Surah Al-Anfal 1

 I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste.

1. De spørger dig om krigsbyttet. Sig: ´´Krigsbyttet tilhører Allah og Sendebuddet. Så frygt Allah, og slut forlig mellem jer, og adlyd Allah og Hans sendebud, hvis I er troende!´´

2. De troende er kun dem, hvis hjerter skælver, når Allah nævnes. Og når åbenbaringerne bliver reciteret for dem, styrkes de i troen, og til Allah sætter de deres lid.

3. (De troende er) dem, som forretter bønnen og giver ud af det, Vi har forsynet dem med.

4. Det er de sande troende. For dem er der høje stillinger his deres Herre og tilgivelse og gavmilde forsyninger.

5. Ligesom da din Herre førte dig ud af dit hjem med sandheden, selvom en gruppe blandt de troende visselig var modvillige.

6. De stredes med dig om sandheden, selv efter at den blev synlig for dem, som om de blev drevet mod døden, mens de blot så på.

7. Og (husk) da Allah lovede jer, at den ene af de to grupper visselig ville være jeres i sejr, og I ønskede at få den gruppe, som var uden våben. Men Allah ville lade sandheden blive tydelig i kraf af Sine ord og udrydde de vantro.

8. Han ville visselig lade sandheden komme til sin ret som sand og fastslå falskheden som falsk, selvom de syndige ikke ville kunne lide det.

9. (Og husk, da) I bad til jeres Herre om hjælp, og Han godtog jeres bønner: ´´Jeg vil støtte jer med tusind engle på række!´´

10. Og Allah gjorde kun dette som et glædeligt budskab, og for at jeres hjerter dermed skulle finde ro. Og hjælpen er fra Allah alene. Sandelig, Allah er almægtig, alvis.

11. Og Han lod en søvnighed komme over jer - (som et tegn på) en tryghed fra Ham - og sendte vand over jer fra himlen for at gøre jer rene og for at fjerne Satans ondskab fra jer og styrke jeres hjerter og gøre jeres fødder urokkelige.

12. (Og husk) da din Herre åbenbarede for englene: ´´Sandelig, Jeg er med jer. Indgyd de troende standhaftighed. Jeg vil jage skræk ind i hjerterne på de vantro, så hug mod deres halse fra oven, og slå dem over alle deres fingre!´´

13. Dette, fordi de modsatte sig Allah og Hans sendebud. Og den, som modsætter sig Allah og Hans sendebud, ham giver Allah visselig en plagsom straf.

14. Dette er (pinen), så smag den! Og for de vantro er der sandelig også ildens pine.

15. O I troende! Når I træffer de vantro i kap, så vend dem ikke ryggen.

16. Og den, som vender ryggen til dem på sådan en dag, undtagen som led i en taktisk manøvre eller for at slutte sig til en anden hærenhed og danne ny front, han vil visselig vende tilbage med Allah vrede (mod sig), og hans bosted vil være Helvede. Hvor elendigt et endeligt det er!

17. Det var ikke jer, som dræbte de vantro, derimod var det Allah, som dræbte dem! Og da du slog dem, var det ikke dig, som slog dem, det var Allah, som slog dem! Og det var for at velsigne de troende med god gunst. Sandelig, Allah er althørende, alvidende.

18. Sådan er det, og Allah svækker de vantro listige planer.

19. (O I vantro) Hvis I bad om en dom, så er den dom kommet til jer. Og hvis I holder op (med at kæmpe), så er det bedre for jer. Hvis I vender tilbage (til kamphandlinger), vender Vi også tilbage, og jeres gruppe vil, trods dens talrige størrelse, aldrig kunne bibringe jer noget som helst. For Allah er med de troende.

20. O I troende! Adlyd Allah og Hans sendebud, og vendt ikke bort fra Ham, mens I hører.

21. Vær ikke som dem, som sagde: ´´Vi har hørt!´´ Selv om de ikke hørte.

22. Sandelig, de værste blandt alle levende væsener i Allahs øjne er de døve og de stumme, som ikke forstår.

23. Og hvis Allah havde kendt til noget godt i dem, ville Han visselig have ladet dem høre, men hvis Han havde ladet dem høre, havde de vendt sig bort og fjernet sig.

24. O I troende! Stil jer til tjeneste for Allah og Hans sendebud ved at svare med lydighed, når Sendebuddet kalder på jer for en sag, som giver jer liv. Og vid, at Allah griber ind mellem en person og hans hjerte, og at hos ham skal alle (endeligt) bringes sammen.

25. Og søg gudfrygtighed imod falskhed, som ikke bare ramme de uretfærdige blandt jer. Og vid, at Allah visselig er streng i Sin straf.

26. Og husk, da I var få og undertrykte i landet og var bange for, at de (fjendtlige) mennesker skulle skade jer. Da gav Han jer et bosted og styrkede jer med Sin hjælp og forsynede jer med rene og skønne ting til jeres underhold, så I måtte vise taknemmelighed.

27. O I troende, forråd ikke Allah og Hans Sendebud! Og forråd ikke ting, I er blevet betroet, når I ved bedre.

28. Vid, at jeres rigdom og jeres børn (blot) er en prøvelse, den store belønning er his Allah alene.

29. O I troende! Hvis i viser gudfrygt over for Allah, giver Han jer et kriterium (som vil adskille sandhed fra falskhed) og udviske jeres synder og tilgive jer. Og Allahs nåde omfatter alt.

30. Og (husk) dengang, da de vantro smedede rænker mod dig for enten at holde dig som fange, myrde dig eller landsforvise dig. De sad og smedede rænker, mens Allah lagde (mod) planer. Og Allah er Den bedste til at lægge planer.

31. Og når Vore vers bliver reciteret for dem, siger de: ´´Vi har hørt! Hvis vi havde ville det, kunne vi sige det samme som dem. Det er ikke andet end skrøner fra forgangen tid.´´

32. Og dengang de sagde: ´´O Allah! Hvis denne sandhed virkelig er fra Dig, så lad der regn sten over os fra himlen, eller send en smertelig straf over os!´´

33. Men Allah er ikke Den, der straffer dem, mens du er blandt dem. Og ej heller vil Allah straffe dem, mens de beder om tilgivelse.

34. Og hvilken anden grund kan der være til, at Allah ikke straffer dem, når de holder folk borte fra Den hellige Moske? De er ingenlunde deres forvaltere. Dens forvaltere er kun de retledte. Men de fleste af dem ved det ikke.

35. Og deres bøn ved Allahs Hus består ikke af andet end af pifte og klappe. (O I vantro) Smag straffen for den vantro. I begik.

36. Sandelig, de, som er vantro, giver af deres rigdom, sådan at de kan hindre (folk) fra Allahs vej. Og nu vil de forsætte med at give den, men det vil resultere i bedrøvelse (og fortrydelse) for dem, og derefter vil de blive overvundet. Og de, som har hengivet sig til vantro, vil blive fordrevet til Helvede.

37. for at Allah kan adskille det urene fra det det rene, lægge de urene oven på hinanden i en dynge og derpå kaste den i Helvede. Det er dem, som er taberne!

38. Sig til dem, som udviser vantro, at hvis de holder op, vil det, som de har gjort, blive tilgivet. Men skulle de vende tilbage, så vil de henfarnes eksempel stadig gøre sig gældende.

39. Og forsæt med at kæmpe mod dem, indtil der ikke længere findes strid, og af religion bliver for Allah alene. Men hvis de holder op, så er Allah visselig altseende i forhold til, hvad de gør.

40. Og hvis de vender sig bort, så vid, at Allah sandelig er deres beskytter. den bedste Beskytter og Den bedste Hjælper.

41. Og vid, at hvad I end har taget som krigsbytte, så tilhører en femtedel af det Allah, Sendebuddet, de nære slægtninge, de forældreløse, de fattige og de vejfarende, hvis I tror på Allah og på det, som Vi har åbenbaret for Vor tjener (Muhammad) på afgørelsens dag, dagen, hvor de to hære mødtes. Allahs almagt omfatter alt.

42. (Og husk) dengang I var på den nærmeste side af dalen og de på den fjerneste side, og karavanen var længere nede (i forhold til jer). Hvis I havde indgået en aftale om at mødes på et sådan sted, ville I visselig være endt i uenighed. Men (det skete) for at Allah kunne fuldføre en sag, som var forudbestemt, sådan at den, som skulle dø, kunne dø med et tydeligt bevis, og den, som skulle leve, kunne leve med et tydeligt bevis. Og sandelig, Allah er althørende, alvidende.

43. (Og husk) da Allah viste dig dem i dine drømme som få. Og havde han vist dig dem som mange, ville I visselig have mistet modet. Men Allah reddede jer (fra dette). For han er sandelig alvidende om det, der gemmer sig i hjertet.

44. (Og husk) da I mødtes (i krig), (hvor) Allah viste dem for jeres øjne som få og Han viste jer for deres (i.e. de vantros) øjne som få. Dette, for at Allah skulle fuldføre sagen, som var forudbestemt. Og til Allah vil alle sager bliver tilbagebagt.

45. O I troende! Når I møder en gruppe (fjender) (i krig), så stå fast imod dem, og mindes Allah ofte, så I må opnå den sikre sejr.

46. Adlyd Allah og Hans Sendebud. Lad være med at strides med hinanden, ellers vil I miste modet, og jeres styrke vil forlade jer. Sandelig, Allah er med de tålmodige.

47. Og vær ikke som dem, der forlader deres hjem i overmod og for at vise sig frem for mennesker, og som hindrer (andre) i at følge Allahs vej. Allah omslutter (i Sin alviden og almagt) alt, hvad de end foretager sig.

48. Og (husk) da Satan fik deres handlinger til at se smukke ud for dem, og han sagde: ´´Ingen blandt menneskene kan overvinde jer i dag. Jeg er visselig jeres hjælper.´´ Men da to hære traf hinanden, vendte han om på sin hæle og sagde: ´´Sandelig, jeg tager afstand fra jer! Jeg ser visselig det, som I ikke kan se. Sandelig, jeg frygter Allah! Allah er streng i Sin straf!´´

49. Og da hyklerne og de, som har sygdom i hjertet, sagde: ´´Disse folk er blevet bedraget af deres religion.´´ Men hvem der end sætter sin lid til Allah, (skal vide) visselig, Allah er almægtig, alvis.

50. Og hvis du bare kunne se de vantro, når englene tager deres sjæle, mens de slår dem i ansigtet og på ryggen: ´´Smag på ildens straf! 

51. Dette er for det, som jeres hænder har sendt i forvejen. Og visselig, Allah er ikke uretfærdig over for Sine tjenere.´´52. (Det går dem) ligesom det gik Farao folk og dem, som var før dem. De fornægtede Allahs tegn, og så indfangede Han dem for deres synd. Visselig, Allah er mægtig, streng i Sin straf.

53. Sådan er det, fordi Allah aldrig ændrer en velsignelse, som Han har vist et folk, før de ændrer det (gode), som er i dem selv. Og Allah er visselig althørende, alvis.

54. (Det går dem) ligesom det gik Faraos folk og dem, som var før dem: De havde fornægtet deres Herres tegn. Vi tilintetgjorde  dem på grund af deres synd, og Vi druknede Faraos folk. De var alle uretfærdige.

55. Visselig, blandt alle levende skabninger er de værste i Allahs årsyn de vantro, for de vil ikke tro.

56. Det er folk, som du har indgået pagt med, men som jævnligt bryder pagten. Og de frygter ikke Allah.

57. Hvis du besejrer dem i krig, så spred dem, som er bag dem, så de må tænke efter.

58. Hvis du bekymrer dig for forræderi fra et folk, så forkast pagten på lige betingelser. Sandelig, Allah kan ikke lide forrædere.

59. Og de, som er vantro, skal ikke tro, at de kan undslippe (straffen). De kan aldrig overgå (Allah).

60. Og forbered jer til (mødet med) dem (i.e. fjenderne) med alt, hvad I råder over af krigsudstyr og styrker, så at I må skræmme Allahs fjender, jeres fjender og andre, I ikke kender til, (men) som Allah kender til. Og hvad I end giver ud for Allahs sag, vil I få fuldt ud tilbage, og der vil ikke blive gjort uret mod jer.

61. Men hvis de er tilbøjelige til fred, så vær du også tilbøjelig til det, og sæt (din) lid til Allah. Sandelig, han er Den Althørende, Den Alvidende.

62. Og skulle de prøve at bedrage dig, sandelig, så er Allah dig nok. Han er Den, som har støttet dig med Sin hjælp og med de troende.

63. Og han er Den, som har forenet deres hjerter i kærlighed. Hvis du havde givet alt, hvad der er på jorden, bort, ville du ikke kunne forene deres hjerter, men Allah forenede dem. Visselig, Han er almægtig, alvis.

64. O Profet! For dig og de troende, som følger dig, er Allah nok.

65. O Profet! Tilskynd de troende til kamp. Hvis der iblandt jer findes tyve tålmodige standhaftige (personer), besejrer de to hundrede. Hvis der findes hundrede af jer, vil de besejre tusind vantro. For de er et folk, der ikke forstår.

66. Nu har Allah lettet byrden. Han ved, at der er svaghed i jer. Så hvis der iblandt jer findes hundrede tålmodige (personer), så vil de besejre to hundrede, og hvis der er tusind af jer, vil de besejre to tusind, ved Allahs befaling. Allah er med de tålmodige.

67. Det passer sig ikke for en profet at have krigsfanger, før han har ført krig og vundet sejre. I higer efter forgængelig jordiske rigdom. Men Allah ønsker (for jeres vel) det hinsidige. Allah er almægtig alvis.

68. Hvis der ikke havde været en forudgående bestemmelse fra Allah, ville I visselig være blevet ramt af en stor straf for det, I tog (som løsesum).

69. Så spis af det krigsbytte, I har erhvervet, som tilladt og godt. Frygt Allah. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig.

70. O Profet! Sig til fangerne i jeres besiddelse: ´´Hvis Allah ser noget godt i jeres hjerter, vil Han give jer noget bedre end det, der er taget fra jer, og han vil tilgive jer.´´ Allah er tilgivende, barmhjertig.

71. Hvis de prøver at forråde dig, sandelig, de har allerede før forrådt Allah, så Han har givet dig magt over dem. Og Allah er alvidende, alvis.

72. Sandelig, de, som har antaget troen og udvandret og kæmpet for Allahs sag med deres liv og ejendom og har hjulpet de udvandrede og givet dem husly, de er hinandens hjælpere og beskyttere. Og de, som har antaget troen, men ikke er udvandret, over for dem har I på ingen måde nogen forpligtelse som hjælper og beskyttere, før de udvandrer. Men hvis de beder jer om hjælp angående religionen, er det jer pålagt at hjælpe, undtagen mod et folk, som  I har indgået en pagt med. Allah er altseende i forhold til alt, hvad I gør.

73. Og de vantro er hinandens hjælpere og beskyttere; hvis I ikke handler på samme måde, vil der være stor uretfærdighed og ufred på jorden.

74. Og de, som har antaget troen og udvandret og kæmpet for Allahs sag, og som har givet husly og ydet hjælp (til de udvandrede), det er de sande troende. For dem er der tilgivelse og endeløst underhold.

75. Og de, som har antaget troen senere, er udvandret og har kæmpet sammen med jer, de hører til blandt jer. Men slægtninge står hinanden nærmere ifølge Allahs bog. Sandelig, Allah er alvidende om alt.