Islam

 Abu Salamah bin Abdur-Rahman reporeted: I along with the foster brother of Aisha went to her and he asked about the bath of the Messenger of Allah salla alayhi wa sallam because of Janabah. She called for a vessel equal to one sa´´ and she took a bath, and there was a curtain between us and her. She poured water on her head thrice, and (Abu Salamah) said: ´´The wives of the Prophet salla alayhi wa sallam used to collect hair on their heads and these lopped up to ears (and did not go beyond that).´´

 Maimunah the wife of the Prophet salla alayhi wa sallam narrated: I placed water near the Messenger of Allah salla alayhi wa sallam to take a bath because of (after his seminal discharge). He washed his hands twice or thrice, and then put his hand in the vessel and poured water over his parivate parts and washed them with his left hand. He then struck his hand on the earth and rubbed it hard and then performed Wudhu´ for the prayer, and then poured three handfuls of wather on his head and then washed his whole body after which he moved aside from the place and washed his feet, and then I bourht a towel but he refused it.

 Anas bin Malik narrated: Umm Sulaim (the grandmother of Ishaq) came to the Messenger of Allah salla alayhi wa sallam in the presence of ´Aisha and said to him: ´´O Messenger of Allah, does a woman see what man sees in dream and she experience in dream what a man experiences (wet dream)?´´ ´Aisha remarked: ´´O Umm Sulaim, you brought humiliation to women; may your right hand be convered with dust.´´ He (the Messenger of Allah salla alayhi wa sallam) said to ´Aisha: ´´´Rather, your hans be covered with dust. (And addressing Umm Sulaim he said) Certainly, O Umm Sulaim, she should take a bath if she experiences wet dream.´´

 Abu Musa reported: There was a difference of opinion between a group of Muhajir and a group of Ansar on the point of a dispute (i.e., bath is obligatory or not). The Ansar said: ´´Having a bath is due onlu after seminal discharge.´´ The Muhajir said: ´´When a man has sexual intercourse, a bath becomes obligatory (no mater whether or not there is seminal discharge).´´ Abu Mysa said: ´´Well, I will satisfy you on this (issue).´´ He said: I wnet to Aisha and sought her permission and it was granted, and I said to her: ´´Oh Mother (or: Mother of the believers)! I wnt to ask you about a matter but I feel shy of you.´´ She said: ´´Don´t fell shy to ask me about a thing which you would ask your mother who gave you birth, for I am your mother too.´´ Upon this I said: ´´What makes a bath obligatory?´´ She replied: ´´You have come to the wellinformed! The Messenger of Allah salla alayhi wa sallam said: ´´When a man sits between her four limbs and the circumcised parts touch each other, a ba...

 ´Abdur-Rahman reported that his father Abu Sa´id Al-Khudri said: I went to Quba with the Messenger of Allah salla alayhi wa sallam on Monday until we reached Banu Salim. The Messenger of Allah salla alayhi wa sallam stood at the door of ´Itban and called him loudly. So he came out dragging his lzar (lower garment). Upon this the Messenger of Allah salla alayhi wa sallam said: ´´We rushed this man out.´´ ltban said: ´´O Messenger of Allah, if a man is rushed out while having an interourse with his wife and separates himself from her before he discharges, what should he do?´´ The Messenger of Allah salla alayhi wa sallam said: ´´The bath becomes obligatory only after seminal discharge.´´

 I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste. Lovet være Allah, som har skabt himlene og jorden og frembragt mørke og lys. Alligevel sætter de vantro andre ved siden af deres Herre. Han er Den, som skabte jer af ler, og som derefter bestemte et tidspunkt (for jeres død), og hos Ham er et fastlagt tidspunkt (for Dommens Dag). Alligevel tvivler I. Både i himlene og på jorden er Han Gud. Han kender til jeres hemmeligholdte (tanker) og jeres tilkendegivne (ord), og Han ved, hvad I har fortjent. Der kommer ikke et eneste vers til den )i.e. mekkanerne) fra deres Herre, uden at de vender sig bort derfra. Sandelig, de har fornægtet sandheden, da den kom til dem. Sandheden om det, de plejede at håne, vil snart komme til dem. Har de ikke set, hvor mange generationer Vi har tilintetgjort før dem? På jorden havde Vi skænket dem så gunstige muligheder, som Vi (end) ikke har skænket jer, og fra himlen nedsendte Vi rigelig (regn) over dem og lod bække rinde under dem. Men så tilintetgjorde Vi...

 Man bær recitere i raka af sunnah [bønnen før] morgenbønnen - efter surah al-Fatiha - surah al-Kafirun (109) i den første raka og surah al-Ikhlas (112) i den anden. Hvis man vil, kan man recitere vers 126 [af al-Baqara] i den første og vers 64 [af al Imran] i den anden. [Dette er] fordi de begge er omhyggeligt bekræftede fra Allahs Sendebuds fred være med ham handlinger. [R.2] I den første raka af solnedgangens sunnah-bøn skal man recitere surah al-Kafirun og i den anden surah al-Ikhlas. Man bør også recitere to i de to raka af tawwaf [at kredse omkring kaba] og de to raka af istikhara [bønnen for at sige vejledning]. Når man beder witr med tre raka bør man i den første [raka] recitere surah al-Ala (87), surah al-Kafirun i den anden (109) og i den tredje surah al-Ikhlas (112), surah al-Falaq (112) og surah al-Nas (114).

 Det er sunnah at recitere - efter surah al-Fatiha - hele surah al-Sajda (32) i den første raka og hele surah al-Insan (76) i den anden. Man bær ikke gør det, som mange imamer i moskeer gør, nemlig at begrænse [recitationen] til et par vers fra hver [surah] og derefter trække recitationen ud. I stedet bør man læse dem begge i deres fulde længde og gøre sin recitation tydelig, hurtig og uden afbrydelse.  Det er sunnah at recitere hele surah al-Jumua (62) i den første raka og hele surah al-Munafiqin (63) i den anden i fredagsbønnen. Hvis man vil [kan man recitere] surah al-Ala (87) [i den første raka] og surah al-Ghashiya (88) i den anden, da begge former for praksis er omhyggeligt bekræftet af Allahs Sendebud fred være med ham. [R.1] Man bær ikke begrænse [recitationen[ til en del af suraherne, men bær gøre som vi lige har sagt. Sunnah i Eid-bønnen er [at recitere] hele surah Qaf (50) i den første raka og hele surah al-Qamr (54) i den anden. Hvis man vil, kan man recitere surah...

 Man bær være særlig opmærksom på at recitere surah Ya Sin (36), surah al-Waqia (56) og surah al-Mulk (67).

 Der er meget i Profetens sædvane [sunnah] om at være opmærksom på at recitere Koranen i løbet af måneden ramadan og endnu mere i løbet af dens sidste ti nætter, hvor dens ulige nætter bliver særligt fremhævet. Desuden de første ti dage af [måneden] Dhul.Hijja, Arafa-dagen, om fredagen, efter daggry og i løbet af natten.

 I skal vide, at dette emne er stort, og det er umuligt at omfatte det hele alene på grund af antallet aspekter, der er blevet talt om. Ikke desto mindre vil vi berøre det meste eller faktisk meget af dette ved at anvende kortfattede udtryk, da det meste af det, som vi vil nævne, er kendt for lærde/studerende og lægmanden. Jeg vil derfor ikke give de tekstmæssige beviser for det meste [af det følgende].

Der vil komme en tid inden dommedagen, hvor der vil blive bygget høje bygninger. Og det ser vi allerede nu i vores tid, og der vil komme alkohol og det ser vi også allerede. Og der vil være stoffer af den ene slags eller anden anden slags, det ser vi også allerede i vores tid nu og her. Der vil komme letpåklædte kvinder der går rundt på gader og stræder, og som i kan se sker det også i reklamerne, på tvet. Det er nogle af de tegn der vil være inden dommedagen. Men det er kun Allah der ved hvornår Dommedagen faktisk kommer ingen undtagen Allah ved hvornår dommedagen, kommer men der vil være nogle tegn inden da. Her er der et link til lidt om Dommedagen https://www.youtube.com/watch?v=5awCFQirslw

 Ibn Abo Dawud berettede fra Abu Juhayfa, ledsagerne - hans navn er Wahb ibn Abdallah ifølge en holdning - og fra al-Hasan al-Basri og Ibrahim al-Nakhai, at de ikke kunne lide dette. [R.10] Den fortrukne holdning er, at dette ikke er forkasteligt. Det er snarere en anbefalet sunnah, da det er fastslået, at Aisha sagde: ´´Hver nat, når Profeten gik i seng, samlede han sine hænder, blæste i dem og reciterede så i dem [surah al-Ikhlas, surah al-Falaq og surah al-Nas] og tørrede derefter med sine hænder, hvad han kunne af sin krop, begyndende med hovedet og ansigtet og kroppens forside. Han gjorde det tre gang.´´ (Bukhari og Muslim berettede det i sine bøger.) Aisha sagde: ´´Da han blev træt, pustede jeg for ham [med surah al-Falaq og surah al-Nas] og tørrede med hans hånd for dens velsignelser [baraka].´´ Og i nogle beretninger: ´´Da han blev syg, læste han over sig selv [surah al-Ikhlas, surah al-falaq og surah al-Nas] og pustede derefter.´´ Sprogforskere sagde, at ´´puste´´ [al-Nafa...

 Vores skole hævder, at det er forkasteligt at udsmykke vægge og tøj med Koranen og Allahs, den Højeste, navne, Ata sagde, at der ikke er skade i at skrive Koranen på en moskes qibla. Malik sagde, at der ikke er skade i at skrive Koranens bogstaver, hvis det var på et væv eller læder, hvis det bliver syet over. Nogle af vores Shafii ledsagere sagde, at det ikke var ulovligt, hvis Koranen var skrevet på en lille amulet sammen med noget andet. Men det er bedre ikke at gøre det, da det vil blive båret i en tilstand af rituel urenhed [som uundgåeligt opstår].  Hvis det er skrevet, bær det blive beskyttet, som Imam Malik havde sagt. Abu Amr ibn al-Salam ibn Salah gav en religiøs dom med denne [sidste holdning].

 De lærde var uenige om skikken med at skrive Koranen [og derefter lægge det] i et kar og derefter vaske og give det at drikke til en syg. Al Hasan al-Basri, Mujahid, Abu Qilaba og al-Awzai sagde, at der ikke er nogen skade i det. Al-Nakhai kunne ikke lide det. Al-Qadi Husain, al-Baghawi og andre af vores Shafii ledsagere sagde, at hvis man skrev Koranen på noget spiseligt, ligesom bagværk, er der ingen skade i at spise det. Al-Qadi [Husain] sagde, at hvis man skrev det på træ, er det forkasteligt at brænde det.

 En ikke-muslim bør ikke forhindres i at lytte til Koranen; Dette er baseret på udtalelsen af Allah, den Højeste: ´´Hvis en af dem, der sætter andre ved side, søger beskyttelse his dig, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Allahs ord!´´ (Koranen 9:6) Men han er forhindret i at røre mushaf. [R.7] Er det tilladt at lære ham Koranen? Vores shafii ledsagere sagde, at hvis man ikke forventer, at han træder ind i Islam, er det ikke tilladt at undervise ham; og hvis man forventer, at han træder ind i Islam er der to holdninger; den sikreste er, at det er tilladt i håb om at han træder ind i Islam, og den anden er, at det ikke er tilladt, ligesom det ikke er tilladt at sælge ham en mushaf, selvom det forventes at han træder ind i Islam. [R.8] Hvis vi ser [en afgudsdyrker]. lære [Koranen], forhindrer vi ham` der er to holdninger. [R.9]

 Det er ikke forklasteligt at sige: ´´Det er recitationen af Abu Amr´´, ´´recitationen af Nafi´´, ´´Hamza´´, ´´al-Kisai´´ eller nogen anden. Det er den foretrukne holdning, der er i overensstemmelse med hadlingen af de tidligere generationer uden indvendinger. Ibn Abi Dawud berettede imidlertid, at Ibrahim al-Nakhai sagde: ´´De kunne ikke lide det, da der blev sagt, ´´Sunnah af den og den´´ og ´´recitation af den og den.´´ Den sikre holdning er den, vi lige har nævnt.

 Der er to udtaler af ordet ´´Surah´´: [at nævne] hamza og udelade det. Det er renere sprogligt at udelade det, og det er det, der er i Koranen. Blandt dem, der nævnte de to udtaler er Ibn Qutayba i [bogen] Gharib al-Hadith.

 Det er tilladt at sige: ´´Surah al-Baqara´´, ´´surah al-Imran´´, ´´surah al-Nisa´´, ´´surah al-Maida´´ og ligeledes for alle suraher, uden at der er nogen fornærmelse i [at sige surah]. Nogle lærde fra de tidlige generationer kunne ikke lide det. Deres holdning er, at man skal sige: ´´Surahen, hvori koen [al-baqara] er nævnt´´, ´´Surahen, hvori familien af Imran er nævnt´´, ´´surahen, hvori kvinder nævnes´´ og så videre. Den korrekte holdning er den første, da den er berettet i Sahihain [Bukhari og Muslim], at selveste Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Surah al-Baqara´´, ´´Surah al-Kahf og mange andre tilfælde. Det samme er berettet fra ledsagerne. Abdallah Ibn Masud sagde: ´´Dette er stedet, vhor surah al-Baqara blev åbenbaret.´´ Og det blev berettet fra [Abdallah ibn Masud] i Sahihain [Bukhari og Muslim]: ´´Jeg reciterede surah al-Nisa til Allahs Sendebud fred være me dham.´´ Der er utallige ahadith og udtalelser af de retskafne forfædre om dette.

 Det er forkasteligt at sige: ´´Jeg har glemt det og det vers.´´ Man bær i stedet sige: ´´Jeg blev tvunget til glemme det´´ eller ´´jeg blev tvunget til at forsømme det´´, for det er berettet i sahihain [af Bukhari og Muslim], at Abdallah ibn Masud udtalte, at Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Lad ingen af jer sige ´´Jeg glemte det og det vers´´, med snarere, at det er noget han blev tvunget til at glemme.´´ Også i en beretning i Sahihain [Bukhari og Muslim]: ´´Lad ingen af jer sige: ´´Jeg har gemt det og det vers´´; han blev faktisk tvunget til at glemme.´´ [R.5] Det er også berettet i Sahihain, at Aisha sagde, at Profeten fred være med ham hørte en mand recitere og sagde: ´´Må Allah skænke ham barmhjertighed! Han har mindet mig om et vers, som jeg blev tvunget til at udelade.´´ Og i en anden beretning i [Bukhari]: [R.6] ´´Jeg blev tvunget til at glemme det.´´ Det som Ibn Abi Dawud berettede - at Abu Abd al-Rahman al-Sulami, den berømte efterfølger, sagde: ´´Sig ikke: ´´J...

 Nogen, der ønsker at stille et spørgsmål - for eksempel hvorfor et vers forudgår et andet eller hensigtmæssigheden af et vers i en bestemt sammenhæng - bør sige: ´´Hvad er visdommen i dette?´´

 Det er ulovligt at diskutere og argumentere om Koranen uden berettigelse, som i tilfælde af en person, for hvem det bliver tydeligt, at der er en overvejende sandsynlighed, at et vers er i strid med hans holdning og der er en svag mulighed for at stemme overens med den, men han stadig anvender det til sin holdning. Faktisk forsætter han med at diskutere det selv om det er tydeligt for ham, at det er i strid med hans synspunkt. (Men hvis dette ikke er tydeligt for ham, er han undskyldt.) Det er pålideligt bekræftet, at Sendebuddet fred være med ham sagde: ´´At diskutere om Koranen er vantro.´´ [R.4] Al-Khattabi sagde: ´´Hvad der menes med ´´diskutere´´ her er ´´at tvivle´´.. Andre holdninger siger, at det er ´´debattere´´ i sig selv er tvivltsomt eller ´´debatten´´ af lunefuld mennesker vedrørende vers, der taler om skæbne og lignende.

 Det er ikke nok blot kende arabisk. Man skal snarere også vide alt, som de kvalificerede lærde af forklaring har sagt om [et bestemt Koranafsnit], for de kan have enighed om, at det åbenbare [betydning af et vers for eksempel] noget der skal ses bort fra, og at det, der er tilsigtet er en bestemt eller underforstået betydning eller noget andet i strid med det åbenbare. Ligeledes, hvis et udtryk har forskellige betydninger, og det er kendt, at en af disse betydninger er tilsigtet, forklarer man så hver forekomst [af udtrykket], der kommer [særskilt]. Alt det foregående [afbilder], at det er tilbyde forklaring ved hjælp af [ukvalificeret] holdning, og dette er ulovligt. Og Allah ved bedst.

 Personer, der forklarer, og som kommer med sin holdninger uden gyldige beviser bør kategoriseres som følger: (1) En, der bruger et vers for at retfærdiggøre gyldigheden af sin særlige madhhab [juridisk tilgang] og til at styrke sine tanker, selvom meningen med verset ikke dominerer i hans sind som [et bevis for hans holdning], men han søger dog kun at sejre over sin modstander; (2) En, der har til hensigt at kalde til det gode, men bruger et vers til at retfærdiggøre sin position uden [at versets] indikation er tydelig for ham; og (3) En, der forklarer [Koranens] arabiske udtryk uden at være fortrolig med deres betydninger, som de lærde er, mens udtrykkene er noget, der kun kan forstås ved hjælp af kvalificerede lærde af arabisk og forklaring. Det omfatter belysning af et udtryks betydning og dets grammatiske bøjninger, hvad det indeholder i from af ellipser, forkortelse, indskud, bogstavelige og metaforiske betydninger, universel og begrænset [betydning], tvetydige og detaljerede...

 Det er forbudt at fortolke Koranen uden viden [og kvalifikation] og tale om dens betydning. Der er mange ahadith om dette, og der er enighed om det. Det er tilladt og passende, at kun de lærde forklarer [Koranen]; der er også enighed om dette. Når nogen er kvalificeret til at forklare Koranen - en, som samler alle værktøjerne [videnskaber der skal til for at fortolke Koranen], hvorigennem [Koranens] betydninger bliver kendt og den tilsigtede betydning bliver særlig tydelig for ham - må han faktisk gerne forklare den, hvis det er opnået gennem uafhængig intellektuel argumentation [ijtihad]. Sådanne spørgsmål omfatter [bogens] betydninger og kendelser - det skjulte og det åbenbare - det der er universelt og det, der er begrænset, grammatiske bøjninger og mere. Men hvis det er noget, der ikke er opnået gennem uafhængig intellektuel argumentation, men ved at overlevere [andres tanker] [R.3] og forklare sproglige udtryk, er det ikke tilladt for en at kommunikere dette undtagen gennem g...

 Muslimerne er enige om, at det er obligatorisk at ophøje [respektere] den mægtige Koran uden undtagelse, at erklære den for at være uden enhver ufuldkommenhed og at beskytte den. De er enige om at den, der med vilje benægter et enkelt bogstav, som der er enighed om eller med vilje tilføjer et enkelt bogstav, som ingen reciterede, er vantro. Imam og hadithmester Abu al-Fadæ al-Qadi Lyad sagde: Enhver, der bevist forklejner Koranen, selveste teksten [mushaf] eller noget deraf, taler dårligt om den, afviser et af dens bogstaver, ikke tror på noget, som er tydeligt, hvad enten det er en kendelse eller en beretning, afviser det der er bekræftet eller bekræfter det der er afvist, eller er i tvivl om noget af det - er vantro ifølge muslimernes enighed. Det er det samme, hvis han skulle afvise toraen, evangeliet eller Allahs åbenbarede bøger. Hvis han ikke skulle tro på dem, tale dårligt om dem eller forklejne dem, er han vantro. Muslimer er enige om, at Koranen reciteres i alle lande og ...

 Det er berettet i Muslim Sahih, at Tamim al-Dari sagde: ´´Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Religion er oprigtighed.´´ Vi sagde: ´´Mod hvem?´´ Han sagde: ´´Mod Allah, Hans Bog, Hans Sendebud fred være med ham, muslimernes ledere og deres almene befolkning.´´´´ De lærde sagde, at det at have oprigtighed mod Allahs Bog er at tro på, at det er Allahs, den Højeste, tale og Hans åbenbaring; at det ikke ligner noget fra folks ord; og at folk i det hele taget ikke er i stand til noget lignende. [Oprigtighed er] at lovprise dens herlighed, recitere den og give recitationen af  den dens ret - at forskønne den, at være ydmyg, mens man gør det, og udtale dens bogstaver korrekt. [Oprigtighed er] at forsvare den fra afvigernes fejlfortolkninger og tyrannernes modstand, at tro på alt som den indeholder, overholde dens lovkendelser og at forstå dens viden og eksempler. [Det er] at være opmærksom på dens formaninger; at tænke over dens fantatiske vidundere; at handle ifølge dens ent...

 Der er flere emner vedrørende fuldførelse af Koranrecitationen [Khatma]. 1. HVORNÅR SKAL MAN FÆRDIGGØ? Den første etikette vedrører tidsplanen. Som tidligere nævnt foretrækkes det, at nogen, der reciterer Koranen på egen hånd, at fuldende den under bønnen. Og at det er foretrukket, at det sker i den anden raka af den obligatoriske morgenbøn eller i de to sunnah (raka) af solnedgangsbønnen og i morgendagens to raka er bedre.  Det foretrækkes at færdiggør [Khatma] i begyndelsen af dagen i den ene omgang [af recitationen] og ved slutningen af dagen i den næste omgang. Når nogen afslutter recitationen udenfor bønnen eller en gruppe færdiggør i forsamling, anbefales det, som vi tidligere nævnte, at det er i begyndelsen af dagen eller i begyndelsen af natten. Ifølge nogle lærde er begyndelsen af dagen bedre. 2. FASTE PÅ DAGEN AF KHATMA: Det anbefales at faste på selve dagen af khatma, medmindre den falder på en dag, hvor det er forbudt at faste ifølge sharia. Ibn Abi Dawud beretted...

 Hvis nogen ønsker at bruge et vers som bevis [for sit argument] kan han sige: ´´Allah, den Højeste, sagde det og det.´´ eller ´´Allah den Højeste, siger det og det.´´ Ingen af dem er forkastelige. Dette er den pålidelige, fortrukne holdning, der følger handlingen af de tidlige generationer og dem efter. Ibn Abi Dawud berettede, at Mutarrif ibn Abdallah ibn al-Shikhkhir, den velkendte efterfølger, sagde: ´´Sig ikke: ´´Allah, den højeste, siger.´´ Sig i stedet: ´´Allah, den Højeste, sagde.´´ Det Mutarrif afviste er dog i strid med det der er nævnt i Koranen, sunnah, og hvad ledsagerne og folk efter dem gjorde, da selveste Allah, den Højeste, har sagt, ´´men Allah siger sandheden. Han viser vejen.´´ (Koranen 33:4) I Muslims Sahih, berettet Abu Dharr, at Allahs Sendebud fred være med ham sagde: ´´Allah, den Ædle og Højeste, siger: ´´Den, der møder frem med en god handling, vil få ti gange så meget igen.´´´´ (Koranen 6:260) [R.105] I Bukharis Sahih, i kapitlet om kommentaren om verset:...

 Hvis recitatoren bliver tavs og ikke ved, hvad der følger efter stedet, hvor han stoppede og spørger en anden, bør man følge etiketten som berettet fra Abdallah ibn Masud, Ibrahim al-Nakhai og Bashir ibn Abi Masud. De sagde: ´´Hvis en af jer spørger sin bror om et vers, skal han læse det, der kommer før det og så forblive tavs. Han bør ikke stille unødige spørgsmål.´´ [R.104]

 Den bedste recitation er under bønnen. Holdningen af al-Shafii og andre er, at forlængelse af ens oprejste position under bønnen er bedre end forlængelse af sujud. Uden for bønnen er det bedst at recitere om natten - den sidste halvdel af natten er bedre end den første. Og recitation mellem solnedgangs- og nattebønnen er også foretrukket. Når man reciterer i løbet af dagen, er det bedste tidspunkt efter morgenbønnen. Det er ikke forkasteligt at recitere når som helst i løbet af dagen, fordi man tror at tidspunktet er forbundet med noget bestemt. Det Ibn Abi Dawud berettede fra Muadh ibn Rifaa fra hans shuyukh - at de ikke kunne lide at recitere Koranen efter eftermiddagsbønnen og sagde, at det er tiden, hvor jøderne studerer - afvises og er ubegrundet. De særlige foretrukne dage [til recitere] er fredag, mandag, torsdag og Arafa-dagen. De [fortrukne] til [sammenhængende dage] er de sidste ti af ramadan, de første to af Dhul-Jijja. Den [fortrukne] måned er ramadan.

 Når man rejser sig fra sujud for at recitere, skal man stå helt oprejst. Når man står helt oprejst, anbefales det at recitere noget [mere af Koranen] og derefter udføre ruku, selvom det er tilladt, hvis man står oprejst og så straks udfører ruku uden [yderligere] recitation.

 Når man rejser sig fra sujud, står man og hviler sig ikke kortvarigt ved at sidde [som man gøre mellem raka i bønnen]. Der er ingen uenighed om dette. Dette nævnes sjældent, og der er få som har tilrådet det. Men blandt dem, som har nævnt det er al-Qadi Hussain, al-Baghawi og al-Rafii. Dette er anderledes end sujud af bønnen, da den pålidelige og utvetydigt foretrukne holdning af al-Shafii - hvorom der er omhyggelige bekræftede ahadith i Bukhari og andre samlinger - er det, der er anbefalet i alle bønner at hvile kortvarigt ved at sidde umiddelbart efter den anden sujud i den første raka, og fra den tredje i bønnen med fire dele. [R.103]

 Etiketten angående måden at udføre suud og påkaldelse [tasbih] er som vi tidligere nævnte om sujud uden for bønnen. Men hvis man udfører sujud, mens man leder andre i bøn, bør man ikke forlænge påkaldelsen medmindre man ved, at de foretrækker, at den er langvarig. 

 Den anden situation er sujud af recitation under bønnen. Man siger ikke ´´Allahuakbar´´ i åbningen. Men det anbefales at sige ´´Allahu akbar´´ ved sujud, men man løfter ikke hænderne. Man siger også ´´allahu Akbar´´, når man rejser sig fra sujud. Dette er den pålidelige velkendte holdning, som flertallet har sagt. Abu Ali ibn Abi Hurairah, er en af vores Shafii ledsagere, sagde, at man siger ´´Allahu Akbar´´ ved sujud, men ikke når man rejser sig fra den. Men den første [holdning] er den velkendte.

 Når man bliver færdig med at sige tasbih og bønfaldelserne [i sujud], løfter man sit hoved og siger ´´Allahuakbar.´´ Men er det nødvendigt at sige [hilsen] ´´al-Salamualaykum´´? Der er to velkendte holdninger nedskrevet fra al-Shafii. Den stærkere ifølge flertallet af vores ledsagere er, at [hilsen] faktisk er påkrevet, fordi den kræver åbningstakbir ligesom begravelsesbønnen. Dette understøttes af det som Abu Dawud berettede med sin sande bekræftede beretterkæde, at Abdullah Ibn Masud: ´´Plejede at recitere et vers af sujud, udførte sujud og sagde derefter al-salamualaykum...´´ Den anden holdning er, at [hilsen] ikke er påkrevet ligesom sujud for Koranrecitation under bøn, fordi det ikke er berettet fra Profeten fred være med ham.  Hvis man følger den første holdning har [sujud for recitation] så brug for tashahud [´´Åh, Allah, send velsignelser til Muhammad som Du har sendt dem til Ibrahim...´´]? Der er to holdninger om dette. stærkere holdning er, at den ikke behøver det l...

 Når man udfører sujud, skal man overholde sujuds etikette vedrørende måden sujud udføres på samt bønfaldelser [tasbih]. Måden er følgende: (1) man lægger sine hænder på jorden parallelt med sine skudre; (2) sætter sine fingre sammen og peger dem mod qibla (3) tager [sine hænder] ud af ærmerne og lægger dem direkte på overfladen, hvorpå man beder; (4) stritter sine albuer ud til siderne og løfter sin mave fra lårene hvis man er en mand (en kvinde eller en harmafrodit stritter ikke med dem); [R.101] (5) man løfter sin bagende højere end sit hoved, og sætter sin pande og næse fast på overfladen, hvorpå man beder, (6) og kommer til hvile under sin sujud. Vores Shafii ledsagere sagde om udførelse af bønfaldelser [tasbih] under sujud, at det er samme bønfaldelser, som han normalt udfører i sin sujud under bønnen. Han siger derfor tre gange ´´Subhana rabii al-ala´´ [´´Min Herre, den Største, som er hævet over enhver ufuldkommenhed´´], så kan man sige: ´´Allahummah laka sajadtu wa bika am...

 Hvis man laver hensigt at udfører sujud af recitation stående, siger man åbningen ´´Allahuakbar´´ men man står, og siger ´´Allahuakbar´´ igen for sin faktiske sujud, mens man går ned. Hvis man sidder, har en gruppe af vores Shafii ledsagere sagt, at det er ønskeligt at stå og sige åbningen ´´Allahuakbar´´, mens man står, og så går ned i sujud, ligesom man stod til at begynde med. Beviset for dette er, at denne analogi svarer til åbningen ´´Allahuakbar´´ og sujud under bønnen. Vores imamer fra vores Shafii ledsagere, der utvivltsomt mener dette, omfatter Shaikh Abu Muhammad al-Juwayni, al-Qadi Husain og hans to ledsagere [forfatteren af al-Tatimmah [R.99] og al-Tahdhib [R.100] og imamen samt de nærtstuderende Abu al-Qasim al-Rafii, Imam al-Haramain [al-Juwayni] berettede den fra sin far, al-Shaikh Abu Muhammad, men afviste dette ved at sige: ´´Jeg kan ikke se nogen kilde eller omtale af dette.´´  Imam al-Haramanins erklæring er indlysende, da intet  vedrørende dette er be...

 Den, der udfører sujud for Koranrecitation [eri enten] to tilstande: uden for bønnen eller i løbet af den. Hvis det er udenfor bønnen og man ønsker at udføre sujud, gør man følgende: (1) Han gør hensigt om at udføre sujud af recitation; (2) siger åbningen ´´Allahuakbar´´ [Takbirat al-ihram], løfter sine hænder parallelt med sine skuldre, ligesom man gør for åbningen ´´Allahuakbar´´ af enhver bæn, (3) man siger så et andet ´´Allahuakbar´´ for at bevæge sig mod sujud, men løfter ikke sine hænder under den. At sige ´´Allahuakbar´´ en anden gang anbefales og er ikke en betingelse [for gyldigheden], ligesom at sige ´´Allahuakbar´´ for sujud under en bøn. Vores Shafii ledsagere har tre holdninger vedrørende åbningen ´´Allahuakbar.´´ (1) Det er en del [rukn] og sujud ikke er gyldig uden den, ifølge den mest udbredte holdning his flertallet. (2) Det anbefales og hvis man udelader det, vil sujud stadig være gyldig, og dette er holdningen af al-Shaikh Abu Muhammad al-Juwayni. (3) At den ikk...

 Ruku erstatter ikke sujud for Koranrecitation, når det er valgfrit. Det er vores holdning og holdningen af flertallet af de tidligere generationers lærde og efterkommerne [salaf og khalaf]. Abu Hanifah sagde, at ruku kan finde sted i stedet for sujud. [R.98] Beviset for flertallet er analogien, at [sujud for Koranrecitation] svarer til sujud i bønnen [so ikke kan erstattes af ruku]. Enhver, der ikke er i stand til at udfører sujud, kan læne sig frem, ligesom man læner sig frem i sujud under bøn. 

 I vores madhhab er sujud for Koranrecitation ikke forkasteligt på de tidspunkter, hvori der er et forbud mod at bede. Dette er holdningen his Ash-Shabi, al-Hasan al-Basri, Salim ibn Abdallah al-Qasim, Ata, Ikrimah, Abu Hanifah, As-haby-Raiy[Hanafi-lovskolen] og Malik ifølge en af to beretninger. En gruppe lærde kunne dog ikke lide det. Den omfatter Abdallah ibn Umar, Said ibn al-Musayyib, Malik i den anden beretning, Ishaq ibn Rahawaih og Abu Thawr.

 I vores madhhab er det ikke forkasteligt for imamen at læse et vers af sujud, uanset om bønnen er stille eller hørbar. Og han udfører sujud, når han reciterer [et vers af sujud]. Malik sagde, at det er forkasteligt i alle omstændigheder [om bønnen er hørbar eller stille]. Abu Hanifah sagde, at det er forkasteligt i den stille, men ikke i den hørbar. 97

 En, der lytter [til recitationen] kan udføre sujud med recitatoren, men er ikke bundet til recitatioren og bør ikke have til hensigt at blive ledet af ham og kan rejse sig fra sujud før [recitatoren].

 Hvis man reciterer et vers af sujud på persisk [R.95], er det vores holdning, at man ikke udfører sujud.  Der er det samme, hvis man skulle forklare et vers af sujud. Abu Hanifah sagde imidlertid, at man udfører sujud. [R.96]

 Hvis man reciterer et vers af sujud under bønnen før man reciterer surah al-Fatiha [i begyndelsen], udfører man sujud. Dette er anderledes end hvis man havde reciteret, mens man udførte ruku eller sujud, da det ikke er tilladt at recitere [i disse stillinger], fordi man kun må recitere stående [i bøn]. Hvis man reciterede et vers af sujud, gik ned i sujud og kom i tvivl om man havde læst al-Fatiha, udfører man sujud for recitationen, vender tilbage til stående stilling og reciterer al-Fatiha, da sujud for recitation ikke må forsinkes. 

 Hvis man reciterer et vers af sujud, mens man rider på et dyr under en rejse, udfører man sujud ved at læne sig frem. Det er vores holdning og holdningen his Malik, Abu Hanifah, Abu Yusuf, Muhammad, Ahmad, Zufar, Dawud og andre. Nogle af Abu Hanifahs ledsagere sagde, at man ikke udfører sujud. [R.94] Majoritetsholdningen er den korrekte. Det er ikke tilladt for den, der rider på et dyr, men ikke rejser, at udfører sujud ved at læne sig frem.

 Hvis man læser nogle eller alle versene af sujud i en enkel runde, udfører man sujud for hver af dem; der er ingen uenighed om det. Hvis man gentager et enkelt vers af sujud i flere runder, udfører man sujud for hver forekomst; der er ingen uenighed om det. Hvis man gentager et enkelt vers af sujud i en runde, undersøger man følgende: For det første, hvis man ikke udførte sujud i den første forekomst, er en enkel sujud tilstrækkelig for ham for dem alle. For det andet, hvis man udførte sujud i den første forekomst, er der tre holdninger: [for det første] bør man udføre sujud for hver forekomst, da årsagen er fornyet efter at have opfyldt kendelsen af den første.  [for det andet] er den første sujud tilstrækkelig for dem alle. Det er Ibn Surayjs holdning og det er Abu Hanifahs holdning. [R.92] Forfatteren af al-Udda, [R.93] en af vores Shafii ledsagere, sagde, at religiøse domme stemmer overens med dette. Dette er den foretrukne holdning hos Shaikh Nasr al-Maqdisi, asketen og ...

 Hvis recitatoren eller lytteren er i en tilstand af rituel urenhed, når verset af sujud bliver reciteret og man udfører rituel renhed snart derefter, så bør man udføre sujud. Hvis man forsinker [afvaskning] til tidspunktet, hvor adskillelsen i tid bliver lang, udfører man ikke sujud, hvilket er den korrekte og foretrukne holdning, som flertallet af de lærde har sagt er den korrekte. En anden holdning mener dog, at man stadig skal udføre sujud - og det er al-Baghawis, en af vores shafii følgere, valg. Ligesom han besvarer kaldet til bøn [adhan] efter at have afsluttet sin bøn [som han var optaget af, mens adhan blev kaldt]. Man tager i urf (skikken hos folk) udgangspunkt i om adskillelsen i tid er kort eller lang ifølge den fortrukne holdning. Og Allah ved bedst.

 De lærde sagde, at ens sujud skulle udføres udmiddelbart efter at have læst eller hørt verset, der indeholder sujud. Hvis man forsinker og adskillelsen ikke er lang, kan man stadig udføre sujud. Hvis [tidsrummet] er langt, så er tidspunktet for sujud forbi og man behøver ikke at indhente ifølge den velkendte og pålidelige holdning [ligesom man ikke indhenter bønnen ved formørkelse]. Nogle af vores Shafii ledsagere sagde, at det er en svag holdning, at man bør indhente [sujud] som man ville indhente sunnah bønner, der går forud for eller følger de obligatoriske bønner, såsom sunnah ved morgen-, middags- og andre bønner.

 Det er ikke tilladt for nogen, der følger en imam, at udføre sujud for sin egen recitation [i en stille bøn] eller i recitationen af nogen undtagen imamen. Hvis han udføre sujud, bliver hans bøn ugyldig. Det er forkasteligt for ham at recitere et [vers indeholdende en] sujud, og det er forkasteligt for ham at lytte til en anden end imamens recitation.

 ENKELTPERSONER: Nogen, der beder enkeltvis bør udfører sujud ved sin egen recitation. Hvis man udelader sujud i recitationen og udfører ruku, og derefter ønsker at udføre sujud for recitationen, er det ikke tilladt. Og hvis man gør det bevidst er ens bøn ugyldig. Hvis man går ned til ruku, men ikke når grænsen for hvad der sædvanligvis anses for ruku, er det tilladt for en [at justere og] udføre sujud for recitationen. Hvis man går ned til sujud og indser [at man udelod sujud for recitationen] og vender tilbage til stående stilling [for at udføre sujud for recitationen], er dette tilladt. Det er ikke tilladt for en bedende, som beder enkeltvis, at udføre sujud på grund af en andens recitation, uanset om den [anden] er i en bøn eller ej. Hvis man vidste dette og stadig udføre sujud, bliver ens bøn ugyldig. FÆLLESBØNNER: Hvis man er imam er ens situation som for en enkeltperson. Følgeren i en bøn: Hvis imamen udfører sujud ved sin recitation, er det obligatorisk for følgeren at udfø...

 Man reciterer et eller to vers og udfører sujud derefter. Ibn Mundhir overleverede fra al-Shabi, al-Hasan al-Basri, Muhammad ibn Sirin, al-Nakhai, Ahmad og Ishaq, at de ikke brød sig om dette. [Han overleverede] fra Abu Hanifah, Muhammad ibn al-Hasan og Abu Thawr, at der ikke er nogen skade i dette, og det er i overensstemmelse med hvad vores madhhab befaler.

 Det er en bekræftet profetisk tradition [sunnah] for en person, der reciterer [et vers af sujud] - og som har rituel renhed ved hjælp af vand eller jord [når sidstnævnt er tilladt] . [at udføre sujud] uanset om recitationen blev fortaget under bøn eller udenfor den. Dette [gælder] for nogen, der lytter [til recitationen]. Det er desuden bekræftet for nogen, der bare hørte [recitationen], selvom han ikke lyttede godt efter [den]. Al-Shafii sagde imidlertid: ´´Jeg lægger ikke vægt på dette for [den, der blot hårte det], som jeg lægger vægt på det for den opmærksomme lytter-´´ Og det er den rigtige holdning, Imam al-Haramain, en af vores Shafii ledsagere, sagde, at en person, der [blot] hørte [recitationen] ikke udfører sujud. Men den velkendte holdning er den første. Uanset om recitatoren var i eller uden for bønnen er det bekræftet for den, der overhørte [recitationen] og den opmærksomme lytter at udføre sujud. Det gælder uanset om den, der reciterede faktisk udførte sujud selv. De...

 Hvis imamen [som leder en bøn] skulle udfører sujud i (vers 24) af surah Sad (38) tror, at det kræver sujud, men nogen der følger ham i [bøn] ikke har denne opfattelse, bør han ikke følge imamen; i stedet forlader ham imamen (med intentionen om at forsætte bønnen alene) eller bliver stående og venter på at imamen [fuldfører sujud]. Og hvis man står og venter på [imamen], skal man udføre en sujud af glemsomhed? Der er to holdninger, og den fremtrædende er, at man ikke gør det. 

 Den, der siger at recitation af (vers 24) af surah Sad (38) kræver sujud, mener endvidere, at man skal udføre sujud uanset om man læser den under bønnen eller udenfor den og behandle den som alle andre vers af sujud. Al-Shafii og andre, der hævder at det ikke er et [af versene], der kræver sujud, siger, at når man reciterer det uden for bønnen, anbefales det at udføre sujud, da Profeten fred være med ham udførte sujud under dens recitation, som vi har nævnt; men hvis man reciterer den under bøn, skal man ikke udfører sujud. Men hvis man udfører sujud ud af uvidenhed eller forglemmelse (om at det ikke er nødvendigt), ugyldiggør det ikke ens bøn, selv om man skal udføre ´´sujud af forglemmelse´´. Men hvis man kendte den pålidelige [holdning], at ens bøn bliver ugyldig [ved en sådan sujud], fordi man tilføjede noget fremmed til bønnen, så er ens bøn ugyldig på samme måde som den ville være ugyldig, hvis man udførte ´´sujud af taknemmelighed´´ i sin bøn; der er ingen uenighed om dette...

 Reglen omkring sujud ved Koranrecitation har den samme kendelse som en frivillig bøn, idet dens betingelser er, at man skal være i en tilstand af rituel renhed, uden urenheder, stå mod qiblah og med tildække awra [bestemmelser for hvad man skal dække af kroppen]. Det er ikke tilladt for nogen [at udfører sujud], imens man har urenheder på sin krop eller tøj som man (islamisk set) ikke kan se bort fra, eller har rituel urenhed, medmindre man udfører tør afvaskning i en situation, hvor tør afvaskning er tilladt. [sujud] er også ulovlig, når man vender i en anden retning end qibla undtagen på en rejse, hvor frivillig bønner er tilladt, når man vender mod en anden retning end qibla. Der er enighed om alt dette.

 Der er ikke uenighed om deres særlige placering [i suraher], undtagen i Fussilat (41), hvori der er uenighed blandt de lærde. Holdningen af Al-Shafii og hans ledsagere er som vi nævnte: det sker Allahs, den Højeste udtalelse, ...uden at trættes. (Koranen 41:38) Dette er holdningen af Said ibn al-Musayib, Muhammad ibn Sirin, Abu Wail Shaqiq ibn Salama, Sufyan al-Thawri, Abu Hanifah, [R.87] Ahmad og Ishaq ibn Rahuyah. Andre mener, at det sker umiddelbart efter Allahs, den Højeste, udtalelse, ...hvis det er Ham, I tjener! (Koranen 41:37) [R.88] Ibn Mundhir berettede dette fra Umar ibn al-Khattab, al-Hasan al-Basri, ledsagerne af Abdallah ibn Masud, Ibrahim al-Nakhai, Abu Salih, Talha ibn Musarrif, Zubayd ibn al-Harith, Malik ibn Anas, al-Layth ibn Sad. Det er også holdningen af en eller flere af Imam al-Shafiis ledsagere. (Al-Baghawi berettede dette i al-Tahdhib.) Abu al-Hasan Ali ibn Sad al-Abdari, en af vores Shafii ledsagere, udtaler i sin bog al-Kifaya, som omtaler uenigheden mel...

 De bestemte steder [af sujud-versene] er: al-Araf i slutningen. [7:206]; al-Rad lige efter Allahs, den Ophøjede, udtalelse, ...morgen og aften, [13:15] al-Nahl, ...og gør, hvad de bliver befalet. [16:50]; al-Isra, ...den gør dem endnu mere ydmyge. [17:109]; Maryam, kastede de sig ned i tilbedelse og tårer. [19:58]; den første sujud i al-Hajj, Allah gær, hvad Han vil. [22:18] og den anden, ...og gør det gode! Måske vil det gå jer godt! [22:77]; al-Furqan, Og det får deres modvilje til at vokse. [25:60]; al-Naml, den vældige trones Herre [27:26]; al-Sajda, uden at være hovmodig. [32:15]; Fussilat, ...uden at trættes. [41:38]; al-Najm i slutningen, ...og tilbed Ham [53:62]; al-Inshiqaq, og kaste sig ned, [84:21]; og al-Alaq i slutningen, ...komnær! [Allah] [96:19]. [Se APPENDIKS ET på side 331, der angiver Koranteksten af disse dele.] 

 Den foretrukne holdning af al-shafii og flertallet af de lærde er, at der er fjorten sujud: I surah al-Araf /7), al-Rad (13), al-Nahl (16), al-Isra (17)m Maryam (19), to i al-Hajj (22), al-Furqan (25), al-Naml (27), al-Sajda (32), Fussilat (41), al-Najm (53), al-Inshiqaq (84) og al-Alaq (96). Sujud u surah Sad (38) anbefales, men anses ikke for en af de påkrævet sujud. Det er fastslået i Bukharis Sahih fra Ibn Abbas, at han sagde: ´´Surah Sad er ikke blandt de påkrævede sujud, og jeg har set Profeten fred være med ham udføre sujud i den.´´ [R.85] Dette er holdningen af al-Shafii og dem, der har sagt noget lignende. Abu Hanifah sagde også, at der er fjorten, men han udelod den anden forekomst i al-Hajj (22) og bekræftede omfattelsen af sujud i Sad (38) blandt de påkrævede sujud. [R.86] Der er to beretninger fra Ahmad [ibn Hanbal]. Den første er ligesom al-Shafii sagde. Den anden er, at der er femten [lejligheder for sujud] og tilføjede surah Sad [til listen med de fjorten]. Dette e...

 Dette emne er blandt de fremhævede spørgsmål, som man bør give særlig opmærksomhed. De lærde er enige om befalingen om at udføre sujud foranlediget af Koranrecitationens [visse dele], men deres uenighed om denne befaling viser, at det er anbefalet eller obligatorisk. Flertallet af lærde sagde, at det ikke er obligatorisk i sig selv, men er anbefalet. Dette er holdningen his Umar ibn al-Kattab, Ibn Abbas, Salman al-Farisi, Imran ibn al-Husain, Malik, al-Awzai, al-Shafii, Ahmad, Ishaq, Abu Thawr, Dawud og andre. Abu hanifah sagde, at [sujud] er obligatorisk Han bekræftede det med erklæringen af Allah, den Højeste: ´´Hvorfor vil de ikke tro og kaste sig ned, når Koranen læses op for dem`´ (Koranen 84:20-21) [R.81] Flertallet af de lærde begundede [at sujud ikke er obligatorisk[ i form af en omhyggeligt bekræftede beretning af Umar ibn al-Khattab, at han på en fredag reciterede surah al-Nahl (16) fra minbaren, og da han nåede [verset, der begundede] sujud, steg han ned og udførte suju...

 Følgerne, der siger ´´Amin´´ bør sige det samtidig med imamen - ikke for eller efter - på grund af Profetens fred være med ham udtalelse i den sande bekræftede hadith: ´´Hvis imamen siger, wa lad-dallin (Koranen 1:7), sig ´´Amin´´, for hvis vedkommendes ´´Amin´´ falder sammen med englenes ´´Amin´´, bliver hans tidligere synder tilgivet. [R.80} [Profetens fred være med ham udtalelse]: ´´Hvis imamen siger ´´Amin´´, så sig ´´Amin´´. Det indebærer, at [man skal sige Amin], når imamen er ved at sige ´´Amin´´. Vores Shafii ledsagere sagde, at der ikke er nogen lejlighed under bønnen, hvor det anbefales for følgeren at sige noget samtidig med imamen bortset fra at sige ´´Amin.´´ Alle andre udtalelser, [som ´´Allahuakbar´´, der begynder bønnen og går forud for bønnens forskellige stillinger] siges efter imamen har udtalt dette.

 De lærde sagde, at det anbefales at sige. ´´Amin´´ i bøn for den, der leder bønnen, hans følgere og for enkeltpersoner [der beder alene]. Den, der leder bønnen og enkeltpersoner [der beder alene] bør udtale ´´Amin´´ højt i de hørbare bønner. De lærde er imidlertid uenige om hørbarheden af den, der følger en imam. Den mest pålidelige [holdning] er, at man bør sige ´´Amin´´ hørbart; den anden er, at man ikke bør, og den tredje er, at man bør sige det hørbart, hvis [han beder med] en stor forsamling; eller går man det ikke.

 Det anbefales for enhver recitator, uanset om det er under bøn eller ej, at sige ´´Amin´´, når man færdiggør al-Fatiha. Der er mange velkendte ahadith, der er sande og som bekræfter dette. Vi nævnte i det forgående afsnit, at det anbefales at adskille slutningen af al-Fatiha og ´´Amin´´ med en kort stille pause. ´´Amin´´ betyder: ´´Åh, Allah, besvar!´´ andre holdninger er, at det betyder: ´´Og lige sådan, lad det ske!´´; Få det til at ske!´´; kun Du er i stand til dette!´´; Svigt ikke vores håb!´´; eller ´´Åh, allah, betro os godhed!´´  Andre holdninger er: Det er Allahs segl og Hans tilbedere og den afværger katastrofer fra dem; det er et niveau i Paradiset, som den der siger det, fortjener; Det er et af navnene af Allah, den Højeste, men de nærstuderende lærde [muhaqqiqin] og flertallet [af lærde] har afvist dette - det er blevet sagt, at det er et hebraisk ord, der er blevet lavet om til arabisk. Abu Bakr al-Warraq sagde, at det er magten i bønnen, der får barmhjertighed t...

 Vores Shafii ledsagere sagde, at det anbefales for imamen, når han skal lede en hørbar bøn, at være stille på fire forskellige tidspunkter, når han står: Den første stilhed efter åbning ´´Allahuakbar´´ for at udføre en åbningsbøn, så følgerne også kan sige åbning ´´Allahuakbar´´; den anden er en meget kort pause lige efter recitation af surah al-Fatiha og [en kort pause] mellem færdiggørelsen af al-Fatiha og ´´Amin´´, således at ´´Amin´´ ikke bliver misforstået til at være en del af al-Fatiha; den tredje er en lang pause efter ´´Amin´´, så følgerne selv kan læse al-Fatiha [i stilhed]; og den fjerde efter at have afsluttet [recitation af] en surah fra Koranen for at give en afskillelse mellem recitationen og ´´Allahuakbar´´ før man går ned i Ruku.

 Det der menes med ´´stilhed´´ i recitation med hensyn til at sige ´´Allahuakbar´´ og andre udsagn [af bønnen] er, at man reciterer dem sådan, at man kun hører dem selv. Man skal udtale dem således, at man selv kan gøre dem, hvis ens hørelse er normal og der ikke er nogen forstyrrelse. Men hvis man ikke hører sig selv, er ens recitation [af dem] ikke gyldige og heller ikke andre bønfaldelser. [R.78] der er ingen uenighed om dette.