Surah Al-Tawbah 1

 1. (Dette er et løfte om) frit lejde fra Allah og Hans sendebud til af-gudsdyrkerne, som I har indgået en aftale med:

2. Drag så (sikkert) omkring i landet i fire måneder. Vid, at I aldrig kan undslippe Allah(s almagt). Og sandelig, Allah vil ydmyge de vantro.

3. Og (dette er) en erklæring fra Allah og Hans sendebud til menneskene på den store hajj-dag om, at Allah og Hans sendebud ikke har noget ansvar for afgudsdyrkerne. Hvis I vender om i anger, så er det bedre for her. Hvis I (igen) vender jer bort, så vid, at I på ingen måde kan undslippe Allah. Fortæl dem, som er vantro, om en smertefuld straf.

4. undtagen dem blandt afgudsdyrkerne, som I har indgået en traktat med, og som ikke har krænket den, og som ikke har hjulpet nogen imod jer. Så opfyld traktaten med dem, indtil den løber ud. Sandelig, Allah elsker de gudfrygtige.

5. Når de hellige måneder2 er til ende, så bekæmp afgudsdyrkerne, hvor I end finder dem, pågrib dem og tilfangetag dem, og læg jer i baghold mod dem ved enhver lejlighed. Hvis de angrer, forretter bønnen og giver almissen, så lad dem gå. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig.

6. Hvis nogen blandt afgudsdyrkerne søger din beskyttelse, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Allahs ord. Før ham derefter til et sted, hvor han er i sikkerhed. Dette, fordi de er et folk, som ikke ved (sandheden).

7. Hvordan skulle der kunne være en pagt med afgudsdyrkerne his Allah og Hans sendebud? Undtaget er dem, som I har indgået traktat med ved Den hellige Moske. Så længe de er tro mod jer, så vær I også tro mod dem. Sandelig, Allah elsker de gudfrygtige.

8. Hvordan, når de hverken ville respektere slægtskabsbånd eller aftale, hvis de fik overtaget over jer? De behager jer i tale, men deres hjerter afviser. Og de fleste af dem er syndefulde.

9. De har byttet Allahs tegn bort for en ussel pris, og de har hindret folk fra Hans vej. Sandelig, ondt er det, de gjorde!

10. Når det gælder en troende, respekterer de hverken slægtskabsbånd eller aftale. Disse er de virkelige overtrædere.

11. Men hvis de vender om i anger, forretter bønnen og giver almissen, så er de jeres brødre i religionen. Vi forklarer tegnene i detaljer for et folk, som ved.

12. Men hvis de bryder deres eder efter at have afgivet et løfte og angriber jeres religion, så bekrig vantroens leder - sandelig, de respekterer ingen eder - så de må afslutte (deres onde handlinger).

13. Vil I da ikke bekrige et sådan folk, som brød sine eder og forsøgte at fordrive Sendebuddet, og som var de første til at angribe jer? Frygter I dem? Den, der er mere berettiget til at blive frygtet, er Allah, hvis I er (sande) troende.

14. Bekrig dem, så Allah kan straffe dem ved jeres hænder og ydmyge dem og hjælpe jer mod dem og helbrede de troende bryst.

15. og fjerne sorgen fra deres hjerter. Allah godtager angreren fra den, Han vil. Allah er alvidende, alvis.

16. Troede I, at I ville blive ladt i fred, mens Allah endnu ikke havde tydeliggjort, hvem af jer der ville kæmpe (for Allahs sag) og ikke tage andre hjlæpere og venner til sig ud over Allah, Hans sendebud og de troende? Allah er alvidende om, hvad I gør.

17. Det passer sig ikke for afgudsdyrkerne at tage sig af Allahs moskeer, mens de vidner mod sig selv om deres vantro. Alle deres gerninger er gået til spilde, og i ilden skal de forblive til evig tid.

18. Kun de, som tror på Allah og Den yderste Dag, forretter bønnen, giver almissen og ikke frygter nogen ud over Allah, kan tage sig af Allahs moskeer. Disse er formentlig blandt de retledte.

19. Ligestiller I det at skænke pilgrimmerne vand og vedligeholde Den hellige Moske med det, at nogen tror på Allah og Den yderste Day og kæmper for Allahs sag? De (to ting) står ikke lige hos Allah! Allah retleder ikke uretfærdige folk.

20. De, som har antaget troen, udvandret og kæmpet for Allahs sag med liv og ejendom, har en meget høj rang hos Allah. Det er dem, som har opnået den sikre sejr.

21. Deres Herre giver dem det glædelige budskab om nåde og velbehag fra Ham og om Paradiset, hvori der for dem vil være evige velsignelser.

22. De vil forblive der til evig tid. Sandelig, hos Allah er der en stor belønning.

23. O I troende! Tag ikke jeres fædre og brødre som beskyttere, hvis de foretrækker vantroen frem for troen. De af jer, som tager dem som beskyttere, er de uretfærdige.

24. Sig: ´´Hvis jeres fædre, sønner, brødre, hustruer, slægtninge og den rigdom, I har erhvervet, og handel, hvis tag I bekymrer jer om, og boliger, I er glade for, er jer kærere end Allah og Hans sendebud og det at kæmpe for Allahs sag, så vent til Allah bringer Sin befaling!´´ Allah retleder ikke syndefulde folk.

25. Sandelig, Allah har hjulpet jer mange steder, også på Hunain-dagen, da jeres overtal gjorde jer for overmodige. Men jeres overtal nyttede jer intet, og jorden, trods sin store udstrækning, blev trang for jer, så I vendte om og flygtede.

26. Derefter sendte Allah Sin beroligende nåde over Sit sendebud og de troende og nedsendte styrker (af engle), som I ikke så, og straffede de vantro. Dette er de vantros straf.

27. Efter dette godtager Allah angeren fra den, Han vil. Allah er tilgivende, barmhjertig.

28. O I troende! Sandelig, afgudsdyrkerne er urene. De må ikke nærme sig Den hellige Moske efter dette år. Hvis I frygter armod, så vil Allah snart gøre jer rige ved Sin gunst, hvis Han vil. Sandelig, Allah er alvidende, alvis.

29. Bekrig dem blandt Bogens folk, som ikke tror på Allah og Den yderste Dag og ikke erklærer det forbudt, som Allah og Hans sendebud har gjort forbudt, og ikke accepterer den sande religion, indtil de betaler skat med deres fornedrede hænder.

30. Jøderne siger: ´´Uzair er Allahs søn! og de kristne: ´´Messias er Allahs søn! Det er deres ord, som de udtaler med deres munde. De efterligner de ord, som de vantro før dem udtalte. Må Allah udslette dem! Hvor de dog er kommet på afveje!

31. I stedet for Allah har de taget deres skriftlærde og deres præster og Messias, Maryams søn, som deres Herre, på trods af, at alle disse ikke blev befalet andet end at tilbede Allah, som er en. Der findes ingen gud undtagen Ham. Han er højt hævet over alt det, som de sætter ved siden af Ham.

32. De ønsker at slukke Allahs lys ved at puste det ud. Men Allah vil ikke tillade andet end at fuldbyrde Sit lys, selvom de vantro skulle foragte det.

33. Han er Den, der sendte Sit sendebud med retledning og den sande religion for at gøre den alle andre religioner overlegen, selvom afgudsdyrkerne skulle hade det.

34. O I troende! Mange skriftlærde og munke fortærer menneskers ejendom på uretmæssig vis. De hindrer folk fra Allahs vej, De, som samler sig guld og sølv og ikke giver ud heraf for Allahs sag, bebud dem en smertefuld straf.

35. (Tænk på) den dag, hvor disse (formuer af gulv og sølv) vil blive ophedet i Helvedes ild, og de vil blive brændemærket med dem på panden, siden og ryggen (og der vil blive sagt til dem): ´´Dette er, hvad I har samlet til jer selv! Så smag nu på det, som I har samlet sammen!´´

36. Sandelig, hos Allah, i Allahs bog, er månedernes antal tolv, helt siden den dag, Han skabte himlene og jorden. Af dem er fire fredshellige måneder. Dette er den sande religion, så gør ikke uret mod jer selv i disse måneder. Men før krig samlet mod afgudsdyrkerne, sådan som de samlet fører krig mod jer. Vid, at Allah er med de gudfrygtige.

37. At udskyde de fredhellige måneder forøger vantroen. Ved dette føres de vantro på afveje. De antager dem lovlige det ene år og fredhellige det andet år, sådan at det stemmer overens med antallet af hellige måneder, som er fastsat af Allah, for dermed at erklære de måneder for lovlige, som Allah har erklæret forbudt. Deres onde gerninger forekommer behagelige for dem. Allah retleder ikke de vantro folk.

38. O I troende. Hvad er der med jer? Når det bliver sagt til jer: ´´Drag ud sammen til kamp for Allahs sag,´´ så bliver I tunge og klamrer jer til jorden. Foretrækker I det jordiske liv frem for det hinsidige? Men det jordiske livs glæder er blot småting i sammenligning med det hinsidige.

39. Hvis I ikke drager ud (for at kæmpe), vil Han straffe jer med en smertefuld straf og erstatte jer med et andet folk. I kan ikke skade Ham på nogen som helst måde. Allahs almagt omfatter alt.

40. Hvis ikke I støtter ham (i.e. Muhammad), (så husk, da) Allah støttede ham: Da de vantro drev ham ud som den ene af de to, da de to var i hulen, da han sagde til sin ven: ´´Vær ikke bekymret, Allah er visselig med os.´´ Allah sendte Sin beroligende nåde over ham og han forstærkede ham med styrker (af engle), som I ikke så, og fornedrede de vantros ord. Og Allahs ord er ophøjede. Allah er almægtig, alvis.

41. Drag sammen ud til kamp for Allahs sag med jeres liv og ejendom, hvad enten I har (råd til at være i) let eller tung rustning. Dette er det bedste for jer, hvis I bare vidste.

42. Hvis der havde været en hurtig fortjeneste og rejsen var let, ville de have fulgt dig, men den besværlige rejste var for lang for dem. Og de vil sværge ved Allah: ´´Hvis vi bare havde kunnet, sandelig, så ville vi have drage ud med jer.´´ (på den måde) styrer de sig selv mod undergang. Og Allah ved, at de visselig er løgnere.

43. Måtte Allah tilgive dig! Hvorfor gav du dem tilladelse, før det blev tydeligt for dig, hvem der talte sandt, og hvem der løj?

44. De, som tror på Allah og Den yderste Dag, vil ikke bede dig om fritagelse fra at kæmpe med liv og ejendom for Allahs sag. Allah er alvidende om de gudfrygtige.

45. Kun de, som ikke tror på Allah og Den yderste Dag, og hvis hjerter er i tvivl, vil bede dig om tilladelse til at blive fritaget. I deres tvivl og forvirring vakler de.

46. Hvis de havde villet drage ud (i krig), ville de have gjort forberedelser. Men Allah ville ikke have, at de skulle drage ud, så Han holdt dem tilbage. Der blev sagt til dem: ´´Bliv tilbage med dem, der bliver tilbage!´´

47. Hvis de var draget ud med jer, ville de ikke have gjort andet end at skabe mere skade og ufred iblandt jer. De ville have bestræbt sig ivrigt på at stifte ufred iblandt jer. Og blandt jer er der nogle, som ville have lyttet til dem. Allah er alvidende om de uretfærdige.

48. Sandelig, de har forsøgt at stifte ufred iblandt jer før og at bringe dine sager i uorden, indtil sandheden kom og Allahs befaling (i.e. religion) var tydelig at se, hvilket de foragtede.

49. Og mange af dem vil sige: ´´Giv mig tilladelse (til at blive tilbage)! Udsæt mig ikke for en sådan prøvelse.´´ Vid, at de allerede befinder sig i prøvelsen. Og sandelig Helvede omslutter ufravigeligt de vantro.

50. Hvis noget godt kommer over dig, plager det dem. Hvis en ulykke ramme sig, siger de: ´´vi har allerede taget vore forholdsregler!´´ Og de vender sig bort i fornøjelse.

51. sig: ´´Intet kan ramme os, undtagen det, som Allah har bestemt for os! han er vor beskytter!´´ Til Allah alene skal de troende sætte deres lid.

52. sig: ´´Forventer I andet for os end den ene af de to smukke ting (martyriet eller sejr)? Vi forventer for jer, at Allah rammer jer med en straf enten fra Ham selv eller ved vore hænder. Så, bare vent, sandelig, vi venter med her.´´

53. Sig: ´´Giv bort velvilligt eller modvilligt; det vil aldrig blive godtaget af jer, for I er et syndefuldt folk.´´

54, Det, som forhindrer deres velgørenhedsgaver i at blive godtaget, er, at de fornægter Allah og Hans sendebud, og at de, når de forretter bønnen, gør det med sløvhed, og at de, når de giver velgørenhedsgaver, kun gør det uvilligt.

55. Lad dig ikke blive forbavset over deres rigdom eller deres børn. Allah har kun til hensigt at straffe dem i det jordiske liv ved disse, sådan at deres sjæl bliver taget ud, mens de er vantro.

56. Og de sværger ved Allah på, at de er af jer, selvom de ikke er af jer. derimod er de et sådan folk som er frygtsomme.

57. Hvis de havde fundet et tilflugtssted eller huler eller et sted at gå i dækning, ville de have løbet i fuld fart tilbage til det.

58. Og blandt dem er der nogle, som kritiserer dig vedrørende (fordelingen af) velgørenhedsgaver. hvis de får nogle deraf, føler de sig tilfreds, men hvis de ikke får nogle, bliver de misfornøjede.

59. Ville de bare være tilfreds med det, som Allah og Hans sendebud giver dem, og siger: ´´Allah er nok for os. Snart vil Allah skænke os af Sin nåde, og Hans sendebud ligeledes. Vi anråber Allah alene.

60. Almissen er kun til de fattige og de trængende og til dem, som er ansat for at indsamle, til dem, hvis hjerter forøges vundet for islam, til slaver og fanger og skyldnere, til Allahs sag og til de vejfarende, (dette er) en forpligtelse af Allah. Og Allah er alvidende, alvis.

61. Og blandt dem er der nogle, som krænker Profeten og siger: ´´Han er (som) et øre (som lytter til alt, som bliver sagt)!´´ sig: ´´Han er en godhedens øre for jer; han tror på Allah og har tiltro til de troende. Og han er en nåde for dem af jer, som har antaget troen. De, som krænker Allahs sendebud, dem venter der en smertefuld straf.

62. De sværger ved Allah over for jer for at behage jer- Men det ville være mere passende for dem, at de behagede Allah og Hans sendebud, hvis de er troende.

63. Ved de da ikke, at den, som modsætter sig Allah og Hans sendebud, har Helvedes ild (i vente), og at (han skal) forblive (deri) til evig tid? Dette er den største fornedrelse.

64. Hyklerne frygter, at der til dem vil blive nedsendt en surah, som tydeligt afslører, hvad der gemmer sig i deres hjerter. Sig: ´´Bare forsæt med t drive spot! Sandelig, Allah vil bringe det, som I frygter frem.´´

65. Og hvis du spørger dem, vil de sige: ´´Det er bare snak og spøg (som tidsfordriv).´´ Sig: ´´Er det Allah, Hans åbenbaringer og Hans sendebud, I driver spot med?´´

66. Kom ikke nu med undskyldninger! I er blevet vantro efter (at have fået kenskab til) troende. Hvis Vi have tilgivet en gruppe af jer, ville Vi stadigvæk have straffet en anden gruppe, fordi de er syndere.

67. Hyklerne, mænd og kvinder, er af samme slags. De påbyder det urette og forbyder det rette, og de lukker deres hænder (af nærighed(. De har glemt Allah, og Han har glemt dem. Sandelig, hyklerne er de syndefulde.

68. Allah har lovet hyklerne, mænd og kvinder, og de vantro Helvedes ild. Deri skal de forblive til evig tid. Den er tilstrækkelig for dem. Allah har forbandet dem. Dem venter der en evig straf.

69. (O hyklere! I er) ligesom dem, som var før jer. De var mægtigere end jer i styrke, var rigere i ejendom og børn. De drog nytte af deres lod. Sådan drager også I nytte af jeres andel, ligesom folk før jer drog nytte af deres andel. I blev opslugt af det (jordiske livs forgængelige fornæjelser) ligesom dem, der blev opslugt (før jer). Alt deres værk (af godt) er spildt i denne verden og i det hinsidige. De er de virkelige tabere.

70. Er underretningen om dem, der var før dem, ikke nået til dem; om Nuhs folk, ´Ad og ´Thamud, og Ibrahims folk, Madyans og de omvæltede byers indbyggere? Deres sendebude kom til dem med tydelige tegn. Så det var ikke Allah, som gjorde dem uret, men de gjorde sig selv uret.

71. De troende mænd og de troende kvinder er hinandens beskyttere. De påbyder det rette og forbyder det urette, og de forretter bønnen og giver almissen. De adlyder Allah og Hans sendebud. Dem vil Allah vise Sin nåde. sandelig, Allah er almægtig, alvis.

72. Allah har lovet de troende mænd og de troende kvinder haver med rindende bække; de skal bo i dem til evig tid og i skønne boliger i det evige Paradis. Allahs velbehag er større end alt (dette). Dette er den største sejr.

73. O profet! Kæmp mod de vantro og hyklerne. Stå fast imod dem. Deres bosted er Helvede. Hvor elenedigt et endemål det er.

74. De sværger ved Allah, at de ikke har sagt noget, selvom de visselig har sagt vantroens ord. De blev vantro efter at have accepteret Islam, og de havde til hensigt at gøre noget, som de ikke formåede. Og de kunne ikke lide (islam og Sendebuddet pga. intet) andet end, at Allah - og Hans sendebud - havde gjort dem rige ved Sin velvilje. Hvis de vender om i anger, vil det være det bedste for dem. Men hvis de forsætter med at være bortvendte, vil Allah straffe dem med en smertelig straf både i denne verden og i den hindsidige, og der vil ikke være en eneste hjælper og beskytter til dem.

75. Og iblandt dem findes der også nogle, som indgik en pagt med Allah: ´´Hvis Han tildeler os af Sin nåde, så vil vi visselig give velgørenhedsgaver af den og visselig bliver af de retskafne.´´

76. Men da Han tildelte dem af Sin nåde, blev de nærig og vendte sig bort, helt afvisende.

77. Så gjorde Han hykleriet i deres hjerter til udfaldet frem til den dag, hvor de skal møde Ham, fordi de brød det, de havde lovet Allah, og fordi de løj.

78. Ved de ikke, at Allah kender deres hemmeligheder og deres hemmelige hvisken, og at Allah er alvidende om det usete?

79. De, som håner de troende, der giver velgørenhedsgaver med glæde og kærlighed og de fattige, som ikke kan finde noget at give af, samt gør nar ad dem, dem vil Allah straffe for deres hån, og der venter dem en smertelig straf.

80. Du kan bede om tilgivelse for dem, eller du kan lade være med at bede om tilgivelse for dem. Selvom du beder om tilgivelse for dem halvfjerds gange, vil Allah aldrig tilgive dem. Dette, fordi de fornægtede Allah og Hans sendebud, og Allah retleder ikke de ulydige folk.

81. de, som blev tilbage på grund af deres modstand mod Sendebuddet, glædede sig over, at de blev tilbage. De kunne ikke lide at kæmpe for Allahs sag med deres liv og ejendom. Og de sagde: ´´Drag ikke ud (i krig) i denne hede.´´ Sig: ´´Helvedes ild er varmere.´´ Hvis de bare ville forstå!

82. Så lad dem le lidt, og (de vil) græde meget som straf for alt det, de har begået (af synder).

83. Hvis Allah lader dig vende tilbage til en gruppe af dem, og de beder dig om tilladelse til at drage ud (i krig), så sig: ´´Aldrig skal I drage ud sammen med mig, ej heller kæmpe mod en fjende ved min side, for I var tilfredse med at blive siddende tilbage første gang, Bliv I bare siddende tilbage sammen med dem, der bliver tilbage.´´

84. Og forret aldrig begravelsesbøn for nogen af dem, der dør, og stå aldrig ved hans grav. Sandelig, de har fornægtet Allah og Hans sendebud, og de døde som ulydige.

85. Og lad dig ikke imponere af deres rigdom eller deres børn. Allah har kun til hensigt at straffe dem i denne verden ved det, sådan at deres sjæle bliver taget ud, men de er vantro.

86. Når der er blevet nedsendt en surah, som siger: ´´Tro på Allah, og kæmp sammen med Hans sendebud!´´ så beder de velstående og indflydelsesrige blandt dem dig om fritagelse, og de siger: ´´Lad os være, vi vil blive tilbage sammen med dem, der bliver tilbage.´´

87. De er tilfredse med at blive tilbage sammen med de, der bliver tilbage. Der er sat segl over deres hjerter, så de begriber intet.

88. Men Sendebuddet og de, som tror sammen med ham, kæmper med deres ejendom og liv. For dem er de gode ting bestemt, og de er de virkeligt sejrrige.

89. Allah har for dem forberedt haver, hvor bække rinder. Dette er den største sejr.

90. Nogle blandt ørkenstammerne kom med undskyldninger, sådan at de kunne få fritagelse, og dem, som løj for Allah og Hans sendebud, blev siddende tilbage. Snart vil de, som viste vantro blandt dem, blive ramt af en smertefuld straf.

91. Det er ingen synd for dem, som er svage eller syge, eller for dem, der ikke har noget at give af, hvis de er oprigtige over for Allah og Hans sendebud. Der er ikke noget at udsætte på den, som handler godt, og Allah er tilgivende, barmhjertig.

92. Ej heller på dem, som kom til din tjeneste, for at du skulle udruste dem, og du måtte sige: ´´Jeg finder ikke noget, jeg kan udruste jer med.´´ De vendte så tilbage med øjnene fulde af tårer af sorg over, at de intet kunne finde til udrustning.

93. Der er kun kritik til dem, som beder om din tilladelse til fritagelse, selvom de er velstående. De er tilfredse med at blive tilbage sammen med dem, der bliver tilbage, og Allah satte et segl over deres hjerter, så de intet forstår.

94. Når I vender tilbage til dem (fra krig), kommer de med deres undskyldninger. Sig: ´´Kom ikke med undskyldninger. Vi tror ikke på jer. Sandelig, Allah har kundgjort (sandheden) for os om (hvordan det står til med) jer. Allah og Hans sendebud vil se jeres handlinger. Derefter vil I blive sendt tilbage til Den Alvidende om det skjulte og det synlige, og Han vil fortælle jer, hvad I har gjort.

95. Når I vender tilbage til dem, sværger de ved Allah over for jer, for at I ikke skal genere dem. Vend jer bort fra dem, for de er urene. For det, de begik, vil deres bosted blive Helvede.

96. For at I skal blive tilfredse med de, vil de sværge over for jer. Hvis I bliver tilfredse med dem, (så vid) sandelig, Allah vil ikke være tilfreds med de syndefulde folk.

97. Beduinerne er værst i vantro og hykleri, og de er mere tilbøjelige til at være uvidende om grænserne, som Allah har åbenbaret for Sit sendebud. Allah er alvidende, alvis.

98. Blandt beduinerne findes der dem, som anser deres velgørenhed for at være en bøde og ventet på, at ulykke rammer jer. Men ulykken skal ramme dem. Og Allah er althørende, alvidende.

99. Og blandt beduinerne findes der også dem, som tror på Allah og Den yderste Dag og anser deres velgørenhed som en måde at komme nær Allah og en måde at opnå Sendebuddets bønner. Vid, at dette sandelig er en måde at komme nær (Allah). Allah vil føre dem ind i Sin nåde. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig.

100. De, der opnåede første rang blandt al-muhadijrun1 og al-ansar2, og de, som fulgte dem med godhed, dem er Allah tilfreds med, og de er tilfredse med Ham. Allah har for dem beredt haver, hvor bække rinder, hvor de skal forblive til evig tid. Dette er den største succes.

101. Og nogle blandt beduinerne omkring jer er hyklere, og det samme er nogle af Medinas beboere. De er vedholdende i hykleri. Du kender dem ikke, men Vi kender dem. Vi vil straffe dem to gange. Derefter vil de blive bragt tilbage til en endnu større straf.

102. Andre af dem har bekendt deres synder. De har blandet en god gerning med en anden ond gerning. Det kan være, at Allah godtager deres anger. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertigst.

103. Tag velgørenhedsgaver af deres ejendom, så du derved kan rense dem og forøge dem med dette. Og bed for dem. For dine bønner er sindro for dem. Og Allah er althørende, alvidende.

104. Ved de da ikke, at det i sandhed er Allah alene, der godtager Sine tjeneres anger og tager almisser, og at Allah er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste?

105. Og sig: ´´Gør, som I vil. For det, som I gør, vil Allah, Hans sendebud og de troende se. I vil blive bragt tilbage til Ham, der er alvidende om det skjulte og det synlige. Han vil underrette jer om, hvad I gjorde.

106. Og der findes andre, hvis sag er udsat, til Allahs befaling kommer, Han vil enten straffe dem eller godtage deres anger. Allah er alvidende, alvis.

107. Og der er nogle, som har bygget en moske for at påføre tab og forårsage vantro, for at skabe splittelse mellem de troende og for at lave en udkigspost for dem, som tidligere førte krig mod Allah og Hans sendebud. Og de vil visselige sværge: ´´Vi har kun gode hensigter!´´ Men Allah bevidner, at de i sandhed er løgnere.

108. Stå aldrig i den (for at bede). Det er mere passende, at du står i den moske, som er blevet grundlagt på gudfrygtig fra første dag. I den er der sådanne folk, som elsker at være rene, og Allah elsker dem, som forpligter sig til renhed.

109. Hvem er bedst: den, som grundlægger sin bygning på frygt for Allah og Hans tilfredshed, eller den, som grundlægger sin bygning på kanten af en afgrund, sådan at den styrter ned med ham i Helvedes ild? Allah retleder ikke de uretfærdige folk.

110. Den bygning, som de har bygget, vil altid stå som en nagende uro i deres hjerter, med mindre deres hjerter brister. Allah er alvidende, alvis.

111. Sandelig, Allah har fra de troende købt deres liv og deres ejendom i bytte for, at Paradiset vil være deres. Nu kæmper de for Allahs sag, de dræber og bliver dræbt. Dette er Allahs løfte i Al-Taurat og Al-Indjil og Koranen. Og hvem er vel mere tro end Allah, når det gælder det at opfylde et løfte? Vær I galde over den handel, I har indgået. Dette er den store succes.

112. De, som vender om i anger, som er tilbedere, lovprisere, som faster, afholder sig strengt fra verdslige nydelse, som bøjer sig, som knæler med ansigtet ned, som påbyder det rette og forbyder det urette, som overholder Allahs grænser, bebud disse troende det glædelige budskab.

113. Det passer sig ikke for Profeten og de troende, at de beder om tilgivele for afgudsdyrkere, selvom de skulle være nærtstående slægtninge, efter at det er blevet gjort tydeligt for dem, at de er Helvedes beboere.

114. Og Ibrahims bøn om tilgivelse for sin fader var ikke andet end et løfte, som han havde givet ham. Men da det blev gjort klart for ham, at han var en af Allahs fjender, tog han strengt afstand fra ham. Sandelig, Ibrahim var medfølende, overbærende.

115. Og Allah lader ikke et folk fare vild, efter at Han har retledt dem, før Han har gjort det indlysende for dem, hvad de skal afholde sig fra. Sandelig, Allah er vidende om alle ting.

116. Sandelig, herredømmet over himlene og jorden tilhører Allah alene. Han giver liv og forårsager død. Og I har ingen velynder og ej heller nogen hjælper foruden Allah.

117. Sandelig, Allah tillod Profeten al-muhadjirun og al-ansar at vende sig i anger i vanskelighedens time, efter at hjerterne hos en del af dem var ved at vide (bort fra den rette vej). Da godtog Han deres anger. sandelig, Han er overbærende, barmhjertig.

118. Og de tre personer, som blev tilbage (mens de andre gik i krig), og hvis afgørelse blev udsat indtil jorden til trods for den store udstrækning blev for trang for dem, og deres sjæl blev en byrde for dem, og de blev sikre på, at der ikke var anden tilflugt fra Allah end at vende tilbage til Ham, også dem vendte Han Sig i nåde mod for at de skulle angre og vende om. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig.

119. O I troende! Frygt Allah, og vær med de trofaste.

120. Det var ikke passende for Medinas beboere og beduinerne omkring dem at blive (tilbage) bag Allahs sendebud og ej heller at værdsætte deres liv over hans liv. For de bliver hverken ramt af tørst, udmattelse og sult for Allahs sag, betræder et sted, som gør de vantro rasende eller vinder over fjenden uden at få godskrevet en retskaffen handling i bytte mod vanskelighederne. Sandelig, Allah lader ikke de dydiges løn gå tabt.

121. De bruger ikke lidt eller meget og krydser ingen dale for Allah sag, uden at det godskrives dem, sådan at Allah kan belønne dem bedre for det, som de udførte.

122. Og ikke alle muslimer skal drage ud samlet. Hvis nogle fra enhver gruppe bliver tilbage, kan de tilegne sig religionens dybere kundskab og advare deres folk, når de vender tilbage til dem, sådan at de må sikre sig. 

123. O I troende! Kæmp mod dem blandt de vantro, som er i nærheden af jer. Og sikr, at de finder hårdhed i jer. Og vid, at Allah er med de gudfrygtige.

124. Og når der bliver åbenbaret en surah, siger nogle af dem: ´´Hvem af jer har fået øget troen af denne surah?´´ De, som har antaget troen, er blevet styrket i troen af den, og de er fredfyldte.

125. Men de, som har sygdom i hjertet, deres ondskab vil blive forøget med mere ondskab, og de vil dø som vantro.

126. Ser de da ikke, at de bliver prøvet en eller to gange i løbet af hvert eneste år` Alligevel vender de ikke om i anger, ej heller tager de formaningen til sig.

127. Og når der bliver åbenbaret en surah, begynder de at se på hinanden: ´´Der er vel ikke nogen, som ser jer?´´ Så vender de sig bort, Allah har vendt deres hjerte bort, for de er det folk, som intet begriber.

128. Der er uden tvivl kommet et sendebud fra jeres midte til jer. Det er tungt for ham, når I lider. han tænker inderligt på jeres vel. Han er meget medfølende med de troende, barmhjertig.

129. Men hvis de vender sig væk, så sig: ´´Allah er nok for mig, der er ingen anden gud end Ham. Ham sætter jeg min lid til, og Han er Den Mægtige Trones Hersker.