Kapitel syv
1. Dette vers er nævnt, da der er enighed om, at her er et vers af Koranen, mens der er forskellige holdninger om ´´Bismillahi al-Rahmani al-Rahim´´ er beregnet som et vers eller ej.
2. Dette henviser tydeligvis til det allersidste vers i Koranen og understreger således utvetydigt, at hele Koranen uden undtagelse anses for at være fra Allah og åbenbaret til Profeten Muhammad salla alayhi wa sallam gennem den ædle engel Jibril.
3. Disse er forhold, der er kendt og formidles via naql, der overleverer det, som andre kvalificerede lærde har sagt. Dette ville omfatte sådanne ting som ophævelse og omstændighederne ved en bestemt åbenbaring.
4. Abu Dawus (4603), Ahmad (2:258, 286, 424, 475, 478, 494, 503, 528).
5. Bukhari (5023, 5039), Muslim (790), Tirmidhi (2943), Nasai (2:154), Ahmad (1:382, 417, 423, 429, 438, 449, 463,), Darimi (2248, 3350).
6. Bukhari (5037-38, 5042 og 2655, 6335), Muslim (788), Abu Dawud (1331), Ahmad (6:138). Forglemmelse betyder at opgive noget, som ikke er egnet for Koranen. Se al-Taj al-Jami li al-Usul (4:8).
7. [a] Ifølge flertallet af lærde, er den arabiske tekst i sig selv hensigten, og ikke nødvendigvis en oversættelse af dens betydninger.
8. Dette omhandler mushaf, der er den egentlige arabiske tekst af Korane i et indbundet bind. Det henviser ikke til oversættelser af Koranens betydning.
9. En holdning er, at det er tilladt og den anden er, at det er forbudt.
10. [a] Recitatoren reciterer Koranen og blæser forsigtigt på den syge. Dette er en måde, hvorpå Koranen bruges til helbredelse og beskyttelse.
11. Bukhari (5017-17, 5748, 6319), Muslim 2192), Abu Dawud (3902), Tirmidhi (3399), Ibn Majah (3529), Ahmad (6:104, 114, 124, 166, 181, 256, 263).
Kommentarer
Send en kommentar