At vende sig mod bederetningen (qibla)
Det er anbefalet for læseren af Koranen at vende ansigtet mod qibla, selv hvis han ikke befinder sig i bøn. Det bliver fortalt i en hadith: ´´Den bedste måde at sidde på er mod qibla. (Daif)´´ [R.6] Man bør sidde roligt i ydmyghed og værdighed med sænket hoved. Man bør sidde alene for at fuldende sin etikette og sin ydmyghed, som sad man foran sin lærer. Dette er den mest fuldendte måde at gøre det på. Hvis personen læser op af Koranen stående, liggende på siden, i sengen eller befinder sig i en anden position, er dette også tilladt, og han vil få sin belønning, omend den er mindre end belønningen for ham, der sidder korrekt.
Allah, den Mægtige og Majestætiske, sagde: ´´I skabelsen af himlene og jorden og i forskellen på nat og dag er der tegn for de forstandige, der ihukommer Allah, når de står, sidder og ligger ned, mens de grunder over skabelsen af himlene og jorden:´´ (Koranen 3:190-91)
Det er fastslået i en omhyggeligt bekræftet hadith, at Aisha sagde: ´´Allahs Sendebud fred være med ham plejede at lægge sig i mit skød og læse Koranen, mens jeg havde menstruation.´´ [R.7] (Berettet af Bukhari og Muslim og i en (anden) ordlyd hedder det ´´...´´reciterede Koranen, mens hans hoved lå i mit skød.´´)
Abu Musa al-Asharisagde: ´´Jeg læser Koranen i min bøn og i min seng.´´ Aisha sagde: ´´´Jeg læser min hizb, mens jeg ligger på siden i min seng.´´
Kommentarer
Send en kommentar