Surah Hud 1
I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste.
1. Alif, Lam, Ra. (Dette er) Bogen, hvis vers er faste, derpå forklaret i detaljer, fra En, som er alvis, velunderrettet.
2. (Sig:) ´´Tilbed ingen andre end Allah! Sandelig, jeg er for jer en advarer og en bringer af et glædeligt budskab fra Ham.
3. Søg tilgivelse fra jeres Herre, og ven jer derefter i anger til Ham, så Han lader jer nyde af skøn forsyning fra Sig indtil en bestemt tid, og Han vil give enhver dydig person af Sin nåde. Hvis I vender jer bort, sandelig, så frygter jeg en stor dags straf for jer.
4. Til Allah skal I vende tilbage. Han har fuldstændig magt over alle ting.´´
5. Vid! Sandelig, de folder deres bryst sammen, for at de kan skjule sig for Ham. Tag jer i agt! Selv når de dækker sig med deres klæder ved Han også alt det, som de skjuler, og det, som de gør synligt. Sandelig, Han er alvidende om alt, som befinder sig i hjertet.
6. der findes intet levende væsen på jorden, hvis forsyning ikke er Allahs ansvar. Han ved, hvor det opholder sig, og hvor de vil hvile (i graven). Alt dette er skrevet i en tydelig bog.
7. Han er Den, som skabte himlene og jorden på seks dage for at sætte jer, på prøve, og Hans trone var over vandet, så han kunne se, hvem af jer, der er bedst med hensyn til handlinger. Men hvis du sagde til dem: ´´Sandelig, efter døden vil I blive genoplivet,´´ ville de vantro helt sikkert sige. ´´Dette er intet andet end åbenlys magi.´´
8. Og hvis Vi udsætter deres straf til et bestemt tidspunkt, vil de visselige sige: ´´Hvad har holdt den tilbage?´´ Vid, den dag, hvor straffen rammer dem, vil intet afværge den fra dem, og det, som de plejede at drive spot med, vil omslutte dem.
9. Og hvis Vi lader mennesket smage nåde fra Os og derefter tager den fra ham, vil han visselige blive fortvivlet, utaknemmelig.
10. Og hvi Vi lader ham smage nåde efter, at en plage har ramt ham, vil han visselig sige: ´´Al ulykke har fjernet sig fra mig!´´ og vær ovenud lykkelig og stolt.
11. Undtagen dem, som udviser tålmodighed og gør gode gerninger. For dem er der tilgivelse og stor belønning.
12. Skulle du måske udelade en del af det, som er åbenbaret for dig, fordi dit bryst bliver trangt af det, som de vantro siger: ´´Hvorfor blev der ikke sendt en skat ned til ham eller kom der ikke en engel! sammen med ham?´´ Du er blot en advarer. Allah er ansvarlig for alting.
13. Siger de vantro. ´´Sendebuddet har selv opdigtet Koranen!´´ Sig: ´´Så bring to opdigtede kapitler af samme slags (som Koranen), og anråb hvem I end magter ud over Allah, hvis I er sandfærdige!´´
14. Hvis de ikke tager imod jeres udfordring, så vær forvisse om, at den (i.e. Koranen) er blevet åbenbaret med Allahs viden, og at der ikke findes nogen anden gud end Ham. Vil I så holde jer til islam?
15. De, som alene ønsker sig det jordiske liv og dets forskønnelse, dem giver Vi deres handlingers løn fuld ud i denne verden, og deres løn bliver ikke reduceret på nogen måde.
16. Det er dem, som ikke har noget (til gode) i det hinsidige, bortset fra ilden. Og alt det, de bedrev her (på jorden), er intet værd, og alt det, de gjorde, bliver værdigløst.
17. Er de (der kun ønsker det jordiske liv ligeværdige med) dem, der holder sig til et indlysende bevis fra deres Herre? Og der er kommet et vidne fra Allah for at støtte det, og før det (blev åbenbaret) Bogen til Musa, som var en vejleder og en nåde. Det er dem, som antager troen på den (i.e. Koranen), og uanset hvilken gruppe, der fornægter den, så er denne gruppes lovede opholdssted ilden. Vær du ikke i tvivl derom. For den (i.e. Koranen) er sandheden fra din Herre. Men de fleste folk tror ikke.
18. Og hvem er mere ondsindet end den, som opdigter løgne om Allah? Sådanne vil blive fremstillet hos deres Herre, og vidnerne vil sige: ´´Det er dem, som opdigtede løgne om deres Herre.´´ Vid, at Allahs forbandelse er over de ondsidende.
19. De, som hindrer andre fra Allahs vej og ønsker at gøre den krum, er fornægtere af det hinsidige.
20. De kan ikke forpurre (ting) på jorden, og der er ingen velyndere for dem ud over Allah. Straffen vil blive fordoblet for dem, fordi de ikke formåede at høre og se.
21. Det er dem, som har påført sig selv et tab, og de (afguder), som de havde opdigtede, er blevet bort for dem.
22. Det er visselig dem, som vil være de største tabere i det hinsidige.
23. Sandelig, de, som antager troen og handler retskaffent og er ærbødige over for deres Herre, de tilhører Paradiset, der skal de bo til evig tid.
24. De to parter som den blinde og døve (over for) den seende og hørende. Er deres tilstand den samme? Vil I da stadig ikke tænke efter?
25. Og sandelig, Vi sendte Nuh til hans folk: ´´jeg er sendt som en tydelig advarer for jer
26. om, at I ikke skal tilbede andre end Allah. ´´Jeg frygter en smertelig dags straf for jer!´´
27. De vantro ledere og stormænd blandt hans folk sagde: ´´Vi kan se, at du ikke er andet end et almindeligt menneske som os, og vi har ikke set andre end dem, som har ubetydelige meninger og er underlegne og laverestående, følge dig. Vi anser jer ikke for at være os overlegne. Derimod anser vi jer for løgnere!´´
28. Nuh sagde: ´´O mit folk! Hvad mener I: Hvis jeg holder mig til et indlysende bevis fra min Herre, og Han har skænket mig nåde fra Sig, men den er gjort skjult for jer, kan vi da pålægge jer den med tvang, når I nu ikke kan lide det?
29. O mit folk! Jeg forlanger ingen rigdom af jer for dette, min løn er alene Allahs ansvar. Og jeg vil ikke bortdrive dem, som har antaget troen. Sandelig, de vil blive velsignet ved mødet med deres Herre. Faktisk ser jeg i sandhed jer som et uvidede1 folk.
30. O mit folk! Hvis jeg skulle drive dem væk, hvem skulle da hjælpe mig mod Allah? Jeg ser, at I er et folk, som handler uden eftertanke.
31. Og jeg siger ikke til jer, at jeg har Allahs skatte, og heller ikke, at jeg kender til det usete, og jeg siger ikke, at jeg er en engel, og heller ikke om dem, som I anser for at være laverestående, at Allah aldrig vil give dem det gode. Allah ved bedst, hvad der befinder sig i deres hjerter. (Hvis jeg drev dem væk) ville jeg visselig være blandt de uretfærdige!´´
32. De sagde: ´´O Nuh! Sandelig, du har stredes med os, og du har drevet denne strid for vidt, så bring nu over os den straf, som du lover os, hvis du virkelig er en af de sandfærdige!´´
33. Nuh sagde: ´´Den kan kun Allah bringe over jer, hvis Han vil, og I kan ikke forhindre (den).
34. Og min formaning vil ikke engang gavne jer, selvom jeg skulle have til hensigt at formane jer, hvis Allah har besluttet sig for at lade jer fare vild. han er jeres Herre, til Ham vil I blive bragt tilbage.´´
35. Så sagde de: ´´Han har opdigtet det!´´ Sig: ´´Hvis jeg har opdigtet det, da vil synden være over mig, men jeg er skyldfri for de synder, som I begår.´´
36. Og det blev åbenbaret for Nuh: ´´Nu, er der ikke flere blandt dit folk, som vil tro, ud over dem, som allerede har antaget troen. Vær ikke bekymret for det, som de har begået!
37. Byg en ark ifølge Vor instruks og Vor inspiration, og tal ikke til Mig om dem, der handler uretfærdigt. sandelig, de skal druknes!´´
38. Og Nuh begyndte at bygge arken, og hver gang de fremtrædende mænd blandt hans folk gik forbi, gjorde de nar ad dem. Nuh svarede: ´´Hvis I gør nar ad os, så vil vi også gøre nar ad jer, sådan som I nu gør nar.
39. Og snart vil I få at vide, hvem den ydmygende straf rammer, og hvem den vedvarende straf rammer!´´
40. Da Vor befaling kom, og strømmene væltede frem, sagde Vi: ´´Bring et par af alle arter og din familie - undtagen dem, som ordet er blevet forhåndsbestemt for (i.e. truffet afgørelse over) - samt dem, som tror, om bord i arken.´´ Men det var blot nogle få, som troede sammen med ham.
41. Nuh sagde: ´´Stig om bord! Både dens sejlads og dens forankring sker i Allahs navn. Sandelig, min Herre er tilgivende, barmhjertig.´´
42. Og arken sejlede med dem gennem bølger som bjerge, og Nuh råbte på sin søn, som var adskilt fra ham: ´´O min søn! Stig om bord med os. Du skal ikke være sammen med de vantro!´´
43. Denne sagde: ´´Jeg vil med det samme søge ly på et bjerg; det vil redde mig fra vandet.´´ Nuh sagde: ´´Ingen vil blive reddet fra Allahs straf i dag undtagen dem, som Allah viser nåde.´´ I det samme kom der en bølge imellem dem, og han blev en af dem, som druknede.
44. Og det blev befalet: ´´O du jord! Opslug dit vand! O du himmel Stands din nedbør!´´ Og vandet tørrede ind, og ordren blev fuldført, og arken kom til at hvile på bjerget Al-Djudi. Der blev sagt: ´´langt væk med det uretfærdige folk!´´
45. Og Nuh påkaldte sin Herre, og han sagde ydmygt: ´´Min Herre! Sandelig, min søn er af min familie, og sandelig, Dit løfte er sandt, og Du er Den bedste Dommer blandt alle dommere.´´
46. Allah sagde: ´´O Nuh! Sandelig, han er ikke af din familie, for hans handlinger var ikke retskafne. Ønsk ikke fra Mig det, du ikke har viden om. Jeg formaner dig, du må ikke blive en af de uvidende!´´
47. Nuh sagde ydmygt: ´´Min Herre! Jeg søger beskyttelse his Dig mod at ønske fra Dig det, jeg ikke har viden om, og hvis ikke Du tilgiver mig og viser mig nåde, vil jeg blive en af taberne!´´
48. Der blev sagt: ´´O Nuh! Stig ud (af arken) med fred og velsignelser fra Os over dig og de folk, som er med dig. Der er (andre) folk, som Vi vil lade drage nytte af forsyningen (på jorden), derefter vil der (i det hinsidige) ramme dem en smertelig straf fra Os.´´
49. Dette er (en af) underretningerne om det usete, som Vi åbenbarer for dig; før dette kendte du ikke til det og ej heller dit folk. Hav derfor tålmodighed Udfaldet tilhører de gudfrygtige!
50. Og til ´ad (sendte Vi) deres broder Hud. Han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah. I har ingen andre guder end Ham! Sandelig, I laver ikke andet end at opdigte (løgne)!
51. O mit folk! Jeg kræver ikke løn fra jer for dette (budskab), min løn påhviler Ham alene, som skabte mig. Vil I da stadig ikke tænke efter?
52: O folk! Bed jeres Herre om tilgivelse; vend jer derefter til Ham i anger. Han vil sende rigelig regn over jer og lægge styrke til jeres styrke. Vend ikke bort som syndere.´´
53. de sagde: ´´O Hud! Du er ikke kommet med et tydeligt bevis til os, og vi har ikke tænkt os at give slip på vore guder (bare) på dit ord. Vi tror ikke på dig!
54. Vi kan ikke sige andet, end at en af vore guder må have ladet dig blive grebet af sindssygdom.´´ Hud sagde: ´´Sandelig, jeg tager Allah til vidne, vær I også vidner på, at jeg intet har at gøre med dem, som I sætter ved siden
55. af Ham! Lav I alle sammen en hvilken som helst sammensværgelse. I ønsker, og giv mig derefter ingen tidsfrist (til at reagere i).
56. Sandelig, jeg har sat min lid til Allah, som er min Herre og jeres Herre; der findes ingen levende skabning, hvis pandelok Han ikke har fat i, sandelig, på sandhedens og retfærdighedens vej er min Herre.
57. Hvis I forsat skulle vende jer bort, så har jeg uden tvivl bragt jer det, som jeg blev sendt til jer med. Og min Herre vil sætte et andet folk i jeres sted. I vil ikke kunne skade Ham på nogen som helst måde. Sandelig, min Herre våger over alle ting.´´
58. Og da Vor befaling kom, frelste Vi Hud og dem, som var troende sammen med ham, af barmhjertighed fra Os. Vi frelste dem fra en hård straf.
59. Sådan var ´Ad. De fornægtede deres Herres åbenbaringer, selvom de vidste bedre, og de var ulydige mod deres sendebud og fulgte enhver stædig tyran.
60. Og en forbandelse kom over dem i denne verden og på Genopstandelsens Dag, Vid, at ´ad fornægtede deres Herre. Tag jer i agt, langt væk (fra Allahs nåde) er ´ad, som var Huds folk!
61. Og til folket Thamud (sendte Vi) deres broder Salih. Han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah, der er ingen anden end Ham, som er tilbedelsesværdig. han skabte jer af jorden og bosatte jer der, bed om tilgivelse fra Ham; vend derop om i anger til Ham. Sandelig, min Herre er nær, Han godtager (bønner).´´
62. De sagde: ´´O Salih! Før dette var du et midtpunkt for håb (og visdom) blandt os. Forbyder du os (nu) at tilbede dem, som vore fædre tilbad? Vi er sandelig i tvivl om det, du indbyder os til!´´
63.Salih sagde: ´´O mit folk! Tænk jer nu lidt om: Hvis jeg holder mig til et indlysende bevis fra min Herre, og Han har tildelt mig en nåde fra Sig, hvem skal da hjælpe mig mod Allah, hvis jeg viser Ham ulydighed? I kan ikke pådrage mig andet end tab.
64. Og mit folk! Som et tegn til jer er her Allahs hunkamel! Slip den løs. Lad den græsse på Allahs jord, og lad der ikke komme noget ondt over den ved jeres hånd, ellers vil I blive grebet af en nærtstående straf.´´
65. Men de slagtede den. Salih sagde: ´´Så lev da i jeres hjem i tre dage endnu. Dette er en uafviselig trussel!.´´
66. Da Vor befaling kom, reddede Vi ved Vor nåde Salih og dem, som var troende med ham, fra den dags ydmygelse. Sandelig, din Herre er Den mest Magtfulde, Den almægtige.
67. Og en frygtelig lyd tog de uretfærdige, og (de gik til grunde) liggende (sammenkrøbne) på knæ i deres hjem,
68. som om de aldrig havde boet i dem. Vid, at Thamud sandelig fornægtede deres Herre! Tag jer i agt, langt væk (fra Allahs nåde) er Thamud!
69. Og sandelig, Vore udsendte (engel) kom til Ibrahim med et glædeligt budskab. De sagde: ´´Fred´´ Ibrahim svarede: ´´Fred´´ Uden at vente for længe, bragte han dem en stegt kalv.
70. Da han sp, at de ikke rakte deres hænder ud efter maden, blev han misfornøjet og gemte i sit hjerte en vis frygt for dem. De sagde: ´´Vær ikke bange, vi er blevet sendt til Luts folk.´´
71. Hans hustru stod (ved siden af) og hun lo. så gav Vi hende det glædelige budskab om Ishaq og om Yaqub efter Ishaq.
72. Hun sagde: ´´Ve mig! Skal jeg føde et barn, når jeg er så gammel, som jeg er, og denne min mand er en ældre mand? Sandelig, dette er en usædvanlig ting.´´
73. Englene sagde: ´´undrer du dig over, Allahs befaling? O husets folk! Allahs nåde og velsignelse er over jer. Sandelig, Han er al pris værdig, ophøjet.´´
74. Da frygten forsvandt fra Ibrahim, og det glædelige budskab var kommet til ham, begyndte han at diskutere med Os om Luts folk.
75. sandelig, Ibrahim var meget overbærende, medfølende og havde viet sig selv fuldt ud til Allah.
67. Og da Vore udsendte kom til Lut, blev han bekymret for dem, og hans hjerte blev beklemt: han sagde: ´´Dette er en vanskelig dag.´´
78. Og Luts folk kom løbende til ham, og det var dem, der tidligere udførte onde handlinger. Lut sagde: ´´O mit folk! Her er mine døtre, de er renere for jer. så frygt Allah, ydmyg mig ikke blandt mine gæster. Findes der ikke en forstandig person blandt jer?´´
79. de sagde: ´´Som du godt ved, har vi ingen interesse i dine døtre. Du ved visselig, hvad vi ønsker.´´
80. Lut sagde: ´´hvis bare jeg havde kræfter til at kæmpe mod jer, eller hvis jeg bare kunne søge ly i en højtliggende fæstning!´´
81. Da sagde de udsendte: ´´O Lut! Vi er din Herres udsending. Disse kan aldrig nå (i.e. skade) dig. Drag du med din familie videre i en del af nattetimerne; lad ingen af jer blive tilbage, undtagen din hustru. Sandelig, den straf, som vil ramme dem, vil også ramme hende. Det fastlagte tidspunkt er morgenstunden. Er morgenstunden da ikke nær?´´
82. Da Vor befaling kom, væltede Vi byen ved at gøre dens øvre del til dens nedre del, og Vi lod det regne med teglsten over den, lag efter lag,
83. mærket af din Herre. Og den (straf) er ikke fjern fra de uretfærdige.
84. Og til Madyan (sendte Vi) deres broder Shu´aib. Han sagde: ´´O mit folk! Tilbed Allah, der findes ingen tilbedelsesværdig Herre ud over Ham, og vær nøje i mål og vægt! Jeg ser, at I lever i velstand, og jeg frygter for jer en straf, der en dag vil omslutte jer fuldstændigt.
85. O mit folk! Giv fuldt mål og fuld vægt i retfærdighed, og formindsk ikke folks ting, når giver dem noget! Og anstift ikke ufred i landet.
86. Det, som Allah lader blive tilbage (som lovlig fortjeneste), er bedre for jer, hvis I er troende. Jeg er ikke opsynsmand for jer!´´
87. De sagde: ´´O Shu´aib Er det din bøn, der beordrer dig, at vi skal give slip på den, som vore fædre tilbad, eller at vi ikke kan gøre, som vi vil med vor ejendom` Sandelig, du er overbærende, forstandig!´´
88. Shu´aib sagde: ´´O mit folk! Hvad, hvis jeg har et indlysende bevis fra min Herre, og Han har forsynet mig med en smuk velsignelse? Jeg ønsker ikke at strides med jer og selv begynde at gøre det, som jeg forbyder jer. Jeg ønsker ikke noget andet end at forbedre, så vidt jeg magter, og min evne komme kun fra Allah, til Ham alene sætter jeg min lid, og til Ham alene vender jeg mig.
89. O mit folk! Må jeres fjendskab til mig ikke pådrage jer en plage ligesom den, der ramte Nuhs folk eller Huds folk eller Salihs folk. Og Luts folk er ikke langt borte fra jer.
90. Bed om tilgivelse fra jeres Herre, vend jer derefter til Ham i anger. Sandelig min Herre er barmhjertigst, mest elskende.´´
91. De sagde: ´´O Shu´aib! Vi begriber ikke meget af, hvad du siger: Vi ser dig som en svag person i vor midte, og havde det ikke været for din slægt, ville vi have stenet dig, for du er ikke en ærværdig person i vore øjne!´´
92. shu´aib sagde: ´´O mit folk! Betyder min slægt mere for jer end Allah? Har i vendt Ham ryggen? sandelig, min Herre har omsluttet alle jeres handlinger.
93. O mit folk! Gør, hvad I magter. Jeg vil gøre (min pligt). Snart vil I få at vide, hvem den ydmygende straf rammer, og hvem der lyver. Vent, og jeg venter med jer.´´
94. Og da Vor befaling kom, reddede Vi shu´aib og dem, som var troende sammen med ham, ved Vor nåde. Og de uretfærdige blev grebet af en frygtelig lyd, så de om morgenen blev liggende faldne på ansigtet i deres hjem,
95. som om de aldrig havde boet i dem. Tag jer i agt! Ned med Madyan, ligesom Thamud gik ned.
96. Sandelig, Vi sendte også Musa med Vore tegn og et tydeligt bevis
97. til Farao og hans fremtrædende mænd. De fremtrædende mænd adlød Faraos befaling, selvom Faraos befaling ikke var ret.
98. Han vil gå foran sit folk på Genopstandelsens Dag, og til slut vil han føre dem ned til Helvedes ild - hvilket elendigt sted at blive ført ned til.
99. en forbandelse fulgte dem i denne verden og (det samme vil ske) på Genopstandelsens Dag. Hvilken elendig gave de har fået!
100. Dette er en af underretningerne om samfundene, som vi beretter for dig; nogle af dem består stadig, mens andre er om jævnet med jorden.
101. Og Vi var ikke uretfærdige mod dem; derimod gjorde de uret mod sig selv. Deres afguder, som de tilbad ud over Allah, var dem til ingen nytte, da din Herres afgørelse faldt; de gjorde ikke andet end at forøge deres tab.
102. Sådan er din Herres greb, når Han griber fat i samfundene, fordi de er blevet uretfærdige. Sandelig, Hans greb er smertefuldt, meget strengt.
103. sandelig, i disse (underretninger) er der en lære for den, som frygter straffen i det hinsidige. Det er en dag, hvor alle menneskene vil være bragt sammen, og det er en dag, hvor enhver vil være tilstede.
104. Vi udsætter den kun til en fastsat tid.
105. Når den dag kommer, vil ingen sjæl kunne tale uden hans tilladelse. Nogle af dem vil være ulykkelige, mens andre vil være lykkelige.
106. Hvad de ulydige angår - de er i ilden; for dem er der et jamrende skrig.
107. De skal blive der, så længe himlene og jorden eksisterer, med mindre din Herre vil noget andet. Sandelig, din Herre gør, hvad Han vil.
108. Og hvad de lykkelige angår - de er i Paradiset. Der skal de blive, så længe himlene og jorden eksisterer, med mindre din Herre vil noget andet, en gave uden ende (fra Allah).
109. Så vær du ikke den mindste smule i tvivl om det, de tilbeder. de tilbeder ikke andet end det, deres forfædre tilbad før dem. Og sandelig, Vi vil give dem deres andel (af straffen) fuldt ud.
110. Sandelig, Vi gav Musa Bogen, men så blev de uenige om den. Og hvis det ikke havde været for et ord, som på forhånd var afgjort af din Herre, så ville sagen visselig have været afgjort mellem dem, og de er i sandhed i en dyb tvivl om den.
111. Sandelig, din Herre vil give dem fuldt ud for deres handlinger; sandelig, Hans viden omfatter alt, hvad de gør.
112. Så stå du fast på den lige vej, sådan som du er blevet befalet, og også dem, som har angret (over for Allah). Og overtræd ikke (grænsen)! Sandelig, Han ser alt, hvad I gør.
113. Og vær ikke modtagelig over for de uretfærdige, ellers vil I blive ramt af ilden, og I vil ikke have en eneste hjælper og beskytter ud over Allah. Da vil I ikke blive hjulpet.
114. Og forret bønnen på begge yderpunkter af dagen og de nære timer af natten. For de gode gerninger sletter de onde gerninger. dette er en formaning til dem, som tager imod formaningen.
115. Og vær tålmodig! sandelig, Allah lader ikke de dydiges belønning gå tabt.
116. Hvorfor var der i samfundene før jer ikke dydige personer, som ville bestræbe sig på at hindre andre fra ufredstiftelse på jorden, undtagen de få, som Vi frelste? De uretfærdige stræbte kun efter den jordiske velstand, der blev givet dem - de var syndige folk.
117. Og din Herre er ikke sådan, at Han udsletter byer uretmæssigt. Når deres beboere er fromme.
118. Hvis din Herre havde villet, kunne han have gjort menneskene til et fællesskab. Men de vil forblive uenige,
119. Undtagen dem, som din Herre viser nåde. Til dette har Han skabt dem. Og din Herres ord er fuldbyrdet: ´´Visselig, Jeg vil fylde Helvede med alle (vantro) djinner og mennesker!´´
120. Og Vi giver dig alle underretningerne om sendebudene for at styrke dit hjerte. Heri er der kommet sandhed til dig og formaning og en lærerig advarsel til de troende.
121. Og sig til dem, som nægter at tro: ´´Gør, hvad I formår; det gør vi også.
122. Og vent; vi venter også!´´
123. Det usete af himlene og jorden tilhører Allah alene, og til Ham vil enhver sagt blive bragt tilbage, så forsæt med at tilbede Ham, og sæt forsat din lid til Ham. Og din Herre er ikke uvidende om alt det, I gør
Kommentarer
Send en kommentar