Imam Al-Nawawis leksikon

 Følgende er en liste over præcise gengivelser af navne og begreber nævnt i denne bog opstillet efter deres forekomst. Der er mange eksempler. For fuldstændig at vokalisere hver af dem, og forklare samt opklare dem alle, ville det gøre dette bind ret tykt.

Jeg vil dog berøre dem på den mest kortfattede måde og vil udpege dem så kortfattet som muligt. Den første af dem er i indledningen.

Al-Hamd: At lovprise med behagelige egenskaber.

Al-Karim: Ædle i Allahs, den Højeste, egenskaber. Det siges at betyde den overlegne eller andre lignende ting.

Al-Mannan: Vi beretter fra Ali ibn Abi Talib, at det betyder; den, der giver før han bliver spurgt.

Al-Tuwl: Fri for nød og helt kraftfuld.

Al-Hidaya: Succes og velvilje. Følgende er sagt: han ledede os til [li] tro, Han ledede os med [bi] tro og han ledede os ind i [ila] tro.

Sair: Betyder resten.

Laday: TIl Ham. Vores Profet fred være med ham blev kaldt ´´Muhammad´´ på grund af sine mage prisværdige egenskaber (Ibn Faris og andre sagde dette), hvilket betyder, Allah, den Højeste, inspirerede hans familie til at kalde ham det på grund af det Han vidste om hans behagelige egenskaber og ædle karakteristika. Må Allah øge hans ære og ædelhed.

Tahadda: At udfordre og modstå.

Biajmaihim: Med en damma eller en fatha på min [ajmuihim, ajmaihim] (begge kendte dialelkter), hvilket betyder i deres helhed.

Waafhama: At få til at tie og overvælde.

La yakhluq: Dens evige storhed og sødme.

Istatharahu: At memorere.

Al-Wildan: Unge.

Al-Hadathan: Med en fatha på ha og dal, Al-Hadath, al-Haditha og al-hudtha er synonuer. Det er forekomsten af noget, der ikke tilidere eksisterede.

Al-Matawan: Nat og dag.

Al-Ridwan: Med en kasra eller damma på ra [ridwan, rudwan]. 

Al-Anam: Det betyder mennesker ifølge den foretrukne holdning. Der bliver også sagt Al-Anaym.

Al-Damighat: Overbevisende, uomstødelige argumenter.

Al-Tagham: Med en fatha på ta uden prik og på den prikkede ghayn. De er onde mennesker.

Al-Amathil: Den eksemplariske; dens ental er amthal.

Al-Alam: Flertallet af alam. Det er det, der bruges til at angive vejen, såsom et bjerg eller noget andet. En lærd bliver kaldt det, fordi han leder andre.

Al-Nuha: Intellektuelle; ental er al-nuhya med en damma på nun. Dette er fordi det holder sin ejer tilbag efra beskidte gerninger.

Dimashq: Med en kasra på dal og en fatha på mim ifølge den velkendte holdning. Forfatteren af Matali al-Anwar beretter også en kasra på mim [Dimishq].

Mukhtasr: Noget med få udtryk, men mange betydninger. 

Al-Atida: Til stede og forberedt.

Abtahal_ At være ydmyg.

Al-Tawfiq: At skabe evnen til at tilbede.

Hasbuna Allah: BEtydning [Han er] tilstrækkelig for os. 

Al-Wakil: Den, der har myndoghed. Der bliver også sagt, den der har fået myndighed til at forvalte eller opretholderen/den, der opretholder den generelle velfærd af Hans skabelse.

al-Infaq: At bruge det, som er prisværdigt i henhold til den hellige lov er at udvide rigdom ved at tilbede Allah, den Højeste.

Tijralantabur: Hvilket betyder, at det ikke vil blive forbugt eller ødelagt.

Al-Barara: Flertallet af barr, hvilket betyder lydig [muti].

Al-Safara: Englene, der skriver ned.

Yatatata: Hvilket betyder at være svær og at være vanskelig, Abu Musa al-Ashari: Abdallah ibn Qays, tilskrevet al-Ashar, stammens bedstefar.

Al-Utrjja: Med en damma på hamza og ra. Dette er en velkendt [frugt citronen]. Al-Jawhari sagde, at Abu Zayd sagde, at det hedder tarnaja i bukharis sahih i bogen om mad. I denne hadith: ´´Eksemplet på al-utrunja.´´

Al-Hasad: [misundelse] er at håbe på fjernelse af andre velsingnelse.

Ghibt ligner det, men uden ønske om at velsignelsen bliver fjernet. Misundelse er forbudt, men ghibt om gode tin er prisværdig og ønskelig, Som meningen med Hans fred være med ham udtalelse: ´´Der er ingen misundelse undtage i to som er: ´´der er ingen prisværdig ghibt, hvis vigtighed understreges, undtagen to.´´

ana al-layl: Nattens timer. Der er fire dialekter i ental: inan, anan med en kasra eller fatha på hamza og iniy og inwun med en ya og waw, og hamza har en kasrai dem begge.

Al-Ala er identisk med [det overnævnte i sin morfologi] og det betyder ´´gunst.´´ Der er fire dialekter i ental: ila, ala, iliy. Al-Waqidi overleverede

At-Tirmadhi: tilskrevet Tirmidh. Abu Sad al-Samani sagde, at det er et gammelt land på bredden af Balkh, som kaldes Jayhun. Når man bruger det som ene egenskab, siges det tirmidhi med en kasra på ta og min, og med en damma på dem begge [turmudhi] og med en fatha på ta og en kasra på mim.

[Tarmadhi] - tre udgaver, som al-Samani overleverede.

Abu Said al-Khudri: Hans navn er Sad ibn Malik, tilskrevet Bani Khudra.

Abu Dawud al-Sajistani: Hans navn er Sulayman ibn al-Ashath.

Al.Nasai: han er Abu Abd al-Rahman Ahmad ibn Shuayb.

Al.Darimi: han er Abu Muhammad Abdallah ibn Abd al-Rahman, tilskrevet til Darim, stammens bedstefar.

Abu Masudal-Badri: hans navn er Uqba ibn Amr. Flertallet af de lærde sagde, at han levede på tidspunktet for Badr og ikke deltog i slaget. Al-Zuhri, Bukhari og andre sagde, at han deltog i det med Allahs Sendebud fred være med ham.

Shaair-a Llahtaala: hans religion ydre tegn; et af dem er sharia. Al-Jawhari sagde, at ental siges som sharia.

Al-Bazzar: Forfatteren af al-Musnad med en ra i slutningen.

Labd al-Qabr: Med en fatha eller damma på lam [lahd, huhd] to velkendte dialekter og fatha er mere en sprogligt. Det er en niche i gravens side tættest på qibla, som den afdøde nedskænkes i. Man siger: lahadtu al-mayit og alhadtuhu.

Abu Hurairah: Hans navn er Abd al-Rahman ibn Sakhr, ifølge den stærkeste blandt ca. tredive holdninger. Han fik sit tilnavn på grund af en kat han havde, da han var lille. Han er den første til at have dette tilnavn.

Adhanano bil-barb: Gjorde det kendt for mig. Det betyder at erklære krig mod mig.

Abu Hanifah: Hans navn er al-Numan ibn Thabit ibn Zuta.

Al-Imam al-Shafii: Abu Abdallah Muhammad ibn Idris ibn al-Abbas ibn Uthman ibn Shafi ibn al-Saib ibn Ubayd ibn Abd Yaxid ibn Hashim ibn al-Muttalib ibn Abd Manaf ibn Qasiy.

Al-Thalb: med en fatha på tha med tre prikker og en sukun på lam. Det er en defekt.

Hunafa: Flertallet og vender bort fra løgn.

Al-Marashi: med en fatha på mim en sakun på ra og fatha på aun uden prik og en prikket shin.

Al-Tustari: Med en damma på den første ta, en fatha på den anden, sin uden prik har sukun mellem dem. En tilskrivning til Tustar, den velkendte.

Al-Muhasibi: med en damma på mim. Al-Samani sagde, at det blev sagt om ham, fordi han stillede sig selv til regnskab [yuhasibnafsahu], og han var blandt dem, der sluttede sig til udadvendte og indre disicipliner.

Arf al-Janna: med en fatha på ayn og sukun på ra og fa. Paradisets duft.

Fa-l-yatabawwamaqadahu min al-nar: hvilket betyder, han kommer ned til den eller han indtager den. Nogle siger, at det er en bønfaldelse ]må Allah komme ham ned i...], og andre, at det er en erklæring [Allah har skænket ham ned...].

Dalala: med en fatha eller kasra på dal [dalala, dilala]. Dulula med en damma på dal og lamudtales.

Tawiyya: med fatha på ta og en kasra på waw. leksikograferne sagde, at det er samvittighed.

Taraqi: flertallet af tarqwwa. Det er knoglen mellem nakken og skulderen.

Yajilisunahilaqa: Det siges med en fatha eller kasra i ha [halaqa, hulaqa], to dialekter.

Ibn Majah: han er Abu Abdallah Muhammad ibn Yazic.

Abu Al-Darda: Hans navn er Uwaymir eller Amir.

Yahnuala al-talib: Hvilket betuder at være venlig mod ham, at have medfølelse for ham. Ayyub al-Salhtiuani: Med en fatha på sin og en kasra på to. Abu Umar ibn Abd al-Barr sagde, at Ayylib gravede skind i Basra, og blev derfor kaldt ´´al-Sakhtiyani.´´

Barraa: med en fatha på ba. Gerundiv af baraa al-rajwabarua, med en fatha eller damme på ra [barraa, barrua], hvis han overgik sin ledsagere.

Halqa al ilm og noget der ligner: med en sukun på lam - dette er den rene, velkendte dialekte. Det bliver sjældent sagt med en fath [halaqa] den. en dialekt. Thalab, al-Jawhari og andre overleverede den.

Al-Rufqa: med en damma eller kasra på ra [rufqa, rifqa], to dialekter. 

Qidat al-mutallimin: Med en kasra på qaf.

Mashar: En gruppe med en fælles sag.

Yunfidhunaha bi-l-nahar: Hvilket betyder at udføre det, som den indholder.

Abu Sulayman al-Khattabi: han er tilskrevet til en af sine bedstefædre ved navn al-Khattab. Abu Sulaymans navn er Hamd ibn Muhammad ibn Ibrahim ibn al-Khattab. Og det siges, at hans navn er Ahmad.

Al-Zuhri: Han er Abu Bakr Muhammad ibn Muslim ibn Ubaydullah ibn Abdallah ibn Shihab ibn Abdallah ibn al-Harith ibn Zuhra ibn Kilab ibn Murra ibn Kab, al-Basri, med en fatha eller en kasra på ha [Basri, bisri].

Al-Shabi: Med en fatha på shin: hans navn er Amir ibn Sharahil.

Tamim al-Dari: Tilskrevet til en bedstefar, som hedder al-Dar. Andre holdninger omfatter: Han er tilskrevet Darayn, et sted på sletterne eller. ´´Tamim al-Dayri´´ tilskrevet et kloster, som han tilbed i; og der er andre. Jeg har afklaret uenigheden i begyndelsen af Sharah Sahih Muslim. 

Sulaym ibn ltr: Med en kasra på ayn uden prik sukun på ta med to prikker over.

Ahmad al-Daqraqi: Med en dal uden prik med en fatha, så en qaf, så en ya i tilskrivningen. Det siges, at det er en betegnelse af lange hætter, der kaldes al-dawraqiyya. Andre holdninger er, at hans far var en eremit, og på den tid kaldte de ermitter for dawriqi; eller at det er en tilskrivning til Dawraq, et land i Persien eller et andet sted.

Mansur ibn Zadhan: Med en zay og en dhal uden prik.

Yahtabi: At læfte sine skinneben og derefter omfavne skinnebenene og lårene med armene eller et klæde.

Al-Hubwa: Med en damma eller kasra på ha [hubwa, hibwa] eller to dialekter. Det er at udføre handlingen [i den forgående note].

Al-Hadhrama: Med en enkel prik over dhal: hurtig stille snak.

Al.Ghazali: han er Muhammad ibn Muhammad ibn Muhammad ibn Ahmad. Det siges således med en shadda på zay [ghazzali]. Det blev berettet, at han nægtede dette og sagde: ´´Jeg er al-Ghazali med en let [enkel] zay tilskrevet en af landsbyerne i Tus, der hedder ´´Ghazala.´´

Talha ibn Musarrif: Med en damma på mim, en fatha på sad og kasra på ra. Det siges, at det er tilladt at sætte en fatha på ru [Musarraf], men denne opfattelse er ubegrundet.

Abu al-Ahwas: Med en ha og sad uden prikker. Hans navn er Awf ibn Malik al-Jushami med en damma på jinn og en fatha på shin med en prik. Tilskrevet Jusham, stammens bedstefar.

Al-Fustat: Den har seks dialekter: fustat og fustat med en ta i stedet for en ta. Fussat med en shadda på sin og fa med damma eller kasra [fussat, fissat]. Det betyder en lejr eller et ophold.

Al-Dawiyy: Med en fatha på dal og kasrapåwaw og en shadda på Ya. En lyd, der ikke forstås.

Al-Nakhai: Med en fatha på nun og kha. Tilskrevet al-Nakha, stammens bedstefar.

Halab shah: Med en fatha på lam, og det er tilladt med en sukun i en sjælden dialekt [halb].

Al-Raqashi: Med en fatha på ra og qaf er let.

Al-Qadha: Ligesom ud, keramikkrummer og lignende; ting der fejes fra moskeen.

Sulayman ibn Yasar: med to prikker under ya, sp en sin uden vokaler.

Abu Usayd: Med en damma på hamza og en fatha på sin. Hans navn er Malik ibn Rabia. Han deltog i Badr.

Tantihuni: Med en kasra og fatha på ta [tanithuni, tantahuni].

Muntashirjiddan: Med en kasra på jinn. Det er gerundiv.

Ushnan: Med en damma eller kasra på hamza [ushnan, ishanan], to dialekter. Abu Ubayda og Ibn al-Jawaliqi nævnte dem begge. Det er et persisk ord, der er blevet til arabisk. På arabisk er det al-mahda hurd. Hamza af ashnan er en del af dens rod.

Karasiadrashi: Det er tilladt at lægge en shadda på ya eller at lette den [karasiy, karasi]. Og ligeledes alt afledt af den, hvor dens ental er med en shadda, er det tilladt i dens flertal at sætte en shadda eller at lette den.

Al-Ruwayani: Med en damma på ra, en sukun på waw. Tilskrives Ruwayn, det velkendte land.

Ala hasabbalih: Det er med en fatha på sin, hvilket betyder i overensstemmelse med sin evne.

Al-Hammam: Det er kendt. Ordet er hankøn i henhold til leksikograferne-

Al-Hushush: Latriner. Dens ental er hush med en damma eller fatha på ha [hush, hash]. to udtaler.

Hajr al-insan: Med en fatha eller kasra på ha [hajr, hijr].

Al-Jinaza: Med en kasra eller fatha på jinn [jinaza, janaza]. Fra roden j-n-z, når noget er dækket.

Bahz ibn Hakin: Med en fatha på den enkelte prik, med sukun på ha og zay:

Zurara: Med en damma på zay:

Ahmad ibn Abi al-Hawariy: Med en fatha på ha og en kasra på ra. Nogle sætter en fatha på ra [haqarayy]; vores shaikh Abu al-Baqa Khalid al-Nabulusi nævnte dette og måske foretrak han det. Han var den store lærde af sin tid i denne disciplin med fuldstændig beherskelse af den. Navnet af Abu al-Hawari er Abdallah ibn Maymun ibn Abbas ibn al-Haritha.

Al-Jui: Me den damma på jinn.

Abu al-Jawza: Med en fatha på jinn og zay: Hans navn er Aws ibn Abdallah eller Aws ibn Khalid.

Habtar: Med en ha uden prik med en fatha, så to prikker over ta, med en fatha, så en ra.

Al-Rajul al-salih: Den retskafne mand er den, der opretholder rettighederne, der tilkommer Allah, den Højeste, og rettighederne, der tilkommer [Hans] tjenere. Al-Zajjaj, forfatteren af al-Matali, og andre sagde dette.

Abu Dharr: Hans navn er Jundub. En anden holdning er, at hans navn er Burayr med en damma på ba med en enkel prik og ra gentages.

Ijtarahu al-sayyiat: Han tjente onde gerninger.

Shiar: Med en kasra på sin. Et tegn.

Al-Shirak: Med en kasra på sin. Det er den tunde rem på toppen af en sandal oven på foden.

Umm Salama: hendes navn er Hind. En anden holdning er Ramlah og den er ubegrundet.

Abdallah ibn Maghaffal: Med en damma på mim og en fatha på ghayn og fa med en enkel prik.

Al-Laghat: Med en fatha eller sukun på ghayn [laghat, laght], to dialekter. Det er en omdannelse af lyde.

Al-Jumua: Med en damma, sukun eller fatha på mim [jumua, juma, jumaa]; al-Fara og al-Wahidi sagde det.

Al-Mawwidhitan: Med en kasra på waw.

Al-Awzai: hans navn er Abd al-Rahman ibn amr. Imamen af Sham [storsyrien] af sin tid. Tilskrevet et sted ved Faradis-porten i Damaskus, kaldet al-Awza; eller det er en stamme. Der er andre holdninger.

Arzab: Med en ayn uden prik med en fatha, så en ra med en sukun, så en zay med en fatha, så en ba med en enkel prik.

Burayda ibn al-Husayb: Med en damma på ha, en fatha på sad - begge uden prik.

Faala: Med en fatha på fa.

Lallahiashahhadhana: Med en fatha på hamza og dhal, hvilket betyder med hensyn til lytning.

Al-Qayna: Med en fatha på qaf: en kvindelig sanger.

Tuba lahum: Hvilket betyder godhed for dem. Dette er hvad leksikograferne sagde.

Al-Amash: Sulayman ibn Mahran.

Abu al-Aliya: Med en ayn uden prik. Hans navn er Rufay med en damma på ra.

Abu Lubaba: Ledsagerne. Med en damma på lam. Hans navn er Bashir, en anden holdning er, at det er Rifaa ibn Abd al-Mundhir.

Aynahutadhrifan: Hvilket betyder deres tårer løb. Det er med en fatha på ta med to prikker over og kasra på ra.

Fa ma khatbukum: Hvilket betyder hvad er dit ærinde?

Ayyamal-madudat: Tre dage af Tashriq efter Ofringsdagen.

Tashmit al-atis: Det er med en shin og sin [atis, atish].

Al-Qaffal: Den, der er nævnt her er al-Marwazi, Abdallah ibn Ahmad.

Yaqrun: Med damma på ra ifølge den rene dialekt, og med en kasra i en dialekt [yaqrin].

Al-Baghawi: Tilskrevet Bagh, en by mellem Harat og Marw, der også kaldes Baghshur. Hans navn er al-Husain ibn Masud.

Al-Asal: Flertallet afasil. Det er slutningen af dagen eller tiden mellem sen eftermiddag og solnedgang.

Zubayd ibn al-Harith: Med en damma på zay og derefter en ba med en enkel prik med en fatha.

Subbuhquddus: Med en damma i den første af d eto og en fatha [sabbuh, qaddus], to velkendte dialekter.

Abu Qilaba: Med en kasra på qaf og lethed på lam og ba med en enkel prik. Hans navn er Abdallah ibn Zayd.

Yabya ibn Waththab: Med tha med tre prikker med en shadda.

Muan ibn Rifaa: Med en damma på mim og ayn uden prik og en nun til sidst.

Al-Shikhkhir: Med en kasra på shin og kha med en enkel prik og med en shadda på kha.

Al-Hakam ibn Utayba: Han er med en to prikker over ta, så to prikker under [ya], så en ba med en enkel prik.

Awzihum: Hvilket betyder at inspirere dem.

Hamdan yuwafiniamahu: Hvilket betyder at nå og opnå det.

Yukafimazidahu: Det er med en hamza i slutningen af yukafi, hvilket betyder det tjener som tak for den gunst, som Han har givet os. Mujalid: Fortælleren fra al-Shabi. Med en jinn og kasra på lam.

Abu al-Qasim al-Saymari: Med en fatha på sad uden prik og mim eller med en damma på mim [saymuri], men det er mærkeligt. Jeg afklarede det udfærligt i Tahdhib al-Asma wa al-Lughat. 

Dette er det sidste, som Allah har lettet for mig vedrørende denne bog. Den er sammenfattet og giver et kort overblik over hvad recitatorerne har brug for af etikette. Men det, som jeg nævnte i begyndelsen af bogen, tvang mig til at gøre den sammenfattet.

Jeg beder Allah, den Mægtige, at den skal blive en kilde til stor gavn for mig og mine kære, for alle der ser i den og resten af muslimerne i de to boliger [dette liv og det næste].

Al Lovprisning tilkommer Allah, Verdenernes Herre - lovprisning, der når målet af Hans gunst og svarer til Hans bestemmelse. Må hans fuldkomme bønner og velsignelser være over vores Mester Muhammad, hans familie og alle hans ledsagere indtil regnskabets dag.

[Forfatteren sagde]: jeg begyndte at samle [dette værk] på en torsdag den 12. af Riba al-Awwal; og jeg færdiggjorde det på en torsdag morgen den 3. af Riba al-Thani, 666 EH.