppe ikke tror, så vis tålmodighed, indtil Allah dømmer mellem os. Han er Den bedste til at træffe afgørelser.´´

De ledende personer blandt hans folk var hovmodige og sagde: ´´Vi vil visselig fordrive dig, Shu´aib, og dem, som tror sammen med dig, fra vores by, hvis I ikke vender tilbage til vor religion!´´ Shu´aib sagde: ´´selvom vi ikke vil det?

Vi ville visselig være nødt til at opdigte løgne mod Allah, hvis vi skulle vende tilbage til jeres religion, efter at Allah har befriet os fra det. Det kan slet ikke komme på tale for os at vende tilbage til det, med mindre Allah, som er vor Herre, skulle ville det. Allahs videns omfatter alt. Vi sætter vor lid til Allah alene. O vor Herre! Træf afgørelse mellem os og vore folk i sandhed. Du er Den bedste til at træffe afgørelse!´´

Og lederne blandt hans folk, som var vantro, sagde: ´´Hvis I følger Shu´aib, da vil I visselig blive blandt taberne!´´

Så greb et voldsomt jordskælv dem, og om morgenen lå de sammenkrøbne  i deres hjem.

Det var, som om de, der fornægtede shu´aib, aldrig havde boet der. De, som fornægtede Shu´aib, blev de store tabere.

Så vendte han (i.e. shu´aib) sig bort fra dem og sagde: ´´O mit folk! Sandelig, jeg overbragte jer min Herres budskab og gav jer råd (om at gøre det gode). Hvorfor skulle jeg nu sørge over et vantro folk ?´´

Vi har ikke sendt noget sendebud til en by uden at Vi påførte dens indbyggere trængsel, nød og sygdom. Måtte de lære ydmyghed!

Så erstattede Vi denne vanskelighed med godhed, indtil de kom sig og de sagde: ´´Også vore forfædre blev ramt af (den salgs) trængsel og fremgang.´´ Så greb Vi dem pludselig, mens de intet bemærkede.

Hvis byens befolkning havde troet og vist gudsfrygt, ville Vi visselig have åbnet velsignelser over dem fra himlen og jorden. Men de fornægtede (deres profeter), så Vi greb dem på grund af det, de havde begået (af vantro og trods).

Føler byernes befolkning sig sikre mod, at Vor straf ikke skal ramme dem om natten, mens de sover?

Eller føler byernes indbyggere sig sikre mod, at Vor straf ikke skal ramme dem om dagen, mens de underholder sig selv?

Eller føler de sig sikre mod Allahs plan? Ingen kan føle sig sikre mod Allahs plan, andet end folk, som er fortabte.

Er det endnu ikke blevet åbenlyst for dem, som arver jorden efter deres forgængere, at hvis Vi vil, så straffer vi også dem for deres synder+ Vi forsegler deres hjerter, så de ikke lytter.

Det er de byer, som Vi meddeler dig historierne om, og visselig kom sendebudene til dem med klare tegn, og alligevel ville de ikke tro på det, som de havde fornægtet tidligere. Sådan forsegler Allah de vantro hjerte.

His de fleste af dem, fandt vi ikke (troskab mod) pagten, men Vi fandt de fleste af dem syndefulde.

Derefter sendte Vi Musa med Vore tegn til Farao og hans folk, men så begik de uret (mod tegnene), Og se, hvad enden blev for dem, som stifter ufred.

Og Musa sagde: ´´O Farao! Jeg er sandelig et sendebud sendt fra alle verdenernes Herre! 

det passer mig kun at tale sandt om Allah. Jeg er kommet til jer med et klart bevis fra jeres Herre. Så send Israels børn med mig!´´

(Farao) sagde: ´´Hvis du har medbragt et tegn, så vis det, såfremt du er en af de sanddru.´´

Derpå lagde Musa sin stav, og den blev tydeligt til en slange.

Så tog han sin hånd ud, og den var (strålende) hvis for alle tilskuerne.

De fremtrædende personer blandt Faraos folk sagde: ´´Visselig dette er en erfaren magiker.

Han ønsker at drive jer ud af jeres land.´´ (Farao) sagde: ´´Hvad anbefaler I så?´´

De sagde: ´´Hold ham og hans broder hen, og send bud til byen.

Lad dem hente alle de erfarne magikere til dig.´´

Og magikerne kom til Farao. De sagde: ´´Sandelig, der er vel en belønning til os, hvis vi sejrer?´´

(Farao) sagde: ´´Ja! Og I vil visselig endda blive blandt mine nærmeste!´´

(Magikerne) sagde: ´´O Musa! vil du kaste, eller skal vi være dem, der kaster (først)?´´

(Musa) sagde: ´´Kast I!´´ Og da de kastede, fortryllede de folks øjne, indjog frygt i dem og frembragte stor magi.

Og vi åbenbarede for Musa: ´´Kast din stav!´´ Og straks slugte den alt det, som de havde frembragt ved bedrag.

Så var sandheden åbenbar. Og alt det, de havde gjort, blev til intet.

Og der led de et nederlag, og de vendte ydmygt tilbage.

Magikerne kastede sig med ansigtet ned i tilbedelse.

De sagde: ´´Vi tror på alle verdenernes Herre,

Musas og Haruns Herre!´´

Farao sagde: ´´Tror I på ham, før jeg tillod jer det? Sandelig, dette er ikke andet end rænker, som I smeder i denne by, for at fordrive dens indbyggere fra den. Men I skal snart få at se!

Sandelig, jeg vil hugge jeres hænder og fødder af modsat hinanden, og derefter vil jeg visselig lade jer alle korsfæste.´´

De sagde: ´´Vi skal visselig vende tilbage til vor Herre!

Du hævner dig kun på os, fordi vi tror på vor Herres tegn, som de kom til os. Vor Herre! Øs tålmodighed ned over os. Lad os dø som underkastede!´´

De fremtrædende personer blandt Faraos folk sagde: ´´Vil du lade Musa og hans folk være, så de kan stifte ufred i landet og forlade dig og dine guder?´´ Han sagde: ´´Vi vil dræbe deres sønner og kun lade deres kvinder leve. Og sandelig, vi behersker dem!´´

Musa sagde til sit folk: ´´Bønfald Allah om hjælp og hav tålmodighed! Sandelig, jorden tilhører Allah. Han overlader den (i arv) til den af Sine tjenere, Han vil Slutresultatet tilhører de gudfrygtige.´´

De sagde: ´´Der blev voldt os skade, før du kom til os, og efter du kom til os.´´ (Musa) sagde: ´´Måske vil jeres Herre tilintetgøre jeres fjende og indsætte jer som efterfølgere i dette land - så vil Han se, hvordan I handler.´´

Og sandelig, så belastede Vi Faraos folk med åreland tørke og svigtende høst, så de måtte tænke efter.

Men når der skete noget godt for dem, så sagde de: ´´Dette er vor fortjeneste.´´ Og hvis noget dårligt skete for dem, beskyldte de Musa og dem, som var sammen med ham, for at bringe ulykker. Sandelig, deres ulykker er fra Allah alene, men de fleste af dem ved det ikke.

De sagde: ´´Uanset hvilke mirakler, du bringer os, for at tryllebinde os, så vil vi ikke tro på dig!´´

Så sendte Vi dem storme, græshopper, utøj og blod som tydelige tegn. Men de vedblev at være hovmodige, og de var et syndigt folk.

Da straffen kom over dem, sagde de: ´´O Musa! Bed til din Herre for os ved den pagt, Han har med dig. Hvis du fjerner denne straf fra os, så vil vi visselig tro på dig og sende Israels børn med dig.´´

Men da Vi fjernede straffen fra dem, indtil en fastlagt tid, som de nok skulle nå, brød de straks deres løfter.

Så tog Vi hævn over dem og druknede dem alle i havet, fordi de fornægtede Vore åbenbaringer og viste ligegyldighed over for dem.

Og Vi lod det folk, som var undertrykt, arve landets østlige og vestlige egne, som Vi fyldte med velsignelser. Og sådan blev din Herres gode løfte til Israels børn fuldt ud opfyldt, fordi de holdt ud i tålmodighed. Og Vi tilintetgjorde det, som Farao og hans folk havde bygget og ladet oprejse. 

Og Vi lod Israels børn krydse havet. Så kom de til et folk, som tilbad deres afguder. De sagde: ´´O Musa, lav os en sådan gud som de guder, de har!´´ (Musa) sagde: ´´I er visselig et uvidende folk!

Sandelig, den (religion), disse (folk) har, den er dømt til undergang. Og det, som de foretager sig (som tilbedelse), er også nytteløst.´´

 (Musa) sagde: ´´Skulle jeg søge efter en anden gud for jer end Allah. Han, som foretrak jer frem for alle skabte væsner?´´

Og (husk) da Vi reddede jer fra Faraos folk, som påførte jer en stor lidelse - de dræbte jeres sønner og lod kun jeres døtre leve. I dette var der en stor prøvelse fra jeres Herre.

Vi aftalte tredive nætter med Musa, og Vi lagde ti mere til. PÅ den måde blev den af din Herre bestemt tid fuldbyrdet som fyrre nætter. Musa sagde til sin broder Harun: ´´Bliv min stedfortræder hos mit folk, forbedr (dem). Følg ikke dem, som stifter ufred!´´

Og da Musa kom til den af Os fastsatte tid, og hans Herre talte til ham, sagde ham: ´´Herre Vis mig, så jeg kan beskue Dig.´´ (Allah) sagde: ´´Du vil aldrig kunne se Mig! Men se mod Bjerget der. Hvis det bliver stående på sin plads, så vil du se Mig.´´ Så åbenbarede hans Herre Sig for Bjerget, og det blev forvandlet til støv. Og Musa faldt bevidstløs til jorden. Da han kom sig, sagde han: ´´Lovprist være Du. Jeg angrer over for Dig. Jeg er den første af de troende!´´

(Allah) sagde: ´´O Musa! Sandelig, Jeg udvalgte dig frem for alle (andre) mennesker til Mine budskaber og Mine ord. Så tag imod det, som Jeg giver dig, og vær blandt de taknemmelige!´´

Og Vi skrev på tavlerne en formaning til ham i enhver sag og en forklaring på alle ting: ´´Så hold fast ved det, og påbyd dit folk at holde fat i det bedste af det. Jeg vil vise jer de syndefulde bosted.´´

Jeg vil vende dem, som viser hovmod på jorden uden ret, bort fra Mine tegn. Selv hvis de så alle beviserne, ville de alligevel ikke tro på dem, og hvis de ser retledningens vej, vil de ikke følge den som deres vej. Men hvis de ser vildfarelsens vej, så vil de følge den som deres vej. Dette, fordi de fornægtede Vore åbenbaringer og vise ligegyldighed over for dem.

Og dem, som fornægter Vore åbenbaringer og mødet i det hinsidige, alle deres handlinger er spildt. Skulle de da blive belønnet med andet end det, som de har gjort?

I Musas fravær lavede hans folk, ud af deres smykker en statue af en kalv, som udstødte en brølende lyd. Så de ikke, at den ikke talte til dem og heller ikke kunne lede dem til den rette vej?- De tjente den og gjorde sig selv uret.

Og da de angrede og erkendte, at de visselig var vildfarne, sagde de: ´´Hvis vor Herre ikke viser os Sin nåde og ikke tilgiver os, vil vi visselig være blandt taberne.´´

Da Musa vendte tilbage til sit folk, vred og sørgmodig sagde han: ´´Hvor elendige I var som mine efterfølgere, efter at jeg var gået, I forkastede jer (uden at vente) på jeres Herres befaling.´´ Musa lagde tavlerne fra sig og tog sin broder om hovedet og trak ham imod sig. (Haraun) sagde: ´´Min moders søn! Det folk anså mig visselig for svag og havde næste dræbt mig. Lad ikke fjenderne fryde sig over mig, og sæt mig ikke blandt det uretfærdige folk.

Musa sagde: ´´Herre Tilgiv mig og min broder. Før os ind i Din nåde. Du er Den Barmhjertigste af de barmhjertige.´´

Sandelig, de, som tog kalven til sig, vil blive ramt af en vrede fra deres Herre og en fornedrelse i det jordiske liv. Sådan straffer Vi dem, som opdigter løgne.

De, som begår dårlige handlinger, men derpå angrer og tror - sandelig, din Herre er derefter tilgivende og barmhjertig.

Og da Musa vrede havde lagt sig, tog han tavlerne op. I deres indskrift er der retledning og nåde for dem, som frygter deres Herre.

Musa valgte halvfjerds mænd blandt sit folk til det af Os fastsatte møde. Da et voldsomt jordskælv tog fat i dem, sagde Musa: ´´Herre! Hvis Du havde villet det, kunne Du have tilintetgjort både mig og dem før dette. Vil Du lade os gå til grund for det, som de uforstandige blandt od har gjort? Dette er intet andet end en prøvelse fra Dig. Med denne lader du den, Du vil, fare vild, og retleder den, Du vil. Du er vor beskytter. Så tilgiv os og vis os nåde! Du er Den bedste Tilgiver.

Og skriv for os det gode i denne verden og også i den hinsidige. Sandelig, vi har vendt os til Dig.´´ Allah sagde: ´´Jeg lader min straf ramme den, Jeg vil, og Min nåde omfavner alt. Jeg vil delegere den til dem, som viser gudfrygtige og giver den obligatoriske almisse regelmæssigt, det er dem, som tror på Vore åbenbaringer.´´

De, som følger Sendebuddet, som er Den ulærde (Al-Ummi) Profet, de finder beskrevet hos sig i Al-Taurat og Al-Indjil; han befaler dem det rette og forbyder dem det urette. Han gør det rene lovligt for dem og det urene ulovligt, og han fjerner deres tunge byrder og ågene, som de bar på. De, som tror på ham og ærer og hæder ham og støtter ham og følger det lys, som er sendt ned med ham, de vil opnå en sikker sejr.

Sig: ´´O I mennesker! Jeg er Allahs Sendebud til alle jer - Ham, som herredømmet over himlene og jorden tilhører, der er ingen anden gud end Ham. han giver liv og forårsager død.´´ Tro på Allah og Hans sendebud, som er Den ulærde Profet, der tror på Allah og Hans ord. Og følg ham, sådan at I opnår retledningen.

Blandt Musas folk er der et samfund, som retleder med sandheden og udøver retfærdighed i kraft af den.

Og Vi delte dem op i tolv stammer. Da folket bad om vand, åbenbarede Vi for Musa: ´´Slå med sin stav mod stene!´´ Så udsprang tolv kiler fra den. Hver gruppe kendte deres drikkested; Vi gav dem skygge ved hjælp af skyerne over dem, og Vi sendte manna og vagtler ned til dem: ´´Spis af de gode ting, hvormed Vi har forsynet jer.´´ De gjorde ikke uret mod Os, men de gjorde uret mod sig selv.

(Og husk) da det blev sagt til dem: ´´Slå jer ned i denne by, spis fra den, hvor I end ønsker, og sig: ´´Fjern byrden fra os!´´ Og træd ind gennem porten, mens I bøjer jer ned i ydmyghed, så vil Vi tilgive jeres overtrædelser. Vi vil skænke endnu mere til dem, der gør det gode.´´

Men de uretfærdige af dem byttede det ord, der blev meddelt dem, ud med et andet, så Vi sendte en straf fra himlen over dem for den uret, de havde gjort.

Og spørg dem om byen, som lå ved havet, da de begik en overtrædelse ved at bryde sabbatten. På deres sabatdag kom fiskene til dem i massvis. Men på de dage, hvor de ikke holdt sabbat, kom de ikke til dem. PÅ den måde satte Vi dem på prøve på grund af deres syndefulde handlinger.

Og da et samfund blandt dem sagde: ´´Hvorfor formaner I et sådant folk, som Allah vil tilintetgøre og straffe med en smertefuld straf? ´´De sagde: ´´Som en begrundelse, vi kan anføre over for jeres Herre (for at blive fri for skyld), og for at de dermed må vise gudsfrygt.

Da de så glemte de formaninger, de modtog, reddede Vi dem, som forbød det onde. Og dem, som handlede uret, gav Vi en smertefuld straf på grund af de synder, de havde begået.

Og da de i hovmod ikke ophørte med det, de var blevet forbudt, sagde Vi til dem: ´´Bliv til fornedrede aber!´´

(Og husk) da din Herre havde kundgjort, at Allah visselig vil sætte sådanne personer, som vil påføre dem en hård straf, over dem indtil Dommens Dag. Sandelig, din Herre er hurtig til at straffe, og sandelig, Han er tilgivende, barmhjertig.

Og Vi delte dem op i flere samfund på jorden; nogle af dem er retfærdige, mens andre ikke er det. Og Vi satte dem på prøve med medgang og modgang, så de måtte vend om.

Efter dem fulgte der så nogle efterkommere, som arvede bogen. Men de valgte det jordiske livs forgængelige materielle goder, og de sagde: ´´Vi bliver da tilgivet.´´ Men hvis der var kommet flere af samme sags (forgængelige) goder til dem, ville de også have taget imod dem. Var der ikke blevet sluttet Bogens pagt med dem om, at der ikke skulle sige andet end sandheden om Allah? Og de havde endda studeret den. Og det hinsidige bosted er bedre for dem, som viser gudsfrygt. Vil I da ikke forstå?

Og de, som holder fast ved Bogen og forretter den rituelle bøn sandelig, de, som bestræber sig på at gøre gode, deres belønning lader vi ikke gå tabt.

Og (husk, da) Vi hævede bjerget over dem, som om  det var en skyggedannelse, og de tænkte, at det ville falde ned over dem: ´´Hold fast ved det, som Vi gav jer! Husk det, der står deri, så I må blive gudfrygtige.´´ Og (husk, da) din Herre tog af Adams børn, fra deres lænder, efterkommere og gjorde dem til vidner for dem selv. (Han sagde:) ´´Er Jeg ikke jeres Herre?´´ De sagde: ´´Jo, vi bevidner det!´´ Dette for at I på Genopstandelsens Dag ikke skal sige: ´´Vi var ikke klar over det,´´

og for at I ikke skal sige: ´´Det var vore forfædre, der satte andre ved siden af Allah, og Vi var deres efterkommere! Vil Du da tilintetgøre os for det, som disse spredere af usandhed gjorde?´´

På den måde tydeliggør Vi åbenbaringerne, så de måske vender om (fra deres vantro).

Og reciter for dem beretningen om ham, som Vi gav Vore tegn, men som så vendte bort fra dem. Så overrumplede Satan ham, og han blev en af de forførte.

Hvis Vi havde ville det, havde Vi givet ham en høj stilling derved. Men han faldt til jorden og fulgte sine lyster. Hans tilstand er nu som hundens: Hvis du jager den bort, så gipser den med tungen ud af halsen, og hvis du lader den være, vil den stadig gipse med tungen ud af halsen. Sådan er det med folk, som fornægter Vore åbenbaringer. Fortæl du (dem) nu lignelsen, så de må tænke efter.

Hvor elendigt det er med det folk, som fornægter Vore tegn og derved gør uret mod sig selv.

Den, Allah retleder, han er retledt, og dem, Han lader fare vild de er taberne.

Uden tvivl har Vi skabt mange blandt mennesker og djinner til Helvede. De har hjerte, men de forstår ikke med det, de har øjne, men de ser ikke med dem, og de har ører, men de hører ikke med dem. De er som kvæg, endda mere vildfarne. Det er dem, som er forsømmelige.

Og Allahs navne er de smukkeste, så påkald Ham ved disse navne. Og lad dem, som der afgiver fra sandheden, når det gælder Hans navne, være. De vil få deres straf for det, som de plejede at begå.

Og blandt dem, som Vi har skabt, er der et folk, som (vej)leder til den rette vej ved sandheden og øver retfærdighed i kraft af den.

Og de, som fornægter Vore åbenbaringer, dem vil Vi tilintetgøre gradvist fra steder, de ikke ved noget om.

Og Jeg har givet dem en tidsfrist. Sandelig, Min straf er hård.

Har de da ikke tænkt over, at der ikke er nogen som helst galskab his deres ledsager? Han er blot en tydelig advarer.

Har de ikke betragtet (Allahs) herredømme over himlene og jorden og alle de ting, som Allah har skabt, og set, at deres endeligt muligvis er nær? På hvilken meddelelse efter denne vil de så tro?

Den, som Allah lader havne i vildfarelse, for ham findes der ingen vejleder. Og han forlader dem vandredende forvildet omkring i deres trods.

De spørger dig om Timen: ´´Hvor vil den indtræffe?´´ sig: ´´Kundskaben derom er hos min Herre alene. Ingen kun kundgøre, hvornår den kommer, undtagen Ham. Den (viden) er for tung for himlene og jorden. Den kommer over jer pludseligt.´´ De spørger dig om den, som  om du besidder helt nøjagtig viden om den. Sig: ´´Den viden er hos Allah alene, men de fleste mennesker ved det ikke.´´

Sig: ´´Jeg er ikke herre over nogen vinding eller noget tab for mig selv, undtagen i den grad, Allah vil. Og hvis jeg havde kundskab om det usete, ville jeg af mig selv have opnået rigeligt af det gode, mens modgang aldrig havde nået mig. Men jeg er blot en advarer og bærer af det glædelige budskab for det folk, som er troende.´´

Han er Den, som har skabt jer af en enkel sjæl, og så skabte Han fra den dens mage, for at han skulle finde ro his hende. Da han dækkede hende, bar hun på et let byrde, så hun bevægede sig rundt omkring med den. Og da fødslen nærmede sig, bad de en bøn til Allah: ´´Hvis Du skænker os et sundt barn, visselig, så il vi være blandt de taknemmelige.´´

Men da Han gav dem et sundt barm, begyndte begge at sætte andre ved siden af Ham for det (barn), som Han havde givet dem. Uanset hvad de sætter ved siden af Ham, så er Allah højt hævet over det.

Sætter de noget, som ingenting kan skabe, men som selv er skabt, ved siden af Ham?

Noget, som hverken kan hjælpe dem eller hjælpe sig selv?

Og hvis du kalder dem til retledningen, vil de ikke følge jer. Om I kalder dem (til redledningen), eller om I forbliver tavse, er det det samme for jer.

Sandelig, dem, som I tilbeder ud over Allah, de er også blot tjenere som jer selv. Men påkaldt dem bare, og lad dem bønhøre jer, hvis I er sandfærdige.

Har de fødder, som de kan gå med, eller har de hænder, som de kan gribe med, eller har de øjne, som de kan se med, eller har de ører, som de kan høre med? Sig: ´´Påkald jeres partnere som I sætter ved siden af Allah), og udfør så jeres listighed mod mig, og giv mig ingen henstand.

Sandelig, min beskytter er Allah, som har åbenbaret Bogen, og Han er også de retskafnes beskytter.´´

Og dem, som I tilbeder ud over Ham, de kan ikke hjælpe jer og heller ikke hjælpe sig selv.

Og hvis I kalder dem til retledning, så kan de ikke høre. Og du ser dem kigge på dig, selvom de intet ser.

Søg tilgivelse. Påbyd det gode, vendt dig bort fra de uvidende.

Og hvis en fristelse fra Satan skulle aflede dig, så søg tilflugt his Allah! Sandelig, Han er althørende, alvidende.

Sandelig, når de, som har opnået gudfrygtighed, møder noget ondt fra Satan, så husker de (de ting. Allah påbyder og forbyder), og de indser med det samme (sandheden).

Deres brødre fører de (i.e. satanerne) videre ind i vildfarelsen, derefter lader dem dem ikke være.

Og når du ikke bringer dem noget tegn, siger de: ´´hvorfor har du ikke lavet et selv? Sig: ´´Jeg følger kun det, som bliver åbenbaret for mig fra min Herre! Det er indsigt fra jeres Herre og en retledning og en nåde for folk, som tror.

Og når Koranen reciteres, så lyt opmærksomt i tavshed, så der må blive vist jer nåde.´´

Og påkaldt din Herre i dit indre med ydmyghed og ærefrygt og med en lav stemme om morgenen og om aftenen, og bliv ikke blandt de forsømmelige.

Sandelig, de, som er his din Herre, er aldrig for hovmodige til at tjene Ham. De bøjer sig ned i ydmyghed for Ham.