Bønfadelse i løbet af recitation

 Når man læser et vers, der omtaler barmhjertighed, anbefaldes det at bede Allah, den Højeste, om Hans gunst. Når man læser et vers, der omtaler straf, søger man beskyttelse hos Allah fra ondt eller fra straf eller siger: ´´Allahummainniasaluka al-afoyyah [´´Åh, Allah, jeg beder Dig om sikkerhed´´]. [Allahummainni] asaluka al-afiyyahta min kullimakruh´´ [´´ Jeg beder Dig om fritagelse fra alt lidset.´´] eller ligende [bønfaldelser].

Når man læser et vers, der erkælrer Allah, den Højeste, for hævet over enhver ufuldkommenhed, bør man erklære ham hævet over ufuldkommenhed og sige: ´´Suhanahuwataala´´ [´´Han er Ophævet over den Højeste´´], ´´Tabarakwataala´´ [´´ Han er Velsignet og den Højeste´´] eller ´´Jaalatazamaturabbina´´ [´´Lovprist være vor Herres storhed´´].

Det er omhyggeligt bekræftet, at Hudhaifah ibn al-Yaman sagde: ´´Jeg bad med Profeten fred være med ham en nat. Han begyndte med surah al-Baqara. Jeg sagde [til mig selv]: ´´Han vil bøje sig efter hundrede vers.´´ Han læste videre, og jeg sagde: ´´Han vil bede en hel raka med [hele surah],´´ men så læste han videre. han begyndte så surah al-Nisa og læste den. Jeg sagde: ´´Han vil bøje sig, npr den er [færdig].´´ Han begyndte så surah al-Imran og læste den. han læste afslappet. Da han læste et vers, hvori Allah blev æret, sagde han ´´Subhan Allah´´, hver gang han læste et vers, hvori der blev bedt om noget, bad han om det; og hver gang han læste et vers, hvori der blev søgt om beskyttelse hos Allah, søgte han den.´´ [R.17] Muslim berettede den i sin Sahih. Dengang kom surah al-Nisa før surah al Imran.

Vores Shafii ledsagere sagde, at det anbefales at spørge, søge beskyttelse og sige ´´Subhan Allah´´ for alle, som lytter [til Koranrecitationen] uanset om de beder eller ej. De sagde, at dette anbefales for den, der leder en menighed [i bøn], følger en imam eller beder enkeltvis, da de er bønfaldelser og er alle ens i det, ligesom at sige ´´Amin´´ efter recitationen af surah al-Fatiha.