KAPITEL SEKS

 1. Dette er selvfølgelig en henvisning til den velkendte hadith, hvor Jibril lærer os omtro, handlinger og fuldkommehed. Det er den tredje hadith i imam al-Nawawi fyrre hadith. Bukhari (50, 4499), Muslim (8, 9,10).

2. En holdning er, at det er tilladt og den anden er, at det er forbudt.

3. Maliki madhhab tillader kvinder, der underviser eller studerer Koranen at omgås Koranen mere end de andre tre skoler. Nogle af kendelserne gælder for alle kvinder, mens andre gælder specifikt studerende og lærer. Muhammmad Bashir al-Shafaqah skriver: [Menstruation og blødning efter fødslen forhindrer berøring af mushaf så længe hun ikke er lærer eller studerende. Det er tilladt for en kvinde, der har menstruation eller blødning efter fødslen at recitere Koranen - selvom blodet flyder - fra hukommelse eller fra mushaf uden at røre den, uanset om hun frygter at glemme den, eller om hun er i en tilstand af stor rituel urenhed på grund af samleje, og at gøre det efter blodet er stoppet, men før hun renser sig uanset om hun er i en tilstand af rituel urenhed efter samleje eller ej.

En kvinde, som har mensturation, kan røre og skrive på en tavle for undervisningens skyld, uanset om hun underviser eller studerer, og hun må også gøre det, der er forbundet med dette, såsom at bære den tilbage til eller tage den fra dens plads. Det er også tilladt for en menstruerende kvinde, som er en lærer eller en studerende, at røre hele mushaf, (Se Fiqh al-Ibadat, s. 131)

Det skal understreges, at kun det andet afsnit gælder for alle kvinder, og at det første og det tredje specifikt gælder kvinder, som er i gang med at studere og undervise selveste Koranen selv. Vi skal alle huske, at det at gøre det som Allah har beordret os at gøre, er lydighed, som vi bliver belønnet for, og det at standse ved grænserne, som Han har fastsat, også er lydighed, som vi bliver belønnet for. Og Allah ved bedst.

4. Sprogligt betyder naskh (ophøvelse) at fjerne og flytte. Dens betydning i sharia er at ophæve en juridisk afgørelse efter den blev åbenbaret. Ophævelse kan forekomme vedrørende Koranens ordlyd, dens betydning eller begge dele. Den forekommer i Koranen på tre måder: 1 at ophæve sætningen og betydningen sammen 2. at ophæve sætningen, men ikke betydningen 3. at ophæve betydningen, men ikke sætningen. Ophævelse er at komplekst emne diskuteret i bøger om jura og Koranvidenskaber.

5. Se Radd al-Muhtar (1:254).

6. Abu Yala, al-Tabarani i al-Awsat.

7. Bukhari (297, 7549), Muslim (301), Abu Dawud (260), Nasai (1:191), Ahmad (6:96), Ibn Majah (634).

8. Koranens 9. kapitel, kaldet al-Tawba eller ´´omvendelse.

9. Imam al-Dhahabi mente, at denne beretning var pålidelig.

10. Resen af verset er: og hvis du tilgiver dem, Du, sandelig Du er August, den Vise. Se Nasai (2:177), Ibn Majah (1350).

11. Resten af verset er: ... det samme i liv og død? Sandelig dårlig dømmekraft!

12. Ibn Majah (4196).

13. IhyaUlumal-Din (1:277).

14. Abu Dawud (1466), Tirmidhi (2924), Nasai (3:214), Ahmad (6:294, 300).

15. Bukhari (4281, 4835, 5034, 5047, 7540), Muslim (794), Abu Dawud (14679).

16. Bukhari (775, 4996, 5043), Muslim (822), Ahmad (1:380, 417, 427).

17. Muslim (772), Ahmad (5:384, 397), Abu Dawud (871, 874), Nasai (2:176, 177, 3:225-26).

18. Se FathBab al-Inayah (1:200).

19. Bukhari (4326).

20. Dette afsnit er blevet forkortet, da det indeholder nogle ting, der er ikke til stede på dette tidspunkt.

21. Se Radd al-Muhtar (1:325), Badai al-Sanai (1:298-99)-

22. De syv kononiske recitationer, som der er enighed om, er opkaldt efter følgende imamer af recitation. Abdallah ibn Kathir al-Dari al-Makki (d. 118 EH); Abdallah ibn Amr al-Yashabi al-Shami (d. 118 EH); Asim ibn Abi al-Najud al-Asdi al-Kufi (d.127 EH); Abu Amr Zabban ibn al-Ala al-Basri (d. 154 EH); Hamza ibn Habib al-Zayyat al-Kufi (d. 156 EH), Nafi ibn Abd al-Rahman ibn Abi Naim al-Madani (d. 169 EH); og Abu al-Hasan Ali ibn Hamza al-Kisai -grammatikeren - al-Kufi (d. 189 EH).

23. Imam al-Nawawi bruger pbningsverset af en sura til at identificere den. Men af hensyn til klarhed og umiddelbar fornuft identificerer jeg suraen ved dens navn.

24. Muslim (879), Abu Dawud (1074), Tirmidhi (520), Nasai (2:159).

25: Muslim (891), al-Muwatta (1:180), Abu Dawud (1154), Tirmidhi (534), Nasai (3:183-84).

26 Muslim (726), Abu Dawud (1256), Nasai (2:155-56).

27. Disse sidste to omtales almindeligvis samlet som ´´muawwidhatayn´´. I oversættelsen henvises der til kapitelnavn og nummer. For hadithen se Abu Dawud (1424), Tirmidhi (463), Nasai (2:244-45), al-Hakim (1:305).

28. Ibn Hajar sagde, at han ikke fandt beviser for dette og det måske er et spørgsmål om ikke at være uenig med dem, der siger, at det er obligatorisk. Se al-Futuhat al-Rabbaniyyah (2:202).

29. Al-Futuhat al-Rabbaniyyah (2:203).

30. IhyalUlumal-Din (1:279).

31. Muslim (2700), tirmidhi (3375), Ahmad (2:447; 3:33, 49, 92, 94).

32. Muslim (2701), abu Dawud (1455), Ahmad (2:252, 407, 447).

33, Muslim (2701), Ahmad (4:92), Tirmidhi (3376), Nasai (8:298).

34. Drimi (3370).

35: Se Muslim (1893), Ahmad (4:120, 5:274), Abu Dawud (5129), Tirmidhi (2673).

36. Bukhari (2942, 3009, 3701, 4210), Muslim (2406), Ahmad (5:333).

37. Ihya Ulumal-Din (1:278-279).

38. Bukhari (5023, 7482, 7544), Muslim (792), Abu Dawud (1373), Nasai (2:180), Ahmad (2:271, 285, 450), Darimi (1499, 3493-94).

39. Muslim (793), Ahmad (5:349, 351, 359).

40. Ibn Majah (1340), Ahmad (6:19, 20), Ibn Hibban (659), al-Hakim (1:570), al-Bayhaqi (10:230).

41. Bukhari (4232), Muslim (2399).

42. Abu Dawud (1467), Nasai (2:179-80), Darimi (3503), Ahmad (4:283, 285, 296, 304), Ibn Majah (1342), al-Hakim (1:575).

42. Abu Dawud (1333), Tirmidhi (2920), Nasai (5:80), ahmad (4:151, 158).

44. Hadith Abu Lubaba: Abu Dawud (1471). Kæden fra Sad ibn Abi Waqqas: Abu Dawud (1470), Ahmad (1:172, 175, 179), Ibn Majah (1337), Darimi (1498). Hadith Abu Hurairah: Bukhari (7527).

45. Bukhari (767, 769, 4952, 7549), Muslim (464).

46. Abi Dawud (1471).

47. Bukhari (4582, 5049, 5055-56), Muslim (800), Tirmidhi (3027-28), Abu Dawud (3668), Ahmad (1:380, 433), Ibn Majah (4194).

48. Darimi (3496)

49. Koranen 4:23-24 

50. KOranen 12:52-53

51. Koranen 27:55-56

52. Koranen 33:30-31

53. Koranen 36:27-28

54. Koranen 41:46-47

55. Koranen 39:47-48

56. Koranen 51: 30-31

57. Koranen 2:202-203

58. Koranen 3:14-15

59. Muslim (2995), Abu Dawud (5026-27), Ahmad (3:37, 93, 96).

60. Koranen 9:30

61. Koranen 5:64

62. Koranen 19:88

63. Koranen 33:56

64. Koranen 95:8

65. Abu Dawdu (887), Tirmidhi (3344), Ahmad (2:249)

66. Koranen 75:40)

67. Koranen (7:185

68. Et andet navn for sura al-Isra.

69. Muhakkimah var en af Khawarij-sekteren, som folk trådte ud fra for at følge Ali. De er kendt for sin bogstavelige fortolkning af versen ´´Dommen tilkommer Allah alene´´ (Koranen 6:57). Se afvisning af fornueren af Najd og Kitab al-Milalwa al-Nihal (1:157).

70. Monografiens titel er Kitab al-Tarkhis fi al-Ikram bil-Qiyyam li Dhawi al-Fadlwal-Mazziya min Ahl al-Islam ala Jihat al-Barrwa al-Taqwawa al-Ihtiram la ala Jihat al-Riyawal-Izam. Imam al-Nawawi henviser igen til dette senere i teksten. Der er et modbevis på denne monografi af Ibn al-Hajj og Ibn Hajar har skrevet et modbevis på Ibn al-Hajjs værk.

71. Se Radd al-Muhtar (1:360), FathBab al-Inayah (1:227, 231, 234).

72. Ibn Hibban (457), Ibn Khuzaymah (490).

73. ´´Ny´´ henviser til imam al-Shafiis skole efter at have været i Egypten. ´´Gammel´´ henvsier til den tidligere formuldering. Hvad angår dette emne, anser imam al-Nawawi den gamle holdning for at være den stærkeste. Se Mughuni al-Muhtaj (1:259-60).

74. Abu Dawud (798, 799), Nasai (2:164).

75. Der er tre synspunkter om hvad den, der kommer for sent, gør efter imamen afslutter bønnen. Det ene er, hvor vedkommende indhenter det, som har gik glip af af bønnen (Hanafi - og Hanbali-holdning); det andet er, at han færdiggør det, som han havde begyndt (Shafii); og det tredje er en blanding af de to foregående (Maliki). Så den, der følger Hanafi - eller Hanbali-skolen vil læse yderligere vers efter al-Fatihai de to raka, som han beder, fordi han nu indhenter de to raka, som han beder, fordi han nu indhenter de to raka, som han mangler, mens Shafii ikke vil, fordi de to raka, som han vil bede, vil blive anset for de afsluttende raka af bønnen, hvori kun al-Fatiha bliver reciteret.

76. Bukhari (5043), Muslim (822), Ahmad (1:380, 417, 427).

77. Imam Malik og Ahmad er uenige her, hvilket gør, at de begge skal høres.

78. Dette er afgørende for obligatoriske påkaldelser under bønnen. Andre påkaldelser, som imam al-Nawawi nævner i begyndelsen af al-Adhkar er, at påkaldelse [dhikr] kan ske med hjertet eller med tungen, og den bedste af alle er, når de er sammen. Han nævner også, at påkaldelser ved hjælp at tungen og hjertet sammen aldrig bær blive udeladt af frygt for at vise sig frem [ria], da det at efterlade handlinger for andre er at vise sig frem, mens at udføre dem for andre er at tildele partnere til Allah [shirk], og at opgive det gode ud af frygt for de falske tanker, som andre måtte have, er ikke vejen for dem, der har viden om Allah. Og Allah ved bedst. (Se begyndelsen af al-Adhkar).

79. Imam al-Nawawi bruger udtrykket ´´ imalah´´ til at beskrive denne udtale af ´´Amin´´, hvor alif udtales som ya.

80. Bukhari (780-82, 3375, 6402), Muslim (409), Abu Dawud (936), Tirmidhi (250), Nasai (2:143-44), Darimi (1248-49), Ahmad (2:223, 238, 270, 459).

81. Se Radd al-Muhtar (1:515), FathBab al-Inayah (1:373-74).

82. Bukhari (1077).

83. Bukhari (1072), Muslim (577), Abu Dawud (1404), Tirmidhi (576), Nasai (2:160), Farimi (1480), ahmad (5:183, 186).

84. Bukhari (1071, 4862), Muslim (575-76), Abu Dawud (1406), Nasai (2:160), Ahmad (1:388, 401, 437, 443, 462), Darimi (1473).

85. Bukhari (1069, 3422), Abu Dawud (1409), Tirmidhi (577), Nasai (2:159), Darimi (1475), ahmad (1:279, 360, 364).

86. Se Radd al-Muhtar (1:513), FathBab al-Inayah (1:375).

87. Se Radd al-Muhtar (1:513), FathBab al-Inayah (1:377).

88. Koranen 41:37

89. Koranen 27:25

90. Den pålidelige opfattelse er, at det er obligatorisk for en person at udføre sujud, når han hører et af disse vers. Se Radd al-Muhtar (1:516), FathBab al-Inayah (1:373).

91. Yahya ibn Abi al-Khayr. Han memorerede al-Shirazis al-Muhadhdhab og forklarede den i sit værk al-Bayan. Han døde i Yemen i 558 EH.

92. Se Radd aæl-Muhtar (1:520), FathBab al-Inayah (1:372).

93. Al-Ruwayani.

94. Holdningen, som Hanafi-tilhængere stoler på, er Abu Hanifas. Se Radd al-Muhtar (1:522).

95. Udtrykket persisk [Farisi] bruges nogle gange til at omtale alle andre sprog ud over arabisk.

96. Se Radd al-Muhtar (1:514).

97. Se Radd al-Muhtar (1:518).

98. Se FathBab al-Inayah (1:381).

99. Abd al-Rahman ibn Mamun. Han var en Shafii-lærd, kendt som ´´al-Mutawwali´´, som blev født i Nisabur i 427 Eh. Han blev nævnt til leder af Nizamiyya-skolen i Bagdad, hvor han døde i 487 EH.

100. Al Husayn ibn Masud.

101. Beviser for kænsrelaterede forskelle i forbindelse med bønnen er fundet i en litteraturgenre kendt som musannafat. Bøger af denne genre omfatter beretninger af Profeten fred være med ham, hans ledsagere og de første generationer af efterfølgere. Abd al-Razzq al-Sanani - den stor hadithmester og lærer Imam Ahmad - nævnte disse ahadith i et afsnit lige før kapitlet om fredagsbønnen (3:126-51)-

102. Tirmidhi (579), Ibn Majah (1053), Ibn Khuzaymah (562), Ibn Majah (591), Al-Hakim (1:219-20).

103. Bukhari (823), Abu Dawud (844), Tirmidhi (287), Nasai (243).

104. Se Majma al-Zawaid (1:160): Al-Tabarani berettede den i al-Kabir.

105. Muslim (2687).

106. Bukhari (1461).

107. Bukhari (4612), Muslim (177), Tirmidhi (3070), Ahmad (6:49-50).

108. Bukhari (342, 351, 971, 974, 980-81, 1652), Muslim (890), Abu Dawud (1136-1139), Tirmidhi (539-540), Nasai (3:180-181).

109. Darimi (3475), se al-Futuhat al-Rabbaniyyah (3:243).

110. Darimi (3484), se al-Futuhat al-Rabbaniyyah (3:246).

111. En mere pålidelig beretning er berettet fra Ibn Abbas: Tirmidhi (2949), Darimi (3479). Hver gang man afslutter Koranrecitationen, skal man straks begynde igen. Koranen er den mest overlegne tilbedelse - efter de ting, som kræves af en person - der, bringer tjeneren tæt på sin Herre, den Højeste. Det er berettet fra Imam Ahmad, at han så sin Herre i en drøn flere gang og sagde: ´´Ved Allah, hvis jeg ser Ham endnu en gang, vil jeg spørge Ham, hvilken ting bringer tjenere tættere på Ham.´´ Så så han sin Herre og sagde: ´´Herre! Ved hvilken ting kommer tjeneren tættere på Dig?´´ Han sagde: ´´Ved at recitere Min tale, Ahmad.´´ Han sagde: ´´Uanset om han forstår betydningen eller ej, Herre?´´ han sagde: ´´Uanset om han forstod betydningen eller ej.´´ Se al-Taj al-Jami li al-Usul (4:7).