KAPITEL TO

 1. Den med det meste af Koranen har forrang, selv om den anden person er en retslærd. Det er holdningen af al-Ahnaf, Ibn Sirin og Hanbali. men flertallet siger, at den med den største forståelse for renselse og bønner har forrang over den, der kun har memoreret mere af Koranen. Deres bevis er, at mængden af Koranen nædvendig for bæn er begrænset, mens det der er nødvendigt for at studere den Hellige Lov er ubegrænset. Noget kan forekomme i bønnen, der kun er kendt for en retslærd. Ibn Masud sagde: ´´Hvis en af os memorerede et kapitel fra Koranen, efterlod han det ikke for det næste, før han erhvervede sig den viden, som det indeholder og ved, hvad det tillader og forbyder.´´ Dette understreger betydningen af den Hellige Lov over memorering alene. Se al-Taj al-Jami li al-Usul (1:253).

2. Muslim (673), Tirmidhi (235, 773), Abu Dawud (582-84), Nasai (2:76-77), ahmad (4:118, 121).

3. Bukhari (4642, 7286).

4. Overlegenhed af at recitere Koranen er generel. Men når noget er blevet udpeget til et bestemt tidspunkt eller sted af Allah eller Hans Sendebud fred være med ham, er det overlegent på den tid eller sted.