KAPITEL FIRE

 1. Bukhari (1, 54, 2529, 3898, 5070, 6689, 6953), Muslim (1907), Abu Dawud (2201), Tirmidhi (1647), Nasai (1:59-60), Ahmad (1:25, 43), Ibn Majah (4227).

2. Dette er den første hadith i imam al-Nawawis fyrre ahadith. Lærde er uenige om fortolkningen af udtrykket ´´handlinger er kun efter deres hensigter´´, som på overfladen svarer til handlinger og hensigter. Hanafi-tilhængere siger, at den fulde belønning for handlinger afhænger af hensigt, mens Shafii-tilhængere og Hanbali-tilhængere hævder, at en handlings gyldighed afhænger af hensigt. Denne forskel er en del af grunden til, at Hanafi-tilhængere ikke anser hensigt for at være en betingelse for afvaskning (wudu) gyldighed i modsætning til Shafii og Hanbali-tilhængere.

3. Resten af verset er: ...så udnævner Vi helvede for ham, som han vil udholde vanæret og besejret.

4. Abu Dawud (3664), Ibn Majah (252), Ahmad (2:338), al-Hakim (1:85), Ibn Hibban (89).

5. Dette betyder at vende sin opmærksomhed mod ham og at blive kendt blandt dem: Allah vil lade ham komme i Ilden, medmindre han omvender sig og udpeger sin hensigt for at søge viden. Se al-Taj al-Jami li al-Usul (1:74).

6. Kæden fra Anas: Al-Bazzar (178). Kæden fra Hudhaifah: Ibn Majah (259). Kæden fra Kab: Tirmidhi (2656). hadith har støttekæder; se Majma al-Zawaid (1:183-84).

7. Darimi (388)-

8. Tirmidhi (2652, 2653), Ibn Majah (247).

9. Dette betyder, at ´´religion afhænder af oprigtighed´´, da religion og oprigtighed ikke er synonymer. Andre forklaringer omfatter: ´´religion i sin fulde form er oprigtighed´´ eller ´´En af [Religionens] betingelser er oprigtighed.

10. Denne hadith udtrykker en af islams søjler og er den syvende hadith i imam al-Nawawis fyrre ahadith. Den er berette fra Tamim al-Dari, i Muslim (55),

Abu Dawud (4944), Nasai (7:156), Ahmad (4:102) og fra Abu Hurairah i Tirmidhi (1927) og Ahmad (2:297).

Oprigtighed mod Allah: ved at tro på Ham, udføre det der er obligatorisk takke Ham og få folk til at gøre dette. Oprigtighed mod Hans Bog: ved at lære den, handle efter den og lede folk til dette. Oprigtighed mod Hans Sendebud, Muhammad ibn Abdallah: ved at følge han og hjælpe ham og forsvare ham. Oprigtighed mod muslimernes ledere, dem, der er ansvarelige for deres anliggender: ved at respektere dem og adlyde deres ordrer i det, der tilfredstiller Allah og Hans Sendebud fred være med ham (I, som tror! Adlyd Allah! adlyd Sendebuddet og dem blandt jer, der har myndighed! (Koranen 4:59)) og ved at rette dem, npr de fejler. Oprigtighed mod almenhed: ved at lede dem til det, der holder deres lykke i denne verden og i det Hinsidiges, og tilbyde dem hjælp og beskyttelse. Se al-Taj al-Jami al-Usul (1:27-28).

11. Bukhari (13), Muslim (45), Nasai (8:115), ahmad (3:176, 177, 206, 207, 261, 272, 275, 278, 289), Darimi (2743), Ibn Majah (66).

12: Bukhari al-Adab al-Mufrad (1145-46)-

13. Al-Hafiz al-IraqiTakhrij al-Ihya (3:176). Ibn al-Sunni berettede den i Riya al-Mutaallimim med en svag godkendt kæde.

14. Imam al-Nawawi mener, at en lærer ikke skal tvinges til at gå til en studerende for at undervise ham eller hende. Det er snarer den rette etikette for en studerende at gå til en lærer for at lære- Det siges, at imam Malik nægtede at gå til guvernøren for at undervise ham og insisterede på, at guvernøren kom til ham for at besvare videns værdighed.

15. Abu Dawud (4820), al-Adab al-Mufrad (1136), Ahmad (3:18), al-Hakim (4:269).

16. Bukhari (52, 205), Muslim (1599), Abu Dawud (3329-30), Ahmad (4:267, 269, 271, 275), Darimi (2524).

17. Marifa er erfaringsmæssig viden om Allah.

18. Muslim (26 i Indledningen). En variation af denne hadith er den sidste hadith i al-Shamail al-Muhammadiyya. 

19. Se al-Khatib al-Baghdadi, al-Faqihwa al-Mutaffaqih (2:99).

20. Al-Adab al-Mufrad (1007-08), Ahmad (2:230, 287, 439), Tirmidhi (2707), Abu Dawud (5208(, Ibn Majah (1931-32).

21.Darimi (256), Fath al-Bari (1:166): Ibn Abi Shaiba berettede den med grundigt godkendt kæde.

22. Abu Dawud (2606), Tirmidhi (1212), Ahmad (3:416-417, 432; 4:384, 390-91), Ibn Majah (2236).