Mellem lektioner

 Den studerendes etikette omfatter [hans] vilje til at studere - og gøre det uafbrudt, når muligheden byder sig. Han er ikke tilfreds med lidt, når meget er muligt. Alligevel bebyder han ikke sig selv med hvad der er overbærende for ham af frygt for kedsomhed og for ar miste hvad han har opnået. Dette varierer alt efter forskellige mennesker og forhold.

Hvis den studerende når frem til det sted, hvor shaikhen sædvanligvis sidder og ikke finder ham der, venter han tålmodigt på ham og holder sig tæt på hans dør. Den studerende springer ikke over sin daglige lektion medmindre det er på grund af bekymring, at shaikhen har en modvilje [til at given lektion af en eller anden grund], da han kender [shaikhens] præference for at blive læst til på et tidspunkt og ikke et andet. Hvis han finder shaikhen sovende eller optaget af noget vigtigt, søger han ikke tilladelse til at komme ind. I stedet venter ham, indtil shaikhen vågner eller fuldfører sine opgaver. Ellers går han simpelhen væk. Det er bedre at være tålmodig, ligesom Ibn Abbas og andre var.

Den studerende bør stræbe hårdt efter at opnå [alt han kan], mens han er fri for ansvar og energisk, kroppen er stærk, sindet er vågent og optaget af få ting - før heltemodets forhindringer og den høje rang kommer. De troendes leder, Umar ibn al-Khattab, sagde: ´´Bliv lærd [faqih] før du bliver en herre,´´ [R.21], hvilket betyder at stræbe efter at opnå fuldkommen dygtighed, mens I er underordnede, før I bliver ledere. Når I bliver ledere med en følge [af studerende] vil I blive forhindret i at lære mere på grund af jeres høje rang og mange distraktioner. Dette er betydningen af Imam al-Shafiis erklæring: ´´Bliv en faqih, før du bliver en leder, for når du bliver leder, er der ingen vej til at blive en faqih.