Tilladte recitationer

 Det er tilladt at recitere [Koranen] ved hjælp at de syv anerkendte recitationer. [R.22] Det er ikke tilladt at bruge andre end de syv eller bruge shadh [afgivende] beretninger overleveret fra de syv recitatorer. Dette vil komme i kapitel 7 (om Allah, den Højeste, vil), hvori [vi] belyser, hvordan de retslærde er enige om, at den der reciterer på [en ulovlig måde] bør angre.

Vores Shafii ledsagere og andre sagde, at hvis man skulle recitere med shadh i sin bøn, ville ens bøn være ugyldig, hvis man kendte [kendelsen, der forbød det]. Hvis an er uvidende om det, er bønnen gyldig, men man bliver ikke belønnet for denne recitation.

Imam Abu ibn Abd al-Barr, som har husket hvad de lærde er enige om, beretter at der er enighed blandt muslimerne om, at det er uacceptabelt at recitere med en shadh recitation, og at man ikke beder bag nogen, der reciterer sådan. De lærde sagde, at hvem der end reciterer med en shadh recitation uden at have viden om [selve recitationen] eller at det ikke er tilladt, burde blive oplyst, men hvis han stadig gentager det, så bør han blive hårdt straffet, indtil han afstår fra det. Det er obligatorisk for enhver der er i stand til at forhindre ham og forbyde ham [i] at gøre det.