Islam

 Al.Shafii sagde, at hvis nogen sluttede sig til en [obligatorisk] bøn efter at den allerede var begyndt, men var til stede med imamen i de sidste to raka af, f.eks. eftermiddagsbønnen [eller en anden], og derefter står for at afslutte de manglende [raka], som han skylder, anbefales det, at han reciterer et kapitel [efter surah al-Fatiha]. Flertallet af vores Shafii ledsagere sagde, at denne sag indebærer to holdninger.  Nogle siger, at den er baseret på Al-Shafiis udtalelse, at man også bør recitere [Koranen] udover [al-fatiha] i de to sidste raka. Den anden holdning er, at det ikke [anbefales]., [R.75] Den korrekte holdning er den første, så ens bøn ikke er helt fri for en anden surah end Al-Fatiha. Og Allah ved bedst. Denne kendelse [om at recitere suraher i de to sidste raka] fælder for begge: den, der leder bønnen og den, der beder alene.

 Der er enighed blandt de lærde, at det anbefales at recitere [Koranvers] efter recitation af surah al-Fatiha i de to første raka af morgenbønnen og de to første raka af de andre bønner. De lærde er uenige om hvorvidt det anbefales at recitere yderligere vers i den tredje og fjerde raka. Al-Shafii har to holdninger om dette: den nyere holdning er, at det anbefales, mens den ældre er, at det ikke gør., [R.73] Vores Shafii ledsagere siger, at hvis vi mener, at det anbefales, så er der ingen forskel [i holdning] at det faktisk er anbefalet at [recitationen i den tredje og fjerde] bør være kortere end recitationen i de to første [raka] og de sagde, at recitationen i tredje og fjerde [raka] bør være tilsvarende. Bør [recitation] i den første raka gøres længere end i den anden? Der er to holdninger om dette. Størstedelen af de lærde deriblandt shafii mener, at man ikke skal. Den anden holdning som er den korrekte ifølge de nærstuderende lærde [muhaqqiqin] er, at [Recitationen i den først...

 Jeg tager stor frihed i at opsumere disse [kendelser], da de er velkendte i fiqh-bøger. De lærde er enige om at recitation er obligatorisk i de foreskrevne bønner. Malik, al-Shafii, Ahmad og flertallet af de lærde sagde, at recitation af surah al-Fatiha i hver raka er obligatorisk for ethvert individ. Abu Hanifah og en gruppe lærde sagde, at al-Fatiha aldrig er obligatorisk for ethvert individ [muayyin] og at recitation af al-Faitha i de sidste to raka ikke er obligatorisk [wajib]., [R.71] Den korrekte holdning er den førstenævnte, da der er utallige beviser fra sunnah omkring dette. Det er tilstrækkeligt som bevis, at Profeten fred være med ham sagde i en bekræftet hadith: ´´En bøn, hvori Umm al-Quran [det vil sige surah al-Fatiha] ikke er blevet reciteret, er ikke gyldig.´´, [R.72]

 Hvis nogen med større viden, retskaffenhed, ædelhed, høj alder (uden svaghed) eller prestige, med en fornem stilling, afstamning eller en anden grund, går forbi nogen, der reciterer, er der intet galt i at stå op [for at hilse ham] ud af respekt og agtelse - men ikke ud af praleri eller forherligelse. At stå op for vedkommende er anbefalet og bekræftet af Profetens fred være med ham handling og ledsagerne - som gjorde det i [Profetens fred være med ham] tilstedeværelse og efter hans ordre - og bekræftet af efterfølgernes handlinger og af dem efter dem, herunder de lærde og retskafne. Jeg har sammensat en monografi om emnet at stå op for ( for en person ud af respekt). Jeg nævnte deri ahadith og beretninger, der anbefaler det og forbyder det, og jeg viste svaghed af de beretninger, der er svagt bekræftet, ægtheden af dem, der er pålideligt bekræftet og svaret på det, der indebærer, at det er forbudt, mens der faktisk ikke er noget forbud. Jeg forklarede alt dette, ved Allahs, den H...

 Hvis der anmodes om noget fra en person, der reciterer Koranen og det er muligt for ham at besvare den, der spørger, med et kendt tegn, og [recitatoren] ved, at det ikke vil knuse [den spørgendes hjerte], og det ikke vil skade venskabet mellem dem og lignende, er det bedre at svare med et tegn og ikke afbryde recitationen. Men det er tilladt for [recitatoren[ at afbryde [sin recitation]. 

 Hvis en recitator hører en person kalde til bøn [adhan], bør han afbryde sin recitation og besvare kaldet [som bekræftet i sunnah] ved at gentage kaldet til bønnen og kaldet til begyndelsen af bønnen [iqama]. Han kan efterfølgende vende tilbage til sin recitation. Vores Shafii ledsagere er enige om dette.

 Imam Abu Hasan al-Wahidi sagde: ´´Det er bedst at undlade at hilse en person, der reciterer, fordi han er optaget af recitation. Men hvis nogen hilser ham, er det tilstrækkeligt for [reictatoren] at svare med et tegn. Og hvis han ønsker at svare med et udtryk, så kan han sådan set svare. ,em gentager derefter at søge beskyttelse hos Allah og genoptager sin recitation.´´ Det [Imam abu al-Hasan] sagde er dog svagt. Den stærke holdning er, at det er obligatorisk at besvare [nogens hilsner] med et udtryk. Vores Shafii ledsagere sagde, at hvis nogen hilser, når han træder ind til fredagsprædiken - og lad os sige at vi siger, at det er sunnah at være tavs - er det obligatorisk at besvare hans hilsner i henhold til de to mest pålidelige holdninger. Hvis de så siger, dette er i forbindelse med fredagsprædiken, og der er uenighed om hvorvidt det er obligatorisk at lytte og ikke at snakke. Så i forbindelse med recitation, hvorom der er enighed, er det ikke ulovligt at tale deri, er det endn...

 Hvis man reciterer, mens man går og kommer forbi mennesker, anbefales det at afbryde recitationen, hilse folk og derefter genoptage sin recitation. Og hvis man [ved genoptagelse] søger beskyttelse his Allah, er det fremragende. Og det er det samme, hvis man sad [mens han reciterer] og nogen går forbi en.

 Ibn Abi Dawud nævnte uenighed om denne sag. Det er berettet fra Ibrahim al-Nakhai, at han ikke kunne lide at forklare Koranen med verdslige hændelser. Umar ibn al-Khattab læste under solnedgangsbønnen i Mekka, ´´Ved figentræet og oliventræet. ved bjerget Sinin´´, (Koranen 95:1-2) og hævede sin stemme [i det næste vers], og ´´ved dette sikre sted!´´ (Koranen 95:3) Hukaym ibn Sad sagde, at et medlem af Mukhakkima-sekten, [R.69] kom til Ali [ibn Abi Talib], mens han bad morgenbønnen og reciterede [til Ali]: ´´Hvis du sætter andre ved Allahs side, vil din handlen være forspildt´´, (Koranen 39:65), og Ali svarede, mens han stadig bad: ´´Hold ud! Allahs løfte bliver virkelighed. Lad ikke dem, der ikke er faste i troen, overtale dig til letsind!´´ (Koranen 30:60) Vores Shafii ledsagere sagde, at hvis en person beder om tilladelse [til at komme ind] fra en, der er i bøn, som så reciterer: ´´Gå derind, i fred og sikkerhed!´´ (Koranen 15:46) - uanset om han havde til hensigt kun at recitere...

 Det er en god etikette at sænke sin stemme, når man reciterer bestemte udtalelser af Allah, den Mægtige og Majestætiske, som i versene: Jøderne siger: ´´Ezra er Allahs søn!´´ Og de kristne siger: ´´Messias er Allahs søn!´´ (Koranen 9:30); [R.60] Jøderne siger: ´´Allahs hånd er lænket!´´ (Koranen 5:64); [R.61] De siger: ´´Den Barmhjertige har taget sig en søn.´´ (Koranen 19:88). [R.62] Dette er hvad Ibrahim al-Nakhai ville gøre. Ibn abi Dawud berettede med en svag beretterkæde, at al-Shabi blev spurgt engang: ´´Hvis en person reciterer: Allah og Hans engle velsigner Profeten. I, der tror! Velsign ham og ønsk ham fred! (Koranen 33:56), [R.63] bør han bede for Profeten fred være med ham?´´ Han sagde: ´´Ja!´´ Det anbefales, at recitatoren gentager hvad Abu Hurairah berettede fra Profeten fred være med ham: ´´Den, der reciterer surah al-Tin (95) og siger: ´´Er Allah ikke den bedste dommer af alle?´´ (Koranen 95:8), [R.64] bør sige_ ´´Balawaanaaladhalika min al-Shahidin´´ [´´Visselig! O...

 Hvis man kommer til at slippe tarmluft, mens han reciterer [uden for bønnen], skal man standse recitationen indtil luften er færdig, og så kan man genoptage. Det er sådan, Ibn Abu Dawud og andre berettede det fra Ata, og det er en fin etikette.  Hvis man gaber, bør man standse recitationen, indtil man er færdig med at gabe og derefter genptage. Mujahid har denne [holdning] og den er accetabel. Dette understøttes af det, der er berettet fra Abu Said al-Khudri, at Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Hvis nogen af jer gaber, lad ham trykke sin hånd mod sin mund, for Shaytan kommer sandelig ind.´´ [R.59] (Berettet af Muslim)

 En af de afviste fornyelser vedrørende recitation [af Koranen] er, hvad de uvidende folk gør, når de beder tarawih [ramadanbønnen] blandt almenbeden: de reciterer surah al-Anam (6) i den sidste raka på den syvende nat og tror, at det anbefales. De kombinerer flere afviste enmer, sådan som deres tro på, at dette i sig selv er anbefalet; forvirrer lægfolk til at tro, at det faktisk er anbefalet; forlængelse af den anden raka mere end den første, mens den bekrøftede profetiske sædvane [sunnah] gør den første længere; at være langtrukken [og brydefuld] for tilbederne, der følger dem og læse hurtigt således at recitationen ikke giver mening. Nogle uvidende mennesker beskæftiger sig med ligende fornyelse i morgenbønnen om fredagen ved bevidst at recitere [et afsnit fra Koranen, der opfordrer til sujud udover surah al-Sajda (32), mens det er sunnah at recitere surah al-Sajda i den første raka og surah al-Insan (76) i den anden.

 Det er ikke forkasteligt at recitere, mens man går rundt om Kaba. Det her er vores madhhab, og de fleste af de lærde har denne holdning. Ibn Mundhir citerede dette fra Ata, Mujahid, Ibn al-Mubatak, Abu Thawr, og As-haabur-ra´y (Hanafi-lovskole); det er blevet berettet, at al-Hasan al-Basri, Urwa ibn al-Zubair og Malik hævdede, at recitation, mens man går rundt om Kaba er forkasteligt. Den pålidelige holdning er imidlertid den førstenævnte. Diskussionen om forskellen vedrørende recitation i et badehus, langs en vej, og om den hvis mund er uren, er beskrevet i det forgående [Se kapitel 6.]

 Det er forkasteligt at recitere under fredagens prædiken for alle, der hører den. Det er dog ikke forkasteligt for nogen, der ikke hører [prædikenen], men snarere anbefalelsesværdigt. Dette er den pålidelige og foretrukne holdning. At det er forkasteligt, er blevet berettet fra Tawus, og det er ikke forkasteligt ifølge Ibrahim [al-Nakkai]. Det er muligt at forene deres to erklæringer ved at anvende det, vi havde sagt om det, som vores Shafii ledsagere har nævnt [det vil sige, at det er forkasteligt for dem der kan høre fredagsprædiken, men ikke for dem som ikke kan høre den].

 Recitation af Koranen er almindeligvis absolut anbefalet, bortset fra særlige omstændigheder, hvor sharia har forbudt dens recitation. Jeg vil nu nævne disse omstændigheder jeg kommer i tanke om, men jeg vil ikke inkludere deres beviser, da de er velkendte. Det er forkasteligt at recitere i ruku, tashahud og andre positioner i bønnen [salah] bortset fra stående. Det er forkasteligt for nogen, der følger [bønnelederen [imam]] at recitere noget ud over al-Fatiha under en hørbar bøn, (dvs. daggry-, solnedgang- og nattebønnen), når man hører imamens recitation. Det er forkasteligt [at recitere], mens man forretter sin nødtræft eller mens man er døsig eller under ligende omstændigheder, hvorunder Koranen bliver uforståelig for en.

 Når recitatoren begynder midt i et kapitel eller ikke stopper ved dets slutning, bør han begynde fra de foregående ord [af surahen], der er relateret til hinanden [i betydning]. Det samme gør sig gældende, når recitatoren stopper ved ord, der er relateret til hinanden eller kommer i slutningen af en sætning. Når man begynder og stopper, bør recitatoren ikke basere sin begyndelse eller slutning af recitationen ved ajzaa´ (kapitler), ahzaab (halve kapitler) eller a´ashar (ved tidende vers), da han kan være midt i et indbyrdes forbundet afsnit, ligesom den følgende tredivte [af Koranen], der indeholder ord af den Højeste [der kun giver mening, når de bliver læst med det, der er forbundet]: og ærbare, gifte kvinder... (Koranen 4:24); [R.49] [Yusuf sagde:] ´´Jeg frikender ikke mig selv.´´ (Koranen 12:53) [R.50] Det eneste svar, so hans folk gav ham, var... (Koranen 27:56); [R.51] Men den af jer, der er ydmyg over for Allah og Hans Sendebud... (Koranen 33:31); [R.52] Efter ham sendte Vi...

 Nogle lærde anbefaler, at en forsamling samlet [for at høre eller studere] Profetens hadith fred være med ham bør begynde og afslutte med en recitator med en smuk stemme, der reciterer noget kort fra Koranen. I disse sammenhæng bør recitatoren recitere noget hensigtmæssigt og egnet til forsamlingen. Hans recitation bør indeholde vers, hvori der er håb, frygt og formaning, at have afholdenhed i denne verden, at have iver og gøre sig klare til det Hinsides og at mindske forgæves håb om at livet er langt og [vigtigheden af] at have ædle karakter.

 Mange blandt de retskafne generationer bad dem der reciterede med smuk stemme om at recitere, mens de lyttede til det. Der er enighed om, at dette er anbefalelsesværdigt. Det er vanen af overklassen af hengivne tilbedere og de retskafne tilbedere af Allah, og det er en bekræftet sunnah af selveste Profeten fred være med ham Det er bekræftet, at Ibn Masud sagde: ´´Allahs Sendebud fred være med ham sagde til mig: ´´Reciter Koranen for mig.´´ Jeg svarede: ´´Åh, Allahs Sendebud! Skal jeg recitere for dig, men den blev åbenbaret til dig?´´ Han sagde: ´´Jeg elsker at høre den fra andre end mig selv.´´ Så reciterede jeg surah al-Nisa, indtil jeg nåede til dette vers: ´´Hvordan vil det være, når Vi bringer et vidne fra ethvert fælleskab og bringer dig [Muhammad] som vidne for disse [folk]?´´ (Koranen 4:41) Han sagde: ´´Det er nok.´´ Jeg vendte mig mod ham og hans øjne strømmede med tårer.´´ [R.47] (Berettet af Bukhari og Muslim) Darimi og andre fortalte med deres beretterkæder, at Umar ib...

 De tidligere generationers lærde, herunder ledsagerne, efterfølgerne og de lærde fra forskellige regioner efter dem - muslimernes imamer - er enig om, at det anbefales at forskønne stemmen, når man reciterer Koranen. Udtalelser og handlinger er velkendte til yderste grad, så der er ikke brug for at citere enkelte forkomster. Beviset for dette er Allahs Sendebud fred være med ham, der er velkendt blandt almenheden og overklassen: ´´Forskøn Koranen med jeres stemmer,´´ ´´Han fik faktisk mizmar [en smuk melodisk stemme]....´´ og hadithen: ´´Allah lutter ikke omhyggeligt [adhina] til noget...´´ og hadithen: ´´Allah lytter sandelig mere opmærksomt... ´´Alle disse blev nævnt ovenfor. I afsnitet omkring dyderne af tydelig recitation findes hadithen af Abdallah ibn Mughaffal om Profeten fred være med ham, som reciterede i en levende tone. Og der er hadithen fra Sad ibn Abi Waqqas, og hadithen fra Abu Lubaba, at Profeten fred være med ham sagde: ´´Den, der ikke reciterer Koranen melodisk (...

 Jeg siger, at alt dette er i overensstemmelse med det, der tidligere blev nævnt i overstående afsnit: hvis man frygter noget forkasteligt i hørbar [Koranrecitation], bør man ikke gøre den hørbar, og hvis man ikke frygter dette, anbefales det at man gør den hørbar. Og hvis recitationen er fra en gruppe i forsamling, så anbefales det udtrykkeligt at hæve stemmen på grund af det, som vi tidligere nævnte og på grund af den fordel, som det giver andre, når man gør det. Og Allah ved bedst.

 Forkærlighed for at skjule recitation er blevet overleveret fra en gruppe efterfølgere ud af frygt for det, vi har nævnt. Al-Amash sagde: ´´Jeg besøgte Ibrahim [al-Nakhai], mens han læste fra mushaf. En mand bad ham om tilladelse [til gå ind]. Han lukkede mushaf og sagde: ´´Jeg gør det, så han ikke ser, at jeg læser Koranen hver time [af dagen].´´´´ Abu al-Aliya sagde: ´´Jeg sad med ledsagerne af Allahs Sendebud fred være med ham. En af dem sagde: ´´Jeg læste det og det i løbet af natten.´´ De sagde: ´´Det er din del [af belønning] fra den.´´ Hadithen af Uqba ibn Amir giver dem bevis: ´´En, der [reciterer] Koranen offentligt er som den, der giver til velgørenhed offentligt. Og den, der skjuler Koranen er som den, der giver til elgørenhed fortroligt.´´ [R.43] Berettet af Abu Dawud, At-Tirmidhi og Nasai. At-Tirmidhi sagde, at det er en autentisk [hasan] hadith.´´ At-Tirmidhi sagde også, at betydningen af hadithen er, at den, der reciterer Koranen uhørbart, er bedre end en der recite...

 Dette afsnit er vigtigt og bær gives særlig opmærksomhed. Der findes mange ahadith i de omhyggeligt bekræftede hadithbøger og andre [hadithsamlinger], hvilket tyder på, at det anbefales at hæve sin stemme, når man reciterer; der er også beretninger, der angiver, at det er anbefalet at recitere lavt og sænke stemme. (Vi vil give et lille afsnit, der beskæftiger sig med dets kilde, om Allah vil.) [Se side 56.] Imam Abu Hamid al-Ghazali [R.37] og andre lærde har sagt, at måden at forene disse [tilsyneladende] modstridende fortællinger og overleveringer er [at vide], hvis man gør [sin recitation] hemmelig, fjerner det en yderligere fra pralende fremvisning og er således bedre for nogen, der frygter det. Hvis man ikke frygter praleri ved at recitere hørbart og hæver stemmen, er det bedre at være hørbar og hæve stemmen, da der er større indsats involveret og dens gavn til andre er bedre end person gavn. [hørbar recitation] vækker også recitatorens hjerte., samler hans opmærksomhed til a...

 Dette indebærer en forsamling, hvor en eller anden reciterer f.eks. en tiendedel af Koranen [ushur] eller en tredivte [juz] eller noget andet og tier stille, mens en anden reciterer derfra, hvor den førstenævnte slap og så videre. Dette er tilladt og godt. Malik blev spurgt om dette og han sagde: ´´Der er ikke noget problem i det.´´

 Recitation i en gruppe er en anbefalet handling ifølge klare beviser og i henhold til de tidligere retskafne generationer og deres efterfølgeres handlinger. Det er bekræftes med en sand beretterkæde af Abu Hurairah og Abu Said al-Khudri, at Profeten fred være med ham sagde: ´´Ingen gruppe ihukommer Allah uden at engle omfatter dem, barmhjertighed omslutter dem og ro stiger ned til dem og Allah nævner dem til dem i Sin tilstedeværelse.´´ [R.31] (Tirmidhi sagde, at dette er en Hassan Sahih hadith.) Abu HUrairah berettede, at Profeten fred være med ham sagde: ´´En gruppe samles ikke og reciterer og studerer Koranen sammen i et af Allahs, den Højeste, huse uden at ro stiger ned til dem, barmhjertighed omslutter dem, englene omfatter dem og Allah nævner dem til dem i Sin tilstedeværelse.´´ [R.32] (berettet af Muslim og Abu Dawud med en sand bekræftet kæde, der opfylder Bukhari og Muslim kriterier.) Muawiyyah sagde, at Profeten fred være med ham nærmede sig en kreds af sine ledsagere og...

 At recitere Koranen fra mushaf [Koranens tekst] er bedre end recitation fra hukommelse, da det er en form for tilbedelse at kigge i mushaf som man søger, da det kombinerer recitation og at kigge. Dette er hvad nogle af vores Shafii ledsagere, al-Qadi Husain, Abu Hamid al-Ghazali og grupper af de tidligere retskafne generationer har sagt. Al-Imam al-ghazali anfører i al-Ihya, at mange af ledsagerne reciterede fra mushaf og fandt det forkasteligt, at en enkel dag gik uden at kigge i mushaf. [R.30] Ibn Abi Dawud fortalte beretninger fra mange af de tidligere retkafne generationer, at de reciterede fra mushaf og jeg kan ikke se nogen uenighed deri. Hvis der bliver sagt, at dette går tilbage til de forskellige mennesker vi har med at gøre, f.eks. så bliver recitation fra mushaf foretrukket for den, der har (khushu) ærbødighed [for Allah] og som kan reflektere [over Koranen] hvad enten han læser fra mushaf eller fra hukommelse; og recitation fra hukommelse bliver fortrukket for den, hvi...

 Nogle lærde brød sig ikke om at overtræde mushafs orden. Ibn Abi Dawud berettede fra al-Hasan [al-Basri], at han ikke brød sig om at overtræde mushafs orden. [R.28] [Han berettede] med sin sande bekræftede kæde, at Abdallah ibn Masud fik fortalt om en person, der reciterede [dele af] Koranen i omvendt rækkefølge: ´´Dette er en person med et omvendt hjerte´´, sagde han. [R.29] Recitation af et kapitel omvendt fra dets slutning til begyndelsen er strengt forbudt, da det fjerner aspekter det mirakuløse i Koranen [ijaz] og fjerner visdommen lagt i versenes bestemte rækkefølge. Ibn Abi Dawud berettede fra Imam Ibrahim al-Nakhai (den ærede efterfølger [tabii]) og fra Imam Malik ibn Anas, at de begge ikke brød sig o dette, og at Malik irettesatte for denne praksis og sagde at det var en mægtig synd. Underisning af børn fra mushafs slutning mod dens begyndelse er en god ting at gære og ikke relevant for denne diskussion, da det er en usammenhængende recitation gennem flere dage. Desuden b...

 De lærde sagde, at det er bedre at recitere i rækkefølgen af mushaf [Koranens tekst]. [For eksempel] reciterer man al-Fatiha (1), så al-Baqara (2), derefter al Imran (3), så det der følger i rækkefølge - uanset om man reciterer under bøn eller ej. Nogle af vores Shafii ledsagere sagde endda, at hvis han reciterede al-Nas (114) i den første raka bør man læse al-Baqara (2) i den anden efter al-Fatiha (1). Nogle af vores Shafii ledsagere har sagt, at det anbefales, når man reciterer et kapitel, at læse det, der kommer lige efter. Dette støttes af, at mushafs orden blev arrangeret på denne måde ud af guddommelig visdom. Så man bør bevare [ordene] med de undtagelser, der er nævnt i sharia, såsom morgenbønnen på en fredag, hvori man reciterer surah al-Sajda (32) i den første raka og surah al-Insan [R.23] (76); [R.24] i den anden; Eid-bønnen, hvori man reciterer surah Qaf (50) i den første raka og surah al-Qamr (54) i den anden [R.25]; de to sunnah raka af morgenbønnen, hvor surah al-Kaf...

 Hvis recitatoren begynder at recitere med en af de syv godkendte recitationer, bør han ikke afbryde den så længe ordene [som han reciterer] forblive forbundne. Han kan dog recitere med en anden af de syv recitationer, når ordene ikke længere er forbudne [ved en naturlig pause]. Men det er bedre for ham at forsætte med den første recitation i hele seancen. 

 Det er tilladt at recitere [Koranen] ved hjælp at de syv anerkendte recitationer. [R.22] Det er ikke tilladt at bruge andre end de syv eller bruge shadh [afgivende] beretninger overleveret fra de syv recitatorer. Dette vil komme i kapitel 7 (om Allah, den Højeste, vil), hvori [vi] belyser, hvordan de retslærde er enige om, at den der reciterer på [en ulovlig måde] bør angre. Vores Shafii ledsagere og andre sagde, at hvis man skulle recitere med shadh i sin bøn, ville ens bøn være ugyldig, hvis man kendte [kendelsen, der forbød det]. Hvis an er uvidende om det, er bønnen gyldig, men man bliver ikke belønnet for denne recitation. Imam Abu ibn Abd al-Barr, som har husket hvad de lærde er enige om, beretter at der er enighed blandt muslimerne om, at det er uacceptabelt at recitere med en shadh recitation, og at man ikke beder bag nogen, der reciterer sådan. De lærde sagde, at hvem der end reciterer med en shadh recitation uden at have viden om [selve recitationen] eller at det ikke er...

 Det er ikke tilladt at recitere Koranen på et [ikke-arabisk] sprog uanset om recitatoren er god til arabisk eller ej, og uanset om det finder sted under bønnen eller ej. Hvis man reciterer Koranen på et fremmedsprog under bønnen, er ens bøn ugyldig. Dette er vores skole og skolen af Malik, Ahmad, Dawud og Abu Bakr ibn Mundhir. Abu Hanifah sagde, at det er tilladt og det er gyldigt at bede ved at bruge [et fremmedsprog]. [R.21] Abu Yusuf sagde. at det er tilladt for en person, der ikke er kyndig i arabisk, men ikke tilladt for nogen, der er.

 En person, som deltager i en forsamling, og som ser en af disse kritisable ting, som vi nævnte eller ligende, skal forbyde det i videst mulige omfang: med hånden for den, der kan, med tungen for den, der ikke kan gøre det med hånden, men kan med ord, og hvis ikke [med hånden eller tungen], så fordømmer han det med sit hjerte Og Allah ved bedst. 

 Andre ting [som man bør undgå] omfatter at være rastløs med hænderne eller lignende. Idet man tiltaler sin Herre, den Ophøjede og Ærede, bør man ikke være rastløs med hænderne. Og disse emner omfatter at se på noget, der forstyrre sindet. Mere afskyeligt end alt dette er at se på noget som ikke er tilladt, såsom at kigge på en ung mand, der ikke kan gro skæg eller andet, for sandelig at kigge på en ung skøn teenager, som ikke kan gro skæg uden behov er ikke tilladt- Dette omfatter at kigge med lyst eller andet, uanset om man bliver fristet eller ej. Dette er den korrekte valgte holdning iblandt de lærde, ligeledes har Imam Shafii og mange andre lærde citeret, at det ikke er tilladt og beviset for dette  er Allahs, den Ophøjede, tale; ´´Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke´´, fordi disse unge mænd kan ligne en kvinde af udseende og nogle eller mange af dem kan være skønnere end mange kvinder, hvilket kan være årsag til at tænke dårligt, og gøre det lettere at...

 Blandt de ting, der bør understreges, er at beskytte Koranen mod ting, som nogle ubetænksomme recitatorer kan forsømme, når de samles. [Den understregede etikette] omfatter at undgå at grine, larm og tale under en recitation med undtagelse af absolut nødvendige ord. Recitatoren skal overholde Allahs, den Højeste, erklæring: ´´Når Koranen bliver læst op, skal I lytte til den og være stille! Måske vil I finde barmhjertighed!´´ (Koranen 7:204) Recitatoren skal følge, hvad Ibn Abi Dawud berettede om Ibn Umar: ´´Når han reciterede Koranen [uden for bønnen], talte han ikke før han blev færdig med det, han ønskede at recitere.´´ Bukhari berettede det i sin Sahih og sagde: ´´Han talte ikke før han afsluttede [sin recitation].´´ Han nævnte det i ´´kapitlet omkring Tafsir´´, hvor Allah, den Højeste, siger: ´´Jeres kvinder er pløjejord for jer.´´ [R.19] (Koranen 2:223)

 Hvad vi nævnte omkring at spørge og søge beskyttelse [under recitationen] er en del af Imam al-Shafiis madhhab og flertallet af de lærde. Abu Hanifah sagde imidlertid, at dette ikke anbefales, men snarere er uønsket i bøn. [R.18] Det korrekte standpunkt er majoritetsholdningen baseret på alt, hvad vi har nævnt.