Gentagelse af et vers

 Vi har tidligere nævnt vigtigheden af eftertænksomhed [imf. Koranen] - og vi har afklaret dens ophøjethed og de retskafne generationers følsomhed på dette område. Vi berettede, at Abu Dharr sagde, at Profeten fred være med ham plejede at stå og gentage et vers indtil daggry. Verset var ´´Hvis du tugter dem, er de Dine tjenere.´´ (Koranen 5:118) [R.10]

Tamim al-Dari sagde, at han plejede at gentage følgende vers indtil daggry: ´´Eller regner de, der begår onde handlinger, med at Vi i livet og døden vil sætte dem på lige fod med dem, der tror og gør gode gerninger?´´ (Koranen 45:21) [R.11] Abbad ibn Hamza sagde: ´´Jeg besøgte Asma [bint Abi Bakr], mens hun var igang med at recitere: ´´Så viste Allah os gohed og skånede of for den hede vinds straf.´´ (Koranen 52:27) Jeg stod der sammen med hende, da hun begyndte at gentage verset og anråbte Allah. Det varede længe for mig, så jeg gik til markedet for at sørge for mine behov. Så kom jeg tilbage og hun var stadig i gang med at recitere og anråbte Allah.´´ Den samme historie er blevet berettet fra Aisha.

Ibn Masud plejede at gentage verset ´´Herre! Giv mig mere viden!´´ (Koranen 20:114) Said ibn Jubayr gentog versene: ´´Frygt en dag, hvor I bliver bragt tilbage til Allah!´´ (Koranen 2:281), ´´De skal få at se! Når de i lænker, og med kæder om halsen bliver slæbt af sted´´ (Koranen 40:70-1), og ´´Hvad har bedraget dig angående din gavmilde Herre´´ (Koranen 82:6)

Hver gang Dahhak reciterede: ´´Over sig vil de have skærme af ild, og tillige skærme under sig.´´ (Koranen 39:16), plejede han at gentage verset indtil den sidste del af natten.