Islam

I har pligt til at søge efter sandheden i denne her fysiske verden, og dem der er heldige at finde sandheden har et fast stå sted. og en anden ting er at der er ingen religion ud over Islam der bliver godtaget på Dommedagen ingen andre end Islam bliver godtaget på Dommedagen.

 Det er gyldigt at købe og sælge mushaf. Der er ingen lovovertrædelse ved køb af mushaf. Vores Shafii ledsagere har dog to holdninger vedrørende dens salg. Den stærkeste er, at det er forhadt, og det er den utrykkelige udtalelse fra imam al-Shafii. De, der hverken anser det at købe eller sælge Koranen for forhadt omfatter al-Hasan al-Basri, Ikrimah og al-Hakam ibn Utayba; og dette er berettet fra Ibn Abbas. En gruppe lærde anså det for forhadt at købe og sælge [Koranen]. Ibn al-Mundhir overleverede dette fra Alqama, Ibn Sirin, Al-Nakhai, Shurayh, Masruq og Abdallah ibn Yazid. Stærk modvilje mod at sælge [Koranen] tilskrives Ibn Umar og Abu Musa al-Ashari. En gruppe lærde anså køb af [Koranen] for at være en lovlig dispensation, mens salg var forhadt. Ibn Mundhir overleverede dette fra Ibn Abbas, Said ibn Jubayr, Ahmad ibn Hanbal og Ishaq ibn Rahuyah. Og Allah ved bedst.

 Er det obligatorisk for læreren og værgen af en ung person, som har nået fornuftens alder [puberteten] at kræve, at han har rituel renhed for at han skal bære mushaf og tavle, hvorfra han reciterer? Vores Shafii ledsagere har to velkendte holdninger. Den stærkeste holdning er i dens øjne, at det ikke er obligatorisk på grund af de besværligheder det medfører. 

 Hvis man frygter, at en mushaf vil blive brændt, nedsænket i vand, falder i snavs eller lander i en vantros hænder, kan man tage den i sin besiddelse ud af nødvendighed selv i en tilstand af rituel urenhed.

Hvos en person [med rituel urenhed] ikke finder vand, er det tilladt for ham at udføre tør afvaskning [tayammum] - uanset om hans tørre afvaskning var [i forberedelse] til bøn eller noget andet - er det tilladt for ham at røre mushaf. Nogen der hverken finder vand eller jord [til afvaskning] kan bede i hvilken som helst tilstand, men det er ikke tilladt at røre mushaf på grund af hans rituelle urenhed. Vi fastholder, at det er tilladt for ham at bede kun ud af nødvendigheden [af bønnen]. Hvis man er i besiddelse af en mushaf og ikke finder nogen at give den til for opbevaring og man ikke er i stand til at udføre afvaskning, er det tilladt at bære den på grund af nødvendigheden af at beskytte mushaf. Al-Qadi Abu al-Tayyib sagde, at det ikke er afgørende for ham at udføre tør afvaskning [med henblik på øjeblikkelig opbevaring af Koranen]. Men det han sagde er tvivlsomt, og det bør være nødvendigt at udføre tør afvaskning.

 Det er ikke tilladt - uden uenighed - for nogen med rituel renhed, men som har en beskidt plet på sin krop, som ikke kan undskyldes lovligt [såsom bloddråber] at berøre mushaf med det pågældende beskidte del. Men det er ikke forbudt med en anden del ifølge en sikker, velkendt holdning, som flertallet af vores Shafii ledsagere og andre lærde havde haft. Abu al-Qasim al-Saymari, en af vores Shafii ledsagere, sagde at det ikke er tilladt [at bære mushaf]. Vores Shafii ledsagere erklærede, at han to fejl vedrørende dette, og al-Qadi Abu al-Tayyib sagde, at hans erklæring blev enestemmigt afvist. Så i overensstemmelse med den velkendte holdning, sagde nogle af vores Shafii ledsagere, at det er forhadt, men den fortrukne [holdning] er, at det ikke er.

 Det er ikke forbudt at røre eller bære noget, hvis recitation er blevet ophævet, såsom ´´Når en gift mand eller en gift kvinde begår hor, skal deres straf være stening som en gengældelse´´ og andre. Vores Shafii ledsagere sagde, at denne kendelse også gælder for toraen og evangeliet.

 Det er ikke forbudt at røre hadith bøger fra Allahs Sendebud fred være med ham, hvis de ikke indeholder vers fra Koranen, men det er bedre ikke at røre [sådanne bøger] undtagen i en tilstand af rituel renhed. Hvis de indeholder vers fra Koranen, er det ikke forbudt ifølge Shafii madhhab, selv om det anses for at være forhadt. Ifølge Shafii madhhab er der en holdning, som siger at det er forbudt, og dette findes i nogle fiqh-bøger

 Det er ulovligt [mens man er rituelt uren] at røre ved og bære en bog med kommentarer om Koranen [tafsir], hvis mængden af den faktiske Koran overstiger kommentarerne. Hvis der er flest kommentarer [i tafsir litteraturen] er der tre holdninger om dette: 1. Det er ikke forbudt at røre den, og det er den stærkeste holdning; 2. det er ikke tilladt og 3. Hvis Koranen er skrevet med en karakteristisk kalligrafi - tyk, rød eller lignende - er det ikke tilladt, og hvis den ikke er karakteristisk, er det ikke forbudt. Hvis [mængden af kommentarer og Koranen er ens], siger jeg, at det er ikke er tilladt at røre ve den. Forfatteren af al-Tatimma, [R.4] en af vores Shafii ledsagere, sagde: ´´Hvis vi siger, at det ikke er forbudt, så er det i det mindste forhadt.´´

 Overdommeren Abu al-Hasan al-Mawardi sagde i sin bog al-Hawi: ´´Det er tilladt at røre klædedragter broderet med Koranen, men det er ikke tilladt at bære dem - uden nogen uenighed - da hensigten med at bære dem, er at opnå velsignelse gennem Koranen.´´ Hans udtalelse er svag. Ingen var enig med ham i dette fra hvad jeg har set. Shaikh Abu Muhammad Al-Juwayni og andre sagde faktisk udtrykkeligt, at det er tilladt at bære [sådan beklædning], og det er den rigtige holdning  Og Allah ved bedst.

 Den stærkeste holdning er, at det er tilladt for nogen i en tilstand af mindre eller større rituel urenhed eller menstruation at røre eller bære følgende, da de ikke anses for at være en mushaf: 1. en bog om fiqh eller et andet fagområde, der indholder vers fra Koranen: 2. en klædedragt broderet med Koranen; 3. en guld - eller sølvmønt graveret med [Koranen]; 4. bagage, hvis indhold omfatter en mushaf og  5. en væg, bagværk eller brød indgraveret med det. Der er også en holdning, at dette ikke er tilladt.

 Det er ikke tilladt for nogen, der skriver en mushaf i en tilstand af større eller mindre rituel urenhed, at bære siderne eller at røre ved dem, mens man skriver. Hvis man ikke bærer dem og ikke rør ved dem, er der tre holdninger: 1. Det er tilladt at skrive (og det er den stærkeste holdning); 2. Det er ikke tilladt og  3. det er tilladt, når man er i en tilstand af mindre rituel urenhed, men ikke tilladt, når man er i en tilstand af stor rituel

 Vores ledsagere inden for Shafii madhhab har to holdninger om nogen i en tilstand af mindre eller større rituel urenhed eller menstruation, som rører siderne af mushaf med en pind eller noget lignende. Den stærkeste holdning er, at det er tilladt, og vores irakiske ledsagere var overbevist om det, da dette ikke omfatter at berøre eller bære. Den anden holdning er, at det ikke er tilladt, da det anses for at holde en af siderne og en side er som hele [Koranen]. Hvis man vikler ærmet over sin hånd og vender siderne [af mushaf], er det stadig ikke tilladt uden nogen uenighed. Nogle af vores Shafii ledsagere menes fejlagtigt at have to holdninger om dette. Den korrekte holdning er sikker i sin ulovlighed, da man bruger hånden til at vende siderne og ikke selve ærmet. 

 Det er ikke tilladt for nogen i en tilstand af mindre rituel urenhed at berør eller bære mushaf; det er det samme om man bærer den ved dens rem eller noget andet - hvad enten man rør selve bogen, margenen eller omslaget. Det er heller ikke tilladt at røre posen, dækket eller æsken, der indholder mushaf. Dette er den foretrukne holdning, Der er en anden holdning, som nævner at disse tre [sidstenævnte] ikke er forbudt, men denne holdning er svag. Hvis [Koranen] er skrevet på en tavle, bliver tavlen opfattet som en mushaf, uanset om der er skrevet meget eller lidt. Det er ikke tilladt at røre tavlen [når man har mindre rituel urenhed] selv hvis det er en del af et vers, som er skrevet af hensyn til læring.

 Det er forbudt for en uforstandig [sindsyg] eller et mindreårigt barn, der ikke har nået en alder, hvor det kan skelne mellem godt og ondt, at bære mushaf af frygt for at krænke dens hellighed [på grund af uvidenhed], Det er en forpligtelse, at værne eller en anden ansvarlig person forhindrer dette, når hn ser sådan en person bære [mushaf].

 Det er ikke tilladt at sæge en mushaf til en ikke-muslimsk indbygger i den Islamiske stat. Imam al-Shafi har to holdninger om gyldighed af salget. Den mest pålidelige er, at det er ugyldigt; den anden er, at [selve salgstransaktionen] er gyldig, men [fordi det er ulovligt at sælge mushaf til ikke-muslimer] bliver han straks beordret at fjerne den fra sin besiddelse.

 Det er ikke tilladt at rejse til fjendtlige lande med mushaf, hvis der er frygt for, at den vil falde i deres hænder, baseret på de velkendte hadith i Sahihain [Bukhari og Muslim], at Allahs Sendebud fred være med ham forbød [muslimerne] at rejse med Koranen til fjendtlige lande. [R.3]

 Muslimer er enige om, at det er obligatorisk at beskytte og respektere mushaf. Vores Shafii ledsagere og andre har sagt, at hvis en muslim lægger [en mushaf] - (Allah, den Højeste er vores tilflugt) - i en skraldespand bliver han vantro. De sagde, at det er ulovligt at bruge mushaf som hovedstøtte, det er sandelig ulovligt at bruge enhver bog om viden som hovedstøtte. Hvis nogen får tildelt en mushaf, anbefales det, at han står oprejst. Da det anbefales at stå for de værdige lærde og elite, er det endnu højere prioritet med hensyn til Koranen. (Jeg fremlagde bevis for, at det anbefales at stå i en monografi, som jeg forfattede om dette emne.) Vi berettede i Musnad af Darimi med autentisk beretterkæde, at Ibn Abi Mulayka sagde, At Ikrimah ibn Abi Jahl lagde mushaf på sit ansigt og sagde: ´´Min Herres Bog! Min Herres Bog!´´ [R.2]

 Det er ikke tilladt at nedskrive Koranen med noget beskidt. Derudover er det forhadt at skrive Koranen på en væg his os [Shafiiretsskole]. Vi nævnte tidligere Atas holdning om dette spørgsmål. Vi nævnte også, at hvis [et afsnit af Koranen] bliver skrevet på noget spiseligt, er der ingen skade i at spise det, men hvis det er skrevet på træ, er det forhadt at brænde det.

 De lærde er enig om, at den anbefales at nedskrive Koranen i en mushaf, at forskønne og gøre dens skrift tydelig og at være præcis i dens kalligrafi uden at skriv bogstaverne langstrakt eller skråt. De lærde har anbefalet at medtage prikkerne [på bogstaverne] og at vokalisere [Koranens ord], da dette beskytter mod fejl og ændringer. Al-Shabi og al-Nakhai kunne ikke lide at sætte prikker [ved bogstaverne] på det tidspunkt alene af frygt for at nogle ændringer ville forkomme. Men man frygter det ikke længere i dag, så der er intet, der forbyder [at sætte prikker], for det kan ikke forbydes som værende en slags fornyelse, da det anses for en god fornyelse. Og det er på lige fod med andre lignende spørgsmål, såsom at nedskrive viden, bygge skoler og lignenede og Allah ved bedst.

 Der er tre udtalelser af ordet ´´mushaf´´: mushaf, mishaf og mashaf. Den første og den anden er velkendte, mens Abu Jafar al-Nahhas og andre nævner den tredje. 

 Der er uenighed om antallet af masahif, som Uthman udsendte, Imam Abu Amr al-Dani sagde, at flertallet af de lærde var af den opfattelse, at Uthman fik skrevet fire masahif. Han sendte en kopi til Basra, Kufa, storsyrien [sham] og han beholdt selv den sidste. Abu Hatim al-Sajistani sagde, at Uthamn skrev syv masahif og sendte en kopi til Mekka, storsyrien, Yemen, Bahrayn, Basra og Kufa og beholdt en i Medina. Dette er en sammenfatning af, hvad der er forbundet med begyndelsen af Koranens samling til en mushaf. Der er mange autentiske ahadith om dette.

 Det var kun på grund af ankomsten af nye åbenbaringer samt mulighed for ophævelse af allerede reciterede åbenbaringer, at Profeten fred være med ham ikke samlede [Koranen] i en enkel mushaf; denne [mulighed] holdt ikke op indtil hans død Profeten fred være med ham. Så da Abu bakr og resten af hans ledsagere var trygge ved dette og almenhendens interesse gjorde, at den skulle samles, gjorde de det.

 One of the clearest proofs on existence of Paradise is that Allah High and Exalted, made Adam and his wife, peace be upon them - to live in the everlasting Paradise. This is the opinion that the righteous predecessors and the generality of Ahlus-Sunnah wal-Jamaa´ah are upon.(1) It is that upon which the human mind is inclined. It is the opinion that is glaringly clear to the ordinary people.(2) Allahs says: ´´And We said: ´´O Adam! Dwell you and your wife in the Paradise and eat both of you freely with pleasure and delight, of things therein as wherever you will, but come not near this tree or you both will be of the Zalimoon (wrong-doers).´´ (Al-Baqarah 2:35) He also says: ´´And O Adam! Dwell you and your wife in Paradise, and eat thered of as you both wish, but apreoach not this tree otherwise you both will be of the Zaalimoon (unjust and wrong-doers).´´ (Al-A´raf 7:19) However, there are two groups who believe that Paradise has not been created and that it would only be created...